Med over 100 millioner udgaver af fattigmands-riflen AK-47 i omløb, er der rigeligt med metal til fremtidige luksussmykker.

21.12.2011 tekst: Marie Wiuff Kruse

Fra dræbermaskiner til dyrt bling-bling

ShoppingDet er verdens mest berømte skydevåben, var et kært barn under den kolde krig og er kendt for at være billigt, enkelt og designet til kamp på nært hold. AK 47-geværet, der fik sin debut i 1947, er gennem årene faldet i hænderne på alt fra russiske militærtropper til afrikanske guerillagrupper.

Nu har to ildsjæle sat sig for at give det dødbringende våben et nyt, langt mere humant formål.

De automatiske stormgeværer skal ikke længere bekæmpe, men beklæde  

Peter Thum og John Zapolski er de to katalysatorer bag det nyligt lancerede Fonderie 47. Et initiativ med et utvetydigt formål: at udrydde de massive mængder af ulovlige Kalasjnikov-rifler på det afrikanske kontinent – ved at omdanne dem til luksuriøse smykker.

Peter Thum og John Zapolski (billedet) har begge rejst i Afrika og gang på gang fået bekræftet, hvordan de populære russiske våben er med til at forrå den i forvejen barske kriminalitet. Foto: Moises Saman.

Det driftsikre, simple og populære russiske våben findes i omtrent 100 millioner eksemplarer på verdensplan og er en velkendt rekvisit på den afrikanske kriminelle scene. Med det nye koncept vil Peter Thum og John Zapolski slå et slag for, at de automatiske stormgeværer ikke længere skal bekæmpe, men beklæde.

Manchetknapperne fra Fonderie 47 består af 49 dele og er en kombination af 18 karat rød- og hvidguld samt metal fra ikke færre end 100 rifler. Prisen lyder på 185.000 kr. – hermed er de verdens dyreste manchetknapper. Foto: Anita Schaefli

6000 rifler i ovnen

Fonderie 47 finansierer destruktionen af de brugte geværer, som ngo’er og statsmagter har indsamlet – omsmelter og genbruger metallet og skaber i samarbejde med anerkendte designere high end smykkekollektioner til både mænd og kvinde.

Indtil nu er cirka 6.000 AK 47’ere blevet brugt i udformningen af alt fra bæltespænder og manchetknapper til øreringe og armbånd.

Øreringene fra Fonderie 47 er designet af Philip Crangi og lavet af 18 karat gult guld samt stål fra 70 AK 47’ere. Foto: Joanna Kelly

Og smykkerne ser ud til at være lige så træfsikre som de våben, de stammer fra. Alle er de produceret i begrænsede, (våben)nummererede oplag og med de samme maskiner, der bringer schweiziske ure til verden.

Er man parat til at tag et skridt for verdensfred og smide 130.000 kr. for et par øreringe, skal man holde sig til ilden – Fonderie 47’s smykker bliver indtil videre udelukkende solgt ved særlige lejligheder og på udvalgte locations.

Læs også: Har du en guldgrube gemt på loftet?

Overskuddet fra salget af Fonderie 47’s smykker går direkte til ngo-arbejde for en videre destruktion af våben – først og fremmest i Afrika. Foto: Martina Bacigalupo

De to bagmænd lægger vægt på, at Fonderie 47 ikke er en markedsføringskampagne for et socialt initiativ, men et eksklusivt brand, der gerne skal gøre sit eget indhug i de cirka 20 millioner rifler, der i dag skønnes at befinde sig på afrikansk jord – og forhåbentlig inspirere myndigheder, ngo’er og sponsorer til at sætte den alvorlige problematik på deres sigtekorn.

Se mere på fonderie47.com.

Læs også: 10 Julegaver til din kære kræsne kvinde

borsen statistik bnt
Se også
- Diamant-trend til 8,5 mio. kr. grammet
- Walmart-milliarder i glas og ramme
- 10 danske High-Tech julegaver der duer
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste