ShoppingBogen Birds of America måler mere end en meter på den lange side og indeholder pertentlige håndtegninger af de flotteste, amerikanske fuglearter, alle skabt af jægeren, ornitologen og maleren John James Audubon.
Han var 12 år om at male bogens illustrationer, men det var ikke skønne, spildte kræfter. I hvert fald ikke for de investorer, der er blevet rige på at handle med bogen siden Audubons død i 1851.
Efter for ti år siden at have indbragt den daværende ejer rekordprisen på 50 millioner kroner, røg selv samme bog i går op på hele 64 millioner kroner eller 7,3 mio. pund på auktion hos Sothebys i London. Estimatet lå på 6 mio. pund.
Læs også: Overklassen vender stærkt tilbage med rekordkøb

John James Audubon ville have alle detaljer hos fuglene med. Han måtte derfor aflive dem alle før end han kunne dyppe penslen. Dén ville nok ikke have gået i dag, for mange af fuglene er nu totalfredede.
Prisen gør bogen til den klart dyreste udgivelse i verden, og der eksisterer tilmed blot 100 kopier af bogen og de 435 håndmalede fuglebilleder på verdensplan.
Altså ikke just en julegaveidé af de billige, men ikke desto mindre var der fire bydere, der gik i krig om at få det sidste bud på gårsdagens auktion, en budkrig som den erfarne bogsamler og kunst-mæcen gennem 40 år, Michael Tollemache fra London, vandt.
På samme auktion blev der desuden solgt en originaludgave af et af Shakespeares skuespil for godt 14 mio. kr. og en håndfuld breve underksrevet af selveste Dronning Elizabeth I gik for 3,5 mio. kr.
Læs også:
Hun bruger en formue for de rige
Filmikoner sælger ud til superbrands
Historisk pilot-ur genopstår i rødguld











