ShoppingMed hele 1789 komponenter og en vægt på hele 1,1 kilo er dette Calibre 89 lommeur fra Patek Philippe fra fødslen ekstravagant ud over alle grænser.
Markedet for de mest komplicerede og vigtigste ure i verden står ekstremt stærkt
At en unavngiven rigmand så i går betalte 5,1 mio. schweizerfranc - over 25 millioner kroner - for uret på auktion, giver uret en verdensrekord som det dyreste ur i år.
Læs også:
Legendariske ure i København
Dette dykker-ur slår alle rekorder
100 års Rolex-ikoner i København

Men det er så også officielt det mest komplicerede stykke urværk på planeten med teknik til 33 funktioner gemt bag panseret af guld, som omgiver urværket.
Patek Philippe sendte i 1989 fire eksemplarer af dette ur på markedet for at fejre selskabets 150 års jubilæum. Det havde dengang taget fem år at planlægge urets vanvittige tekniske specifikationer og yderligere fire år at producere urene.

De fire eksemplarer har alle deres egen 'personlighed'. Et er lavet i platin, et i hvidguld, et i rødguld og et i 24 karat almindeligt guld. Og det sidstnævnte er altså pt det dyreste af firkløveret.
"Den utrolige pris for Calibre 89 på vores 35. årlige auktion indikerer, at markedet for de mest komplicerede og vigtigste ure i verden står ekstremt stærkt," noterer Antiquorums formand Chairman Robert Maron i en pressemeddelelse.











