De rige og de store luksusbrands holder forbrugsfesten kørende for lukkede døre. Her er det to generationer af Hilton-imperiet, der bruger deres lommepenge.

14.01.2011 tekst: Jo Remy-Jensen

Luksus og lir bag hjemmets fire vægge

ShoppingTeater i samtalekøkkenet, pirrende burlesque i stuen - og catwalk i citylejligheden. Opturens iscenesatte hjem er nu selv blevet en scene i sin egen ret.

I stedet for at gå ud, bliver vi nu hjemme og rykker sammen om oplevelserne i små, intime stammer. Tryghedstrenden – eller tribalismen - er over os.

Shoppeprinsesserne er begyndt at opføre sig som de rigtige kongelige  

Pleasure.dk tjekker fænomenet, som først dukkede op i New York lige efter krisen, og som, under forskellige former, nu kan opleves i såvel Randers som i Paris.

Til at begynde med handlede trenden om luksus og om en ny, krise-korrekt måde at shoppe på i tiden lige efter finanskaoset på Wall Street for lidt over to år siden.


Hollywood-turister spejder oftere forgæves efter et glimt af en shoppende kendis. Her er flokken på jagt uden for Paris Hiltons eget hjem. For nu kommer luksusvarene hjem til kunderne.

Læs også: Luksuspige for de mest kræsne københavnere

Wannabe royals

De første tegn på, at trendkompasset pegede mod en ny retning, blev registreret hos Manhattans chikke butikker. Her kunne man, kort efter krisen satte ind, notere sig, at stamflokken af shoppeveninder pludselig blev væk fra butikkerne - og dermed også fra de celeb-blade, der før krisen havde kappedes om bringe nyt om de ultrarige Paris Hilton-kloners daglige shoppeflip.

Først da krisen – og Madoff-skandalen – gik ind i en mindre mediebevogtet fase begyndte shoppeflokken igen at dukke op i medierne, denne gang som en slags wannabe-royale.

Herhjemme var Strandvejsegmentet - ikke overraskende - først med den ny dille  

For at undgå de rasende blikke, som blev sendt i deres retning hver gang de forlod de chikke butikker belæsset med poser, var shoppeprinsesserne nemlig begyndt at opføre sig som de rigtige kongelige og lod, lige som de royale, butikkerne selv komme hjem til dem med luksusvarerne.


I Vesten oplever luksusbutikkerne, at kunderne ikke gider troppe op. Men i Østen åbner den ene luksusbutik efter den anden for fulde huse. Her ny Burberry-butik i - hold fast - Ulan Bator i det mondæne Mongoliet.

Her kunne de, i ly for paparazzierne og de nysgerrige blikke, se på sko og tøj fra hotte brands, mens de sad i stuens dybe sofaer og stole og sippede sponsorchampagne.

A-list magasinerne, anført af franske Vogue, var på pletten, og billederne af de champagnesippende shoppere sørgede for resten. En ny trend havde set dagens lys, og selv om den i nogle medier blev omtalt som ”tupperware party for dollarprinsesser”, bed trenden med at gøre hjemmet til skueplads med catwalks og chikke events, sig fast.

Læs også: Dansk CEO med kurs mod luksustoppen

Strandvejen – og Randers

Herhjemme var Strandvejsegmentet, ikke overraskende, først med den ny dille. Selv om det meste af det er tys-tys, er strandvejsværtindernes små intime shoppeeftermiddage og burlesque-aftener hjemme i designerstuen et af yndlingssamtaleemnerne under venindefrokosterne på byens chikke caféer.

Et af de helt hotte emner kort før jul var således det næsten-royale luksusloppetorv, hvor kredsen af kvinder tæt på Kronprinsessen solgte ud af designerkluddene.


Samsung holdt fladskærms-party i privaten

Helt anderledes åbent gik det til, da trenden manifesterede sig i Randers. Her tog Randers Egnsteater en række private samtalekøkkener i brug, da man i efterår opførte stykket ”Køkkenvejen”.

Køkkenerne blev fundet gennem annoncer, og publikum fik som afslutning på forestillingen serveret en gourmetmiddag, komponeret af den kendte madskribent Anne Larsen.

For mig at se ligner det mest af alt børnefødselsdag for voksne  

Randerseksemplet viser, at intet brand er for stort eller for lille når det handler om at koble sig på en trend.

Et af verdens kendteste brands, Samsung viste således allerede i sommer, at de var med på tribalisme-trenden, da de valgte at præsentere sidste skrig i fladskærme i en lækker privatbolig på Holmen i København.

Også her kunne man, mens man blev forkælet med et gourmetmåltid, tilberedt af Madeleines Madteater, tjekke varen ud og efterfølgende mingle med et glas vin i hånden, lige som man gør det i Paris, London og New York.


Roxana Wegener fra outlettet Fashionistas er godt i gang med udvikle det nye shoppekoncept, som bl.a. omfatter designaftener og catwalks under private former.

Læs også: Dansk Muse for Monacos megarige

Lir i stuen

Private catwalks, mage til dem, der startede trenden på Manhattan, ser ud til at have bidt sig fast også blandt de urbane stammer herhjemme. En af dem, der arbejder med konceptet, er partner hos Fashionistas, Roxana Wegener.

”Jeg har haft rigtig mange henvendelser fra kunder der gerne vil sætte en catwalk op hjemme hos dem selv. Det er som regel tale om en lukket kreds af veninder, som synes at det er sjovt at shoppe ”hjemme””, fortæller Roxana, da vi besøgte hende i det luksusspækkede outlet i Gothersgade.


Nan Engel er den førende herhjemme med burlesque-trenden, der i disse dage oplever nye højder med premieren på den amerikanske burlesque film med Cher i hovedrollen.

Nan Engel, som kender tribalisme-trenden fra USA, mærker også en stigende interesse for burlesque under private former.

”Jeg har lavet burlesque til private arrangementer i de sidste tyve år og jeg har rigtig mange polterabender og events,” siger Nan Engel, der underviser i burlesque på sin Femigance Academy. Her kan man, foruden at lære at danse burlesque, også få indsigt i forskellen på elegant varieté dans og klam husmoderstrip.


Livsstilsekspert, koreograf og professionel danser, Nan Engel, har udviklet konceptet og begrebet Femigance - Feminin Elegance.

For fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen fra Future Navigator er tribalismen ikke et ukendt fænomen.

”Det er tale om endnu en urban trend, hvor det gælder om at klumpe sig sammen og skille sig ud fra alle de andre. For mig at se ligner det mest af alt børnefødselsdag for voksne,” lyder det muntert fra fremtidsforskeren, der bl.a. er kendt som den rappe kommentator fra hitprogrammet ”Filosoffen, forfatteren og fremtidsforskeren” på P1.

Læs også:
Karrierespurt på høje hæle
Trends 2011: Boligen og Menneskene
Solist står stærkt efter alle tiders krise

borsen statistik bnt
Se også
- Dansk luksusdyr med ublu ønskeliste
- Dansk chef på verdens bedste investor-hotel
- Hun bruger en formue for de rige
Fakta
Tribalisme i London og Paris

Da det amerikanske livsstilsbrand, Kate Spade, som hovedsageligt henvender sig til segmentet mellem 18-30 år, fornylig hoppede over andedammen, blev deres kollektion præsenteret for en udvalgt kreds i et privat georgiansk byhus i Covent Garden-kvarteret . Brandets flagshipstore åbner senere i januar et andet sted i byen.

I Paris har den hotte duo, Thièry Costes og Nathanièl Kamitz, fra det kendte Hotel Costes og den chikke restaurant og bar af samme navn, indrettet et hjemmebiograf under deres seneste hit, cafeen Germain, som filmdivaen Catherine Deneuve har valgt borde og stole til.

Biografen, Germain Paradiso, med plads til ca. 20 personer, lanceres som Home Cinema, og er indrettet i postpsykedelisk stil af Paris' hotteste designer p.t., India Mahdavi. Billetprisen er 2600 euro minus drikkevarer.

Adresser:
www.fas- hionistas.dk
www.femi- ganceacademy.com
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste