Trine Engebretsen, med buket, er den unge designe skal repræsentere Danmark, når 37 lande i juli skal dyste i Berlin om lingeribranchens svar på Oscar-statuetten.

12.04.2011 tekst: Jo Remy-Jensen

Lingeri-landskamp i kunstens højborg

ShoppingDer blev dømt rund barm, sunde hofter og høj taljeføring, da skandinaviske designerspirer dystede om, hvem der kunne komme med det mest inspirerende bud på fremtidens lingeri. Der er fokus på lingeri som aldrig før, og nu har kunsten at klæde sig på inderst inde også fået sin mini-Oscar.

Passende ramme til en genre, der i de senere år er sprunget ud som en sand kunstart  

Til sommer skal de tre vindere forsvare Danmarks og Nordens lingeriære på et globalt show i Berlin.

Læs også: Nøgen er det nye sort

Triumph Inspiration Award, TIA, som prisen hedder, blev stiftet for fire år siden af lingerikongrlomeratet af samme navn. Herhjemme blev prisen bredt kendt, da den danske supermodel, Helena Christensen, lagde kropskurver til sidste års vinder - en fræk bulgarsk body, konstrueret udelukkende af sorte strimler.


Så holder man vejret inden det går løs på catwalken, omringet af Statens Museum for Kunst's fine samling af malerier og skulpturer.

Om det igen i år bliver Helena, vi skal se i vinderkreationen, ville man ikke ud med da den skandinaviske etape af konkurrencen løb af stabelen torsdag aften på Statens Museum for Kunst. En passende ramme til en genre, der i de senere år er sprunget ud som en sand kunstart. Læs også: Helena forfører verden på ny

At det forholder sig således, blev bekræftet af de kreationer, som 29 designere fra Norge,Sverige og Danmark sendte ned ad catwalken, som var opstillet blandt malerierne og skulpturerne i museets smukke tilbygning.


Den danske vinder, Emotion, designet af Trine Engebretsen, er et mesterstykke i sindrig konstruktion, der giver blød barm og brede hofter - lige noget til tidens trendy timeglas-silhuet.

Lige som inden for modes haute couture, er lingeri couture en kombination af ingeniørkunst og æstetik. Lingeri handler om at bygge en silhuet op inden det yderste lag, kjolen eller dragten, tages på.

Æstetik og ingeniørkunst

Man kan ikke blive en god lingeridesigner, hvis man ikke også er en god modekonstruktør. De lingeri-kreationer, som de unge spirer fra nordiske designskoler viste under showet, var da også en sand opvisning i, hvordan man bygger en silhuet op. Det var især tydeligt hos den danske vinder, Trine Engebretsen, hvis lingeri piece var udstyret med både en skulpturel barm og hoftefyld.

At designe det lag af påklædningen, som definerer silhuetten, er i disse år blevet et hit blandt unge, som vælger at uddanne sig indenfor mode. Det ved man hos TIA, og derfor er dysten forbeholdt studerende inden for modefagene.


Der blev minglet, set på kunst og talt i mobil inden modens insiders blev bænket omkring catwalken.

”Vi er glade for den frugtbare dialog, som konkurrencen er med til at skabe mellem os og de helt unge talenter. Der er kommet en ny, kreativ dynamik, og konkurrencen har vokset sig rigtig stor. I år er der studerende fra hele 37 lande, der skal til Berlin og deltage i finalen, og det er en rekord,” fortæller Nordisk PR-Manager hos Triumph, Rikke Glad Kirstein.

15.000 euro på højkant

Der var klapsalver og glade tilråb, da juryen, som bl.a. bestod af en af vore fineste couture designere, Jesper Høvring, udråbte Trine Engebretsens lingerisæt, Emotion, til den kreation, der skal repræsentere Danmark i Berlins Grand Finale.


Nude coulors - det nøgne look - som lige nu er tophot, var bla. den norske vinder, Gunhild Nygaard, havde valgt til sin vikinginspirerede kreation.

”Det er helt vildt, og jeg er virkelig glad og stolt over at vinde. Jeg tror, at det kommer til at betyde rigtig meget for min karriere, at jeg nu har vundet den danske udgave af TIA. Jeg er meget ambitiøs og har knoklet hård med projektet og jeg glæder mig helt vildt meget til finalen i Berlin,” jubler Trine.

Hvis hun vinder, vil den unge danske designer, udover en præmie på 15.000 euro, også opleve at få sit show piece sat i produktion og komme til salg i butikker over hele verden.


LIngeri er blevet en af modens hotteste kunstarter og Statens Museum for Kunst var den perfekte kulisse.

”Med konkurrencen giver vi unge designere chance for at vise deres potentiale og talent for et bredt publikum. Til gengæld får Triumph mulighed for at forny sig ved hjælp af disse enormt kreative og innovative designstuderende,” udtalte Rikke Glad Kirstein under præsentationen, som blev overværet af 300 champagnesippende mode-insiders.

Læs også:
Bikini-pigen 2010 - Vild men tækkelig
Dyrere og frækkere pelse i pipelinen
Selv lingeriet skal nu skræddersyes

borsen statistik bnt
Se også
- Luksuspige for de mest kræsne københavnere
- Hatten er tilbage på toppen
- Luksus og lir bag hjemmets fire
Fakta
TIAs Grand Finale finder sted i Berlin den 6. juli 2011. Du kan være med til at hjælpe den danske vinder på vej ved at deltage i online afstemningen på www.triumph-inspira- tion-award.com

Tendenser:

Det er altid underskoven af unge designspirer, der er først med at pejle sig frem til de kommende tendenser – hvis de da ikke selv er med til at skabe dem. Pleasure.dk har plukket nogle af dem

Fokus på taljen

Flere designere viste taljestykker, som så ud til at være mindst lige så stramme som snørre-korsager.

Mormortrussen

Udført i elastiske stoffer med strategisk anbragte stykker i satin og gennemsigtige blonder.

Fyld i hofterne

Det er slut med drengepige-silhuetterne. Moden (Mad Men) dikterer timeglas. Rund foroven, rund forneden – og en hvepsetalje til at sætte prikken over i'et.

Barm

Rund og blød helt uden de koniske effekter, som især retro-lingerimoden synes at have forelsket sig i.



 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste