Han emigrerede fra Rusland, tog job som taxachauffør og investerede sig vej til 9 mia. kr. Nu har han sat sit New Yorker-palæ til salg for 255 mio. kr.

2.02.2010 tekst: Naja Helene Hertzum foto: Luxist.com

Ja tak: Fra taxachauffør til multimilliardær

ShoppingHvis du slår op i ordbogen under 'Den amerikanske drøm', er der et billede af Tamir Sapir. Men måske står magnatens storhed nu for fald – døm selv.

Jeg er vel bare et fjols, der var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. 



Den russiske immigrant med det mundrette (og selvvalgte) navn startede sin karriere som taxachauffør i New York og sidder nu med en formue på knap 9 mia. kr. tungt på alverdens milliardærlister.


Milliardæren Tamir Sapir med sin hustru siden 2006, Elena Ponomareva.

Et hurtigt google-tjek viser, at Tamir Sapir i start-firserne for lånte penge købte en elektronikbutik, der hurtigt blev populær blandt russiske diplomater, og da jerntæppet siden faldt, eksploderede efterspørgslen efter forbrugerelektronik i Sapirs fødeland - voila: immigranten havde kundebasen til en givtig eksportforretning. Og så rullede pengemaskinen ellers.

Udsalg: Halv pris på superbolig
USAs bedste beliggenhed
Richard Branson afslører sin speedster-yacht

Tamir Sapir byttede sine produkter til russiske olie- og gødningsrettigheder, som han solgte videre til blandt andet BP og Chevron i USA og skovlede pengene ind. Han investerede i sine første ejendomme i begyndelsen af 1990'erne og tredoblede kyndigt sin investering får år senere.

Tæft for gode forretninger har siden gjort ham til en af Manhattans fremmeste ejendomsspekulanter – og indehaver af plads nummer 522 på Forbes' liste over de rigeste milliardærer. Men selv har han tidligere udtalt, at han vel egentlig bare er "et fjols, der var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt".

Båden var spækket til kanten med trofæer og interiør i alt andet end lovlige materialer. 



Den 60-årige rigmand købte for tre år siden sin til dato absolut mest prestigefyldte ejendom. Med adresse på 5th Avenue i New York, blev der nemlig brugt massive mængder spalteplads, da Tamir Sapir i 2006 købte det enorme palæ, The Duke-Semans Mansion, til omtrent 240 mio. kr. (den hidtil højeste pris for et N.Y.-townhouse, red.) fra efterkommerne af tobaksmagnaten Benjamin N. Duke, der i 1901 fik palæet opført.


Ejendommen på 1009 5th Ave. er sat til salg til 50 mio. dollar.

The Duke- Semans Mansion regnes i dag som en af ganske få tilbageværende "Beaux Art"-palæer i New York og er i øvrigt placeret lige over for The Met, The Metropolitan Museum of Art,

Planen var, at palæet med 12 soveværelser, 14 badeværelser og 11 brændeovne skulle laves til galleri, men i fjor kom pinlig sag i vejen for de udsigter.

Trofæ-bolig mellem A.P. Møller og Amalienborg
Danmarks dyreste husbåd
Asger Jensby falbyder sin norske luksushytte

I begyndelsen af 2009 vakte Tamir Sapir nemlig (igen) opsigt, da han blev snuppet af toldmyndighederne i Miami om bord på sin yacht. Båden var nemlig spækket til kanten med trofæer og interiør i alt andet end lovlige materialer. Tolden beslaglagde skind af både zebra, jaguar og bengalsk tiger, samt løvehoveder, cigaræsker i elefanthud og store udskårne elfenbens-stødtænder.


Sapirs yacht "Mystére" blev sidste år beslaglagt efter et uheldsvangert besøg af toldmyndighederne.

Yachten fik milliardæren retur – dog uden ulovligt indtræk – efter at have betalt en bøde i omegnen af 750.000 kr. – småpenge, jovist, men eftersom det planlagte galleri i Duke-Semans-bygningen efter forlydender skulle give offentligheden mulighed for at stønne ved synet af Sapirs gigantiske elfenbenssamling, kan der måske alligevel være en sammenhæng mellem frasalget og toldbøden?

borsen statistik bnt
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste