ShoppingSkriften på skroget siger vist det hele. Her kommer en verdensmand, der sjældent ser sig tilbage. Donald Trumps Boeing 727-100 har fløjet hele 41.833 timer og er nu øjensynligt bukket under for finansmandens kræsenhed.
De mandshøje bogstaver på siden af flyet er lavet i bladguld
Det er bestemt også en ældre sag, Donald Trump har valgt at flyve rundt i. Stelnummeret siger 1968 og først efter mange års tjeneste for American Airlines som passagerfly til 134 personer blev flyet omskolet til privatfly med blot 24 sæder.
Læs også:
Warren Buffett køber 30 privatfly
QSST-privatflyet afløser Concorden
Slut med 5 års fest for privatflyet

Men selvom det er et gammelt fly, er både teknik og interiør 'up to date', som salgsargumentet lyder.
Der er masser af flydere i form af beige læderstole og masser af mødeborde, til 'the staff', den lille hær af assistenter, der udfører Donald Trumps ordrer. Og så et spisebord med plads til fem til bords, hvor Trump og familien har kunnet nyde middagen i 8 kilometers højde.

Eftersom de mange sæder blev pillet ud, blev der plads til luksus, der er en Trump værdig
Ifølge salgsstedet Controller er flyet nymalet og de mandshøje bogstaver på siden af flyet er lavet i bladguld. Der er et soveværelse, et lille pantry og tre toiletter ombord.
Der er ikke sat en fast pris på flyet endnu, ligesom Trump ikke har valgt at fortælle hvorfor han vælger at sælge netop nu. Tjek dog resten af billederne:















