Ny webtjeneste gør det nemt for de superrige at sælge og købe luksusvarer i multimillionklassen. Men man kan ikke se og røre, før man lægger kassen.

16.11.2009 tekst: Jeppe Christensen foto: Bloomberg

Brugtbørs for rigmænd i krise

ShoppingEr du ude efter en brugt Ferrari F50, et Patek Phillipe-ur eller måske et italiensk slot, så kan det hele nu klares med få klik på din computer. BillionaireXchange.com er netop lanceret, og gør det muligt for de superrige at komme af med deres brugte, dyre legetøj - så der er råd til smør på brødet.

Tjenestens bagmænd satser nemlig på at udnytte det nuværende økonomiske klima, der også har ramt de rige og berømte, især i USA.

BillionaireXchange stiller sig tilfreds med at du blot har to millioner dollars på bankkontoen 



"På grund af de nuværende økonomiske forhold i USA, så ser vi en masse folk, der har brug for at komme af med eller nedgradere deres luksusbesiddelser," siger Quintin Thompson, grundlægger af BillionaireXchange.


Bugatti Veyron 16.4 2008. Dette bæst af en sportsvogn byder på en 16 cylindre og fire turboladere og kan levere hele 1001 hestekræfter. Den klarer 0 til 100 kilometer i timen på 2,5 sekunder og har en tophastighed på 400 kilometer i timen. Bilen har en syvtrins semiautomatisk gearkasse, kulfibersæder overtrukket med læder og har kun kørt 1255 kilometer. Pris: 1,25 millioner dollars

Og at sælge fra effektivt og diskret kan de superrige nu nemt gøre på websiden, der sørger for at transaktionen sker privat, så brugerne ikke skal "gennemgå skam og forlegenhed ved at nedgradere."

Læs også:
Køb Donald Trumps Boeing 727
Robert De Niro kæmper for sin penthouse
Udnyt dollardrop - shop shop shop!

På trods af navnet, så skal du dog ikke være dollarmilliardær for at bruge tjenesten. Der er nemlig kun lidt over 700 af den slags i verden i øjeblikket og BillionaireXchange stiller sig da også tilfreds med at du blot har to millioner dollars på bankkontoen, når du ansøger om medlemskab.

Det er der antageligvis over 26.000 millionærer der allerede har gjort.


Patek Philippe Sky Moon Tourbillon.Dette mesterstykke er skabt i 18 karat rosenguld med rem af krokodilleskind. Urværket består af 686 dele, og udover at vise tiden, så kan du også følge himmellegemernes nøjagtige placering på den nordlige halvkugle med stjernernes bevægelser samt månens bane og faser. Det har angiveligt aldrig været brugt.
Pris: 1,2 millioner dollars


Niche i markedet

Firmaet prøver at udnytte en niche i markedet mellem auktionssider som eBay, der er tilgængelige for alle, og finere auktionshuse som f.eks. Sotheby's.

Thompson siger, at tjenesten i sin testfase allerede har formidlet 68 transaktioner til en samlet værdi af 180 millioner dollars. Hvis firmaet havde taget sit nu indførte formidlingsgebyr på fem procent, havde det sikret en indtjening på ni millioner dollars.

Det er dog ikke alle, der lader sig imponere af BillionaireXchange. Magasinet Forbes har snakket med Phil Ruffin, ejer af Treasure Island-kasinoet på Las Vegas Strip, og han forstår ikke, hvorfor nogen vil købe andenhånds luksusvarer uden at se og prøve dem først.


Dassault Falcon 900C 2004. Står du og mangler et personligt jetfly, så kan dette Dassault Falcon 900C tage dig og 11 venner på interkontinentale ture på op til 5600 kilometer. Interiøret består bl.a. af cedertræ, Edelman læder og gulddetaljer. Ud over en 18-tommer skærm, så byder flyet også på en satellittelefon, dvd-afspiller, en mikroovn og en fax. Pris: 27,5 millioner dollars

Ruffin, der er en af de 400 rigeste amerikanere og god for 1,85 milliarder dollars, siger, at det er "kedeligt at shoppe online" og at det sjove ved at købe dyre ting er at forhandle med ejeren.

Det kunne godt se ud som om, at Ruffin ikke er den eneste, der har det på den måde. Selvom der i skrivende stund er over 280 åbne auktioner på siden, så er der endnu ikke blevet afgivet ét eneste bud. Du kan jo afgive det første...

Det kan du købe på BillionaireXchange.com
Hvad giver man i julegave til manden, der har alt? Hvad med et af de nedenstående tilbud fra milliardærernes eBay:


Mega Yacht. Den er lidt større end en optimistjolle med sine 43,6 meter og har plads til 10 sovende gæster. Yachten er fra 1984, men blev istandsat i 2008 med bl.a. opvarmede marmorgulve, ildsted, fitnessrum, fuld bar og soldæk med jacuzzi. Nå ja, der er også plads til din helikopter. Pris: 49 millioner dollars


Remy Martin Cognac The Black Pearl Louis XIII.
Denne cognac kommer i en karaffel af sort krystal og består af en blanding af 1.200 forskellige eaux-de-vie, der har lagret imellem 40 til 115 år. Dette er en ud af i alt 786 producerede eksemplarer, til gengæld får du også hele 1,75 liter.
Pris: 25.000 dollars.

borsen statistik bnt
Se også
- Roman Abramovich – Shopaholic uden stopknap
- Verdens fedeste yacht på vej
- Finansdronning købte verdens dyreste yacht
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Billedserie

 

Seneste shopping artikler


 
 
 
borsen statistik