4.10.2011 tekst: JENS KRISTIAN LAI

Skarpe skud til jægerne

Shopping1. oktober har en næsten magisk betydning for landets omkring 170.000 jægere. Det er starten på jagtsæsonen og der fordrer en opdatering af arsenalet.

Lige på trådkorset
Hvor forskellen mellem en dyr og en billig riffel præcisionsmæssigt ikke nødvendigvis behøver at være stor, er forskellen det ofte mellem en billig og en lidt dyrere sigtekikkert.

Amerikanske Leupold er på banen med en ny serie med 30 mm hovedrør og fiberoptisk belysning af trådkorset og høj lysgennemstrømning. Kikkerterne er med bevægelsescensor der slukker af sig selv, når der har været stille i fem minutter, og de tænder igen ved bevægelse. De koster alt efter størrelse fra 5499-7999 kr.

Varme fusser
Iskolde fødder kan ødelægge enhver jagt – især hvis man f.eks. sidder på post i længere tid af gangen. Løsningen kan være en støvle som den nye Seeglo Thinsulate Vibram, der ifølge producenten klarer ned til minus 74 grader! Så er jagt i koldere dele af verden også pludselig en mulighed.

Støvlen har en speciel inderisolering, der kan vaskes, og den har en aluminium membran, der så at sige skal slå kulden tilbage. Vejledende butikspris er 1299 kr.

Læs også:
Frodigt jagtparadis i Ærkeengland
Rå jagt - med mere blod på hænderne
Bukkejagt i Smålandshavet

Digital håndkikkert med video i HD og 3d
Sony er på trapperne med det, som elektronikgiganten selv kalder verdens første digitale kikkerter. De nye kikkerter, der går under betegnelsen DEV-3 og DEV-5, fungerer samtidig som et digitalt kamera, der optager video i Full HD og 3d med stereolyd samt optager stillbilleder. Det betyder, at man kan gense og nyde sine naturoplevelser hjemme i sofaen.

Sony DEV-3 (forstørrer op til ti gange) og DEV-5 (forstørrer op til 20 gange) kan købes fra november. Vejledende priser er henholdsvis 11.600 og 16.600 kr.

Aktivt høreværn i øret
Jagt handler i høj grad også om sikkerhed. Her spiller høreværn en stor rolle, og det bliver langsomt mere og mere almindeligt, at jægere benytter såkaldt aktive høreværn for at beskytte hørelsen. Siemens har for nylig præsenteret en lille tingest ved navn Secureear, der som mange høreapparater placeres inde i øret.

Høreværnet Secureear beskytter imod kraftige lyde, som f.eks et geværskud, mens det samtidig forstærker de svage lyde, man godt vil høre – f.eks. vildt, der pusler i skovbunden. Vejledende pris for T-udgaven, der kan anvendes, hvis brugeren ønsker opkobling på enten jagtradio eller mobiltelefon, er 5700 kr.

Den usynlige jæger
Ordet stealth bruges ofte i forbindelse med jagerfly, der er usynlige for radarer. Det har inspireret Härkila til at bruge ordet som navn til sin nye serie af camouflagetøj, der er udviklet til pyrsch- og anstandsjægere.

Med et specielt camouflagemønster og et hav af avancerede funktionaliteter, håber jagttøjsproducenten at have skudt papegøjen. Stealth-jakken har bl.a. justerbar og aftagelig hætte, radiolommer, gps-lomme på skulder og såkaldt mesh-for, der skal give optimal ventilation.

Bukserne har også fået en omgang idéudvikling, og bl.a. lårlommerne er flyttet ind foran på låret for at give bedre adgang til dem, når man sidder ned. Butikspriser for jakke og bukser er 3999 og 2899 kr.

Læs også:
Hyggejagt på Falster
Blandt kæmpende væddere og varme kilder
Jagten på Afrikas grå spøgelse

borsen statistik bnt
Se også
Svensk jagtparadis - To timer fra København
Mød Danmarks Indiana Jones
Namibia: Ind til kernen af god jagt
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste