ShoppingSelv om de dyreste luksusvaner stadig har trange kår i en verden, som endnu ikke ved om krisen har lagt sig, holder disse fem brands fanen højt i luksusbranchen.
I år forventes omsætningen af luksusvarer på globalt plan at falde med 8 pct. (stærkt afhængigt af julesalget) til 153 milliarder euro og det vil tage tre år førend luksusforbruget er tilbage til niveauet i 2008, ifølge konsulentformaet Bain & Co.
Chanel ventes at omsætte for 4,9 mia. euro i deres 100 butikker
1. Chanel
Grundlagt: 1909
Ejere: Alain og Gerard Wertheimer, børnebørn af den tidlige Chanel-partner Pierre Wertheimer.
Aktiekurs siden marts: Ikke børsnoteret

Bedst kendt for 'den lille sorte kjole' og duften Chanel No. 5. Chanel ventes at omsætte for 4,9 mia. euro i deres 100 butikker verden over og beskæftiger over 1200 ansatte.
2. Louis Vuitton
Grundlagt: 1854
Ejer: LVMH Moët Hennessy
Aktiekurs siden marts: + 75 pct

Som del af holdingselskabet LVMH Moët Hennessy er Louis Vuitton et af de mest genkendelige brands med LV monogrammet som flagskib. Omsætningen blev i 2008 på 2,7 mia. dollar genereret af hele 13.700 ansatte.
3. Rolex
Grundlagt: 1908
Ejer: Hans Wilsdorf Foundation
Aktiekurs siden marts: Ikke børsnoteret

Rolex omsatte for 3,8 mia. euro sidste år og beskæftiger godt 6.000 mennesker. Rolex står som det ubestridt bedste ur-brand med James Bond som sin største fan.
Læs også:
100 års Rolex-ikoner i København
4. Hermès
Grundlagt: 1837
Ejer: 71 pct. Hermès Familien, 29 pct. offentlige aktier.
Aktiekurs siden marts: + 58 pct.

Med noget nær den højeste indtjeningsmargin i branchen er Hermés brandet og dets 7.894 ansatte stadig med hvor det sker. Omsætningen i 2008 blev på 1,7 mia. euro.
5. Gucci
Grundlagt: 1921
Ejer: Gucci Group, Pinault-Printemps-Redoute
Aktiekurs siden marts: + 187 pct.

Læder-produkter fra Firenze genererede i 2008 2,4 mia. dollar i omsætning via deres 278 butikker på verdens luksusstrøg. Selv om den kreative direktør Tom Ford forlod butikken i 2004 har brandet formået at holde sig på toppen.











