Fabergé har åbnet den første butik siden den russiske revolution satte en stopper for imperiet i 1917. Ægget her er tidligere solgt for 126 mio. kr.

28.01.2010 tekst: Naja Helene Hertzum foto: Bloomberg

Fabergé åbner første flagskib siden revolutionen

ShoppingÅh, de forgyldte, ornamenterede Fabergé-æg. Det er klassisk overdådig luksus, og vi på Pleasure.dk elsker det. Har du det på samme måde, og står du og skal til Schweiz i nærmeste fremtid, bør du slå et smut forbi verdens eneste Fabergé-shop, der netop er åbnet i Genève.

Bolsjevikkerne satte med den russiske revolution i 1917 et brutalt punktum for smykkeimperiet. 



Butikken er indrettet af Jaime Hayon, og tager man de verdensberømte påskeægs noget opulente udseende i betragtning, er butikken bemærkelsesværdigt nedtonet - omend stadig superelegant.



Det sagnomspundne House of Fabergé har eksisteret siden midten af 1800-tallet, men bolsjevikkerne satte med den russiske revolution i 1917 et brutalt punktum for smykkeimperiet, der indtil da havde kreeret påskeæg for Zar Nicholas II. Fabergé-familien flygtede efterfølgende til først Tyskland og siden Schweiz, hvor grundlæggeren Peter Carl Fabergé døde i 1920.



I de derpå følgende år mistede Fabergé-familien alle rettigheder til brandet og måtte pænt se til, mens deres familienavn blev brugt til at skabe et parfume-hus, der i 1989 blev solgt til Unilever for næsten 8 mia. kr. uden en krone til Peter Carls efterkommere.

Big Bang af den frække slags
Legendariske ure i København
Dansk ur-duo går på verdensmarkedet

Men i 2007 blev navn og familie genforenet, da kapitalfonden Pallinghurst Resources købte navnet (historien melder intet om prisen) i håbet om atter at få Fabergé associeret med eksklusive smykker.



Med butikken i Genève tages endnu et spadestik på den rute, for her er det ikke parfume, der fylder hylderne. I stedet starter priserne for smykker i den nye kollektion ved knap 160.000 kr. og ligger med en gennemsnitlig pris på lige over en million udmærket i forlængelse af zartidens ekstravagance.


borsen statistik bnt
Type
Smykker & Accessories
Pris
1.000.000 Kr.
Se også
Syv millioner kroner for en gammel penny
Guldur på 1,1 kilo solgt for rekordpris
Luksusurets svar på Silicon Valley
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste