Den italienske scooter mokkes i bagagerummet på et minuts tid, og her bliver den liggende til slutdestinationen er nået. Dernæst pakkes den ud igen, og chaufføren vender tilbage til en ny kunde.

2.07.2010 tekst: Nicolai Klingenberg foto: Jes Larsen

Tag trygt på druk i egen bil

ShoppingOvenstående rubrik skal selvsagt ikke ses som nogen opfordring til at køre hasarderet eller ulovligt. Men et nyere dansk koncept har gjort det muligt at tage til fest i egen automobil uden at skulle holde igen på hverken vin, vokda eller avec.

Når du har været ude, og du gerne vil hjem, så kontakter du CityRiders 



En middag i byen lyder hyggeligt, men bor du udenfor gåafstand, kan ideen om taxa begge veje eller en uvis udflugt med nattens tvivlsomme offentlige transport ofte tage brodden af fest-iveren. Pleasure.dk kigger nærmere på CityRiders.dk, der har fundet en løsning på problemet.

Privatchauffør på scooter

Det er egentlig såre simpelt: Når du har været ude, og du gerne vil hjem, så kontakter du CityRiders. Gerne en time i forvejen, men du kan allerede gøre det hjemmefra, hvis du har et tidspunkt, du ved, du vil hentes på.

GODA (Gode Alkovaner) udtalte sig positivt 



Dernæst dukker der en chauffør op på den aftalte adresse, og han eller hun kommer kørende på scooter. Den fikse sag kan klappes sammen på under et minut, og den kan være i bagagerummet på de fleste biler – for eksempel en MINI.


Den italienske scooter mokkes i bagagerummet på et minuts tid, og her bliver den liggende til slutdestinationen er nået. Dernæst pakkes den ud igen, og chaufføren vender tilbage til en ny kunde.

Læs også:
Her serveres Danmarks bedste cocktail

Er der noget at køre med i aften?

Dernæst går turen til din privatadresse i din egen bil – og med en ædru chauffør bag rattet. Som oftest er han eller hun ekviperet som en chauffør, hvilket vil sige i jakkesæt, men uden stemningen bliver formel.

”Folk er altid meget glade og snakkesaglige, når de bliver hentet for at blive kørt hjem”, fortæller en af de kvindelige chauffører til Pleasure.dk. Når slutdestinationen er nået, bliver der afregnet via onlinebetaling på chaufførens mobiltelefon, og dernæst pakker han eller hun sin scooter ud, siger tak for turen og kører tilbage.

Gode Alkovaner – og samvittighed

Det billigste ville naturligvis være, at undlade at drikke og tage sin bil frem og tilbage – eller helt at blive hjemme. Nu er det bare sådan, at sagerne en gang i mellem kan udvikle sig – og hvor bilen er med som det tredje hjul.

Her kan servicen være en oplagt løsning på problemet og en sikker og lovlig måde at komme hjem på. Et faktum, der i sin tid gjorde, at forening GODA (Gode Alkovaner) udtalte sig positivt, da initiativtagerne sendte sin første henvendelse til Færdelsstyrelsen.


På med hjelmen og ud til kunden – chaufførerne kommer på kursus i sikkerhed og er erfarne billister.

Partnere i City og Whiskybæltet

CityRiders.dk blev en realitet for lidt over et halvt år siden, og det er ikke kun i indre by, at der bliver kørt glade gæster hjem.

I øjeblikket samarbejdes der blandt andet med Erwin Lauterbach fra den 2900-placerede Restaurant Saison, Restaurant No 1 på Østerbro samt restaurant ES på den genoplivede SKovriderkroen i Charlottenlund.

Pris?

Det koster en del mere end en taxa – så er det sagt. Til gengæld skal du hverken bruge tid eller penge dagen derpå, hvor du normalt skulle tilbage for at hente din bil. Desuden står bilen sikkert mere trygt på din egen matrikel.

En tur koster 70 kroner i opstart og dernæst 28 kroner pr. kilometer – således vil en tur fra City til Gentofte på 12 kilometer 406 kroner, mens en tur fra City til Amager på otte kilometer beløber sig til 294 kroner.


Det behøver ikke være kedeligt eller grimt at køre på scooter – iført jakkesæt og lille scooter går turen til talrige restauranter i og uden for Centrum. Med et startgebyr på 70 kroner og en kilometerpris på 28 kroner, koster en tur mere end en almindelige taxatur. Til gengæld skal du ikke hente bilen dagen efter.

VIP og mere information

Du kan booke en tur på forhånd, blive VIP kunde, hyre CityRider.dk til et arrangement og blive klogere på konceptet på hjemmesiden www.CityRiders.dk

Her finder du også de 13 udvalgte restauranter, der er faste samarbejdspartnere, hvoraf nogle tilbyder særlige fordele såsom velkomstchampagne ved booking af en tur. God tur hjem!

LÆS OGSÅ:
Dansk dynasti med sprit i blodet
Topmøde i snapsens højborg
Danmark bliver whisky-nation

borsen statistik bnt
Se også
- Bikini-pigen 2010 - Vild men tækkelig
- Her er Danmarks internationale champagnedronning
- Her får du det bedste smørrebrød i Tivoli
Fakta

 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste