ShoppingEngelske finansfolk med høje indtægter tyer nu til landflygtighed for at undgå Labourregeringens nye, høje indkomstskatter. En skatteprocent på 40 bliver fra april måned til en skatteprocent på 50 pct. for alle indkomster over 150.000 pund.
For britiske velhavere og især for finansbranchen er nok nu nok
Og selvom det schweiziske skattely er blevet udvandet af det seneste års restriktioner fra OECD, overvejer skattetrætte englændere i stort tal at flytte til alpelandet. Schweiz lokker nemlig åbenlyst med personskatter på mellem 10 og 20 pct. for at lokke flere udenlandske 'high rollers' til fadene.

Samler finansfolk
I morgen aften vil Savills - ejendomsmæglerkæden med de dyreste boliger - holde seminar for over 100 britiske finansfolk, der overvejer at tage skridtet til det europæiske fastlands øverste hylde, Schweiz, nærmere betegnet Geneve, hvor priserne på liebhaverboligerne ligger på en femtedel af niveauet i London.
Seminaret er det andet i år. "Vi havde en event i juni, hvor vi var overbookede, så denne gang har vi fordoblet kapaciteten. Men er igen blevet overbooket," siger Jeremy Rollason fra Savills Alpine Homes til avisen Telegraph.
Læs også:
Formue-konsulenter: Her skal verdens rigeste bo
"God recession" - for visse milliardærer
SOS fra Londons Super-Prime boliger
For britiske velhavere og især for finansbranchen er nok nu nok. Og det kan give bagslag for skattemyndighederne.
Hedgefonde har ligesom McDonalds og flere britiske forlag flyttet adressen til schweiz for at slippe for skat
"Folk var nærmest indifferente omkring skatten, da den var på 40 pct. Men når vi taler om 50 pct., så vil Revenue & Customs få sig en overraskelse. Der er mange velhavere derude, der siger, at nu er nok nok," siger Rollason.
Flere hedgefonde er ligesom McDonalds og flere britiske forlag flyttet adressen til schweiz for at slippe for skat. Der er dog for private en række bureaukratiske regler om bosættelse i Schweiz, som skal tackles og her vil Savills rådgive de britiske skatteflygtninge bedst muligt.










