Danske mænd vil heller ikke i 2011 give slip på det afslappede look. "Parcellen" vil gennemgå en energivenlig forvandling og pangfarver vil igen lyse op i gadebillederne, mener Pleasure.dks trendspotterpanel.

3.01.2011 tekst: Jo Remy-Jensen

Trends 2011: Boligen og Menneskene

ShoppingPanamahatten blev i 2010 et hit. I dag er den ”old hat”, som englænderne plejer at sige om noget, der er umoderne på grænsen til det kedelige. Trends kommer og går, og kun nogle få af dem er forudsigelige. Modeluner har nemlig deres helt egen logik. Først når man kender denne logiks mekanismer, kan man give sig af med trendspådomme.

Kvalitet er den bedste form for bæredygtighed  

De tre trendspottere, som Pleasure.dk har valgt som årets ”spåmænd”, har tjek på denne logik via deres arbejde inden for formidling af mode, design og boligindretning

De er:
Pernille Teisbæk, moderedaktør på Alt for damerne.
Simon Nordtorp, modeanalytiker og tidligere salgsdirektør hos CPH Vision.
Erik Rimmer, publicistisk direktør hos Bonnier og chefredaktør for Bo Bedre.

Læs også: Dansk topmodel under Kejserens vinger

Her er trioens bud på trends 2011:


Mode til hende:
Fed farveenergi, retrohippie og minimalisme


Pernille Teisbæk, moderedaktør med skarpt blik for bevægelserne i moden forudser en struktureret modemangfoldighed i 2011.

”Selv om det kommende års nye modeendenser er så forskellige, som overhovedet muligt, har de det tilfælles, at de med hver sin energi henvender sig til den samme stærke og selvbevidste kvindetype, ” forklarer Pernille Teisbæk, som blev hentet til Alt for damerne fra magasinet Woman som led i bladets magasin-makeover.

De tre modetendenser, som Pernille ser udkrystalisere sig på modehimlen, er Blokfarver, 1970'erne og Minimalisme.


En silhuet, bygget op med blokfarver, er noget af det, vi kommer til at se en del af i 2011. Man kan mikse farverne i blokke, som foto til venstre, eller bruge en enkelt farve hele vejen igennem.

”Blokfarver-trenden handler om klare, stærke farver, som vil manifestere sig som store farveblokke helt uden mønstre og små detaljer. Farverne vil kombineres på kryds og tværs, f.eks. orange jakke, lilla top og grønne bukser. En variation af denne tendens er det monokrome look, hvor man bruger kun én farve eller forskellige toner af den. Trenden handler om at udfordre sig selv og lege med farverne, da det giver et stærkt og selvsikkert look.”


1970'er-stilen vil igen bringe det glade, flagrende hippielook tilbage i gadebilledet, spår Pernille.

”1970'erne-trenden er også en trend for de stærke og selvsikre. Her leges der nemlig både med snit, print og farver. Det overordnede look er et silhuet, som er løs og flagrende og meget feminin. Vi vil se gulvlange kjoler og bukser med ekstra vidde, det meste i tynd silke, chiffon og blød denim. Skuldertaskerne vil gøre comeback og en gammel kending, plateauskoen, vil igen blive et hit i gadebilledet.”


Også i 2011 vil den elegante, understatede minimalisme holde vand.

”Minimalisme-trenden byder på en klassisk silhuet med enkle, rene linjer og diskrete detaljer. Her er der fokus på lækre materialer så som tynd angorastrik, lette silkestoffer, blødt læder og raffineret jersey. Man vil se overdele i form af rullekravesweaters, lækre skjorter og toppe uden ærmer, kombineret med en gulvlang nederdel eller en knælang pencilskirt. Det giver en flot og enkel søjlesilhuet à la Grace Kelly og Audrey Hepburn.”

Læs også: Karrierespurt på høje hæle

Mode til ham:
Sæt manden fri


Simon Nordtorp, her skudt i sommeren 2010 med den nu outdatede panamahat på, fryder sig over, at moden vil sætte manden fri i det nye år.

”Hele Mad Men-trenden med den klassiske, tjekkede herresilhuet vil køre videre, men linjerne blødes op,” lyder det fra en af herrelookets skrappeste iagttagere (og kritikere), Simon Nordtorp, der efter sit job som salgsdirektør for CPH Vision nu har slået sig ned som modekonsulent og kommentator.


Crossover mellem det klassiske skrædderlook og den tilbagelænede casual vil være en af de stærkeste modetendenser inden for herremode, mener Simon.

”De nye trends inden for herremode handler om at sætte manden fri. Jakkesættet må ikke stramme mere, og det skal være fremstillet i lette og lækre materialer. De to overordnede tendenser er stadig business og casual, uden at grænsen mellem de to er for skarp. Tværtimod låner de to grene hos hinanden. Det klassiske, skræddersyede look får en twist med noget casual, mens det tilbagelænede fritidstøj hælder mod kvalitet og klassisk.”


Casual vil også i 2011 være de danske mænds foretrukne look.

”Jakkesættet produceres nu ikke kun i de klassiske materialer, uld og bomuld, men også i high tech materialer, som dem, vi kender fra sportswear. Det er også helt okay at tage et par shorts til sin klassiske jakke. Friheden til at mikse og bygge op sit eget look vil gøre det ekstra spændende at være mand i 2011,” spår Simon.

Læs også: Dansk Muse for Monacos megarige


Bolig og design:
Kvalitet som kodeord – og fokus på energi.


Erik Rimmer, der som chefredaktør for Bo Bedre i over ti år har set trends komme og gå, forudser, at 2011 vil blive et år med kvalitet og forbrugsbevidsthed i fokus.

”2011 bliver året, hvor boligejerne målrettet vil forsøge at gøre noget ved deres energiforbrug. Vi vil l.a. efterspørge gode løsninger til at minimere udgifterne på el- og varme. Et godt eksempel er det parcelhus, som vi viser i Bo Bedres januar nummer. Det er et hus, hvor man har nedbragt energiforbruget med 80 pct,” fortæller Erik Rimmer, der siden 2000 har været chefredaktør for danskernes boligbibel.

Læs også: Liret luksusvilla ved Bagsværd Sø


Energiforbruget i dette parcelhus blev sat ned med 80 pct. efter en gennemgribende og gennemtænkt ombygning.

Han har som publicistisk direktør også ansvaret for Gør Det Selv og Penge & Økonomi-bladene, hvilket giver ham et 360 graders vue på både det æstetiske økomomiske og det praktiske side af bolig og design.

”Efter efterspørgslen af nye ting til boligen er kodeordet kvalitet. Kvalitet er den bedste form for bæredygtighed fordi vi på den måde reducerer overforbruget og dermed også energiforbruget.”

”Stilmæssigt slår den nye nordiske stil igennem. Grundlaget for denne stil er de skandinaviske rødder med lyst træ og naturlige tekstiler.”


Vi vil i 2011 satse på kvalitetdesign. Shuffle Table, til venstre er et eksempel på det. Bordet er inspireret af gammel legetøj ogudført i bøg. Også pangfarverne vil gøre comeback i det nye år. Normann er med på trenden med stolen med turkisbetræk, foto t.v.

”I lang tid har vi troet, at nu kommer farverne tilbage i boligen, og selv om vi danskere er forsigtige med farver i boligen, ser det ud til at det udsagn vil holde vand i 2011”, spår Erik Rimmer, som tror på tre forskellige farveskalaer:

Et kulørt og kunstnerisk miks af indigo, turkis, pink og stærk gul. Et mere dystert og teatralsk udvalg af sort, lilla og gråt. Og endeligt et elegant og afdæmpet farveunivers, inspireret af 1950'erne med brun, beige, kaki, senneps- og bleggule, gyldne nuancer som vi så det i trendsætteren over dem alle, Tom Fords film ”A Single Man”.

Læs også:
Hun bruger en formue for de rige
Klassisk glamour i platin-klassen
Modeuge 2010: Klasse og kontanter

borsen statistik bnt
Se også
- Luksuspige for de mest kræsne københavnere
- Gulddrengen: Ægte luksus skræmmer danskerne
- Filmikoner sælger ud til superbrands
Fakta

 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste