Interessen for at bestille eget luksuslook var stor og Liv (til venstre) fik travlt med at notere ordrer allerede under selve pre-openingreceptionen i XO Suite i Frederiksstaden.

18.10.2010 tekst: Jo Remy-Jensen

Luksuspige for de mest kræsne københavnere

ShoppingLiv Frifeldts egen familiehistorie samt hendes jobs hos to af Frankrigs førende luksusbrands har lært hende, at der altid vil være marked for kvalitet og for de gode ting i livet, som f.eks. det, at være velklædt.

Nu har den 24-årige iværksætter startet en überluksusservice for dem, der ikke vil ligne alle andre.

Man vil ikke ligne de andre, men være sit eget brand  

Pleasure.dk mødte den 24-årige ”luksuspige” i hendes designershowroom i Frederikstaden.

Man skal igennem en fornem indgang med et hvælvet loft, dækket med gamle romantiske fresker, før man bliver lukket ind i de kræsne københavners nyeste mekka, en suite, foret med sort designerhygge.

Læs også: Her er modedronningens overdådige bekendelser


Lækker i eget, skræddersyet brand til både ham og hende. XO Suite's tøj sys i Perugia i Italien og stilen er umiskendeligt Vogue.

XO Suite har Liv Frifeldt kaldt sit überlækre showroom, som på mindre, end to måneder er blevet en yndet adresse blandt city dandies og folk med hang til skræddersyet elegance.

Beliggenheden, i Tietgens Paris-inspirerede huse, som omkranser Marmorkirken, er lige så elegant og nostalgisk, som den tid, Liv med sin nyskabelse er i gang med at puste nyt liv i.

Læs også: Hun bruger en formue for de rige

Ære i at være velklædt

Liv Frifeldt er nemlig fjerde generation en skrædderdynasti, der igennem flere generationer sørgede for, at der gik lige så velklædte og elegante borgere i Københavns gader, som i London og Paris.

”Dengang var der virkelig gang i det. Der var over 2000 skræddere alene i København og de havde alle drøntravlt. Man satte nemlig dengang en ære i at være velklædt. At gå til skrædder var en kreativ handling. Folk var klar over hvor vigtigt det var, at deres påklædning hang nøje sammen med deres personlighed,” fortæller Liv.


You talking to me? Martin, cand.scient.pol.og sparringspartner for Liv, fungerer også som posterboy for XO Suite's kollektioner.

Det er denne kreative handling, hvor mester og kunde skaber et look i fællesskab, Liv nu har sat sig for at genoplive. Og hun er ikke et sekund i tvivl om, at tiden er moden til det.

Hendes år hos de to franske luksusbrands, gourmetkæden Hèdiard og Yves Saint Laurent har lært hende at afkode tidens signaler. Hun stod derfor parat med sit nye koncept allerede inden mærkevarehysteriet toppede og flugten fra Logoland til Luksusland satte ind.
Colour ekspert hos Yves St. Laurent

XO Suite er opkaldt efter yndlingscognacen, XO, som Liv serverer fra en krystaldekanter til sine kunder  

”Tendensen i dag er, at man skaber sin egen stil. Brands, selv de mest luksuriøse, er ikke nok. Det chikke i dag er at skille sig ud og at fremhæve sin personlighed. Man vil ikke ligne de andre, men være sit eget brand,” pointerer Liv, som egentlig ville have været sommelier, men som alligevel endte med at gå sine forfædres spor – også selv hun ikke er uddannet i deres ædle håndværk.

Læs også: Hot lingeri til den kolde tid


De toneangivende mødte talstærkt, da XO Suite holdt housewarming i de überlækre lokaler et stenkast fra Amalienborg.

”Jeg lærte fra min tid som colour ekspert hos Yves St. Lauren alt om stil og signaler. Jeg kan derfor fungere som rådgiver, når kunderne skal vælge stoffer, farver og look, men håndværket, det overlader jeg til vores italienske skrædder i Perugia,” smiler Liv, mens hun viser prøver på de stoffer, kunderne kan vælge imellem.

”Vi har 50 forskellige farver og dessiner, det meste i cachemere uld, til habitter og blazere. Til skjorter er udvalget af stoffer tre gange så stor. Dertil kommer diverse detaljer, så som specielle stikninger, foer, kraver og manchetter for skjorternes vedkommende osv. For kvinderne er valget lige så stort og også her er der fokus på kvalitet og pasform,” forklarer Liv.


Lady i pencilskirt og silkebluse. Klasse!

Læs også: Dansk Muse for Monacos megarige

På geisha-vis

Egentlig ville hun være sommelier og jobbet som bestyrer hos Hédiards high end-butik i Illum (i dag lukket), var ment som et skridt på vejen til en karriere i vinbranchen.

Interessen for også den side af det gode liv har hun taget med sig. XO Suite er nemlig opkaldt efter yndlingscognacen, XO, som Liv serverer fra en krystaldekanter til sine kunder. Som hun også hygger om med det, man i Frankrig kalder ”amuse bouche” , små lækkerier, som man kan nibbe til, mens man bladrer i stofprøverne og ”vender” trends sammen med Liv.

Brænd for det. Ånd for det. Lev for det. Eller lad vær'  

Lækkerierne serveres - på ægte geishavis – på antikke japanske bakker med bitte små æsker til noget ekstra lækkert, som for eksempel et stykke himmelsk chokolade.


God is in the detail. Citydandy-blaseren i stærkt rosa har lækkert silkefoer og dekorative stiklinger. En skræddersyet skjorte i blegrosa silke og en panamahat er med til at understrege dandystilen.

Foruden den daglige drift af XO Suiten, tager Liv sig også af tilrettelæggelsen af bl.a. firmaets modekataloger. Her har især den hyppigst brugt mandlige model fanget kundernes opmærksomhed.

Han kan nemlig af og til opleves live hos XO Suite i gang med f.eks. give en hånd eller et godt råd, når der skal vælges stof eller diskuteres pasform. Han hedder Martin Juncher Jensen, er cand.scient.pol fra Århus og er til daglig business development director hos MBL A/S.

”Martin er ikke alene min sparringspartner, han er også den perfekte repræsentant for det segment, som firmaet henvender sig til. Han har altid selv villet komponere sin stil og det har jeg lært meget af,” smiler Liv, der også privat deler liv med Martin og deres lille søn Vincent på to år.

Læs også: Solist står stærkt efter alle tiders krise

Ti hurtige til Liv:

1. ”Hvad er luksus for dig?”
- At beskæftige mig med det, jeg brænder for. Men også mad og vin, som er min store passion. En middag i St. Mortiz med smukke, velklædte kvinder og mænd og Dean Martin i baggrunden er for mig toppen af enluksusoplevelse.

2. ”Er luksus noget, man kan uddanne sig i – eller blive opdraget til?”
- Nej, det mener jeg ikke, man kan. Jeg tror derimod, at man kan have en medfødt forkærlighed til det, der sætter prikken over i'et.”

3. ”Du har haft jobs hos to af Frankrigs kendteste luksusbrands, Hédiard og Yes St. Laurent. Hvordan kom du ind i branchen?”
- Jeg fik jobbet som bestyrer for Hédiard på anbefaling fra en ven.

4. ”Hvad gør en mand velklædt?”
- Han skal være topsoigneret, have falkeblik for detaljer og sørge for at hans krop fremhæves på den bedst tænkelige måde, gennem f.eks. skræddersyet tøj.

5. ”Hvad gør en kvinde velklædt?”
- Hun skal være velsoigneret. Negle og hår skal være velplejede. Hun skal kunne bære sit tøj med personlig stil. Og så er højhælede sko et must.


Sådan ser XO Suite-looket, når der skal festes. klassisk i sort og hvidt - eller tilbagelænet og übersexy i blå silke og fløjl.

6. ”Nævn de tre bedst klædte mænd herhjemme.”
- Prins Henrik, Alexander Kølpin og Christian Friis Johansen (stifter af Luxury Aficionados).

7. ”Og de tre bedst klædte kvinder?”
- Grevinde Catherine Danneskiold-Samsøe, dekadent kvinde med stil, Pernille Rosendahl samt Helena Christensen.

8. ”Hvor henter du inspiration til dine forretningsideer?”
- Hos gamle, klassiske personligheder som Frank Sintra og Dean Martin, men også hos Poul Reichhardt. Jeg er vild med hans film. Desuden på rejser til Frankrig, Italien, Spanien og USA.

9. ”Har du en mentor?”
- Ja, min mormor. Hun skabte altid en god stemning og havde høj klasse. Hun har aldrig købt en kjole i en butik, men syede dem altid selv. Hun har heller aldrig haft et kørekort, da hun mente, at enhver kvinde skulle have en privat-chauffør. Som coach bruger jeg Martin, min partner.

10. ”Hvad er dit råd til dem, der vil gå ind i luksusbranchen?”
- Brænd for det. Ånd for det. Lev for det. Eller lad vær'

Læs også:
Hun trækker dig ud af boksen når du går i stå på jobbet

Modeuge 2010: Klasse og kontanter

Bikini-pigen 2010 - Vild men tækkelig

borsen statistik bnt
Se også
- Dansk CEO med kurs mod luksustoppen
- Gulddrengen: Ægte luksus skræmmer danskerne
- Feteret millionær med globalt kvindetække
Fakta
XO Suite

- Har til huse i Frederiksgade 7, ved Marmorkirken. Åbent i 10-16 mandag-fredag, og 10-14 om lørdagen. Se mere på xosui- te.dk

- Priserne aftales ved bestillingen. Vejledende pris på en blazer: 6000 kr. , Skjorter koster fra 700 kr.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste