ShoppingDet er frækt og farverigt. Og så var det vores første rigtige modeur – endda i en prisklasse, så vi kunne skifte det ud efter humør, årstider og tøjstil.
Swatch – plastikuret blev en global modedille, som ikke kun appellerede til det brede borgerskab, men også fandt vej til håndleddet på de kendte og rige
Vi taler naturligvis om Swatch – plastikuret, der blev en global modedille, som ikke kun appellerede til det brede borgerskab, men også fandt vej til håndleddet på de kendte og rige – fra Andy Warhol og Bill Gates til Madonna og kronprins Frederik.

Bill Gates sammen med Swatch-direktøren Nick Hayek Jr. og skuespiller Mischa Barton. Scanpix
Alt sammen parametre, der har skabt en hel generation, som kan udveksle minderige historier om såkaldte swatch-moments. Det er de øjeblikke, som plasticuret har været med til at brænde ind i hukommelsen.
Læs også:
Lotte Freddies guide til shopping i Paris
Stiletten: Sex og fare på en piedestal
Erhvervsfolk smider jakkesættet
Og konceptet holder endnu – endda i en grad, så Hong Kong 24. november ventes at blive rendt over ende af alverdens fans, når den mest komplette samling af Swatch-ure sættes under hammeren af auktionshuset Phillips de Pury & Company.
Swatch-uret var de første rigtige modeur – endda i en prisklasse, så vi kunne skifte det ud efter humør, årstider og tøjstil
I alt 4.370 ure – heraf mange prototyper – fra 1983 til 2002 vil blive solgt på ét enkelt lod, og vurderingsprisen på op til 33 mio. kroner vil uden tvivl blive overhalet adskillige gange. Et paradoks, da urets lave pris i virkeligheden har været en væsentlig del af succesen.

Prototyper fra 1982, som aldrig nåede til produktion
Det er danske Finn Dombernowsky – siden 2008 direktør hos Phillips de Pury – der har været med til at arrangere auktionen, som bliver firmaets første i Asien. Han har en fortid i den tidligere britiske kronkoloni som COO for auktionshuset Sothesby’s med ansvar for hele Asien, så med hans lokalkendskab var det naturligt, at han fik opgaven.

Prototyper fra 1983, som det viste sig alt for dyrt at fremstille. I stedet førte de i 1985 til en model, kendt som “Dotted schweiziske”
Desuden har han gennem sin karriere stået for stribevis af specialprojekter verden over – fra kunst- og juvelauktioner til nu salget af kulørte plasticure. Og i går var det skandinavisk design, som han via Phillips de Pury var med til at give endnu et skub op i den internationale klasse på en auktion i London.

Prototyper fra 1983 af “Black & White”, hvoraf et par blev produceret
Men tilbage til plasticurene, der blev opfundet af den libanesisk fødte erhvervsmand, Nicolas Hayek – en karismatisk entreprenørtype, som i slutningen af 1970’erne besluttede at tage kampen op mod japanerne.
I 1983 blev de første 4000 ure, fordelt på 12 modeller, sendt på markedet. Pris: Ca. 300 kroner.

Prototyper og testmodeller med metalfarvede ringe, der skulle kunne lasergraveres. Projektet er fra 1985 og udført af Max Imgrüth, direktør for Swatch i USA. Urene kom aldrig i produktion
Ved at udnytte teknologien var det lykkedes at reducere antallet af komponenter fra 91 til 51 – og dermed kunne uret blive slankere og mere stilfuldt end konkurrenternes. Desuden gjorde materialevalget det muligt at designe et ur med både spræl og visioner. Kendisser, der satte deres præg på uret, var også en del af konceptet.
Ifølge livsstilseksperten, Niels Erik Folmann, ligger en god del af succesen da også i markedsføringen.

Designer Scmid-Mullers prototyper fra 1986, der – som mange andre prototyper – er unikke og dermed sjældne, fordi de aldrig kom i produktion
“Swatch er et stærkt markedsføringsstunt, hvor man introducerede nye design i en lind strøm – og når sådan en dille får fat, er der samtidig et marked for “special editions” – særlige årgange, særlige design m.m. – på net-auktioner, loppemarkeder osv. Og derfor er de stadig populære, 25 år efter de er købt,” siger han og beskriver dem som en stærk kontrast til de dyre schweizerure, der købes “once in a lifetime” og måske går i arv.
“Man kan sammenligne det lidt med Converse-skoene,” tilføjer Niels Erik Folmann.
Finn Dombernowsky tilhører selv Swatch-generationen, og når han løber kataloget igennem, kan han genfinde de ure, der har været en del af hans eget liv.

Tre prototyper, tv Keith Harings “Serpent”. De to andre er af den franske kunstner Christian Chapiron, også kendt som “Kiki Picasso”. Han var den første, der designede Swatch Art-Specials
Og det to kilo tunge, farvestrålende katalog, Swatch catalogue raisonné, skal nok vise sig at blive et samlerobjekt i sig selv.
Ét ur i kataloget vil utvivlsomt få ekstra opmærksomhed fra den danske auktionsekspert: Et sort de Pury-ur designet i år. Den hvide viser er inspireret af den auktionshammer, som husets øverste chef, Simon de Pury, vil svinge under auktionen. Vurderingspris: 18.000 kroner.
Læs også:
Fodboldklubber: Milliardærernes favoritlegetøj
Hellerup – det provokerende lystland
Størrelsen betyder noget











