ShoppingSkuespilleren Scarlet Johanson går med Miss La Las trusser, og de kendte og rige flokkes i hendes butik midt i London. Kvinden bag det hele er dansk-englænderen Fine Rees, der efter en mislykket skuespillerkarriere i Hollywood har skabt en kult og en anderledes forretningssucces.
Mød den glamourøse blondine i et univers fyldt med drømme, flæsede trusser, pink champagne og nabokrig.
36-årige Fine Rees har forført London med sin skæve sans for forretning og silketrusser med puddelhunde på bagdelen
Miss La La er hendes livs hovedrolle, og på den mondæne butiksgade Monmouth Street midt i London kender alle den glamourøse blondine i de romantiske vintagekjoler, netstrømper med frække tatoveringer og høje hæle.
Men selv om dansk-englænderen Fine Rees i mange år forsøgte at slå igennem som skuespiller i Hollywood, står hendes navn ikke på et af de blinkende neonskilte foran teatrene i nabolaget.
Der er tænkt over hver en detalje i Fine Rees’ indretning af butikken, der ligger på Monmouth Street i hjertet af Londons hippe shoppingdistrikt Covent Garden.
Miss La La er en fiktiv showgirl, et brand. Skuespillerkarrieren er skrinlagt, og den 36-årige Fine Rees har i stedet forført London med sin skæve sans for forretning og silketrusser med puddelhunde på bagdelen.
Læs også:
Udnyt dollardrop - shop shop shop!
Her handler verdens mægtigste mænd
Pigerne skal nu have dem rå og upolerede
Scenen er Miss La La’s Boudoir – en hot pink butik, som er gået fra at være kult i det mondæne Primrose Hill til at være en flagskibsbutik midt i London.
Hvis et kamera havde fulgt Fine Rees gennem årene, var det blevet til en underholdende sitcom.
»Jeg er lige nu på et adrenalinsus. Jeg har skabt mit eget univers, og det er hele mit liv. Jeg møder de mest interessante mennesker og har det bare sjovt. Dog er det hele ikke lyserødt, det er også business, det her. Men selv om jeg arbejder hele tiden, er det bestemt det hele værd,« siger hun.
I begyndelsen var der intet sort i Miss La Las univers, men Fine Rees er bevidst om, at brandet skal være så rummeligt, at det kan følge lidt med moden. Eller som hun selv siger: »Det er jo ikke en antikforretning, så der er sneget sig enkelte stykker sort tøj ind.«
Fine Rees er ikke bare ejer og indkøber, hun designer også sit eget mærke »Miss La La Presents.« Det flirtende og legesyge undertøj er lidt som designeren selv, og hun må være en af de mest glamourøse butiksejere i byen.
Hvem ellers skifter tøj på jobbet flere gange dagligt og sætter sig til rette til et interview med en æske curlere i skødet? Hun snakker et perlende og selvironisk engelsk blandet med lidt dansk indimellem. Og så meget, at hun helt glemmer at få krøllet lokkerne.
Undertøjet, der hylder wonderbraen, pinup-æstetikken fra 1950’erne, flæser, prikker, humor og vintage-glamour er faldet i kundernes smag og bliver forhandlet i stort set alle de førende stormagasiner i London
»I takt med at det er blevet mere seriøs business, har jeg også skruet lidt ned for Miss La La. Men når jeg skal ud at sælge, får den hele armen med hat, nylonstrømper og tårnhøje hæle.«
Undertøjet, der hylder wonderbraen, pinup-æstetikken fra 1950’erne, flæser, prikker, humor og vintage-glamour er faldet i kundernes smag og bliver forhandlet i stort set alle de førende stormagasiner i London.
»Med mit design oplevede jeg pludselig, at timingen var med mig. Det lykkedes aldrig rigtig for mig som skuespiller. Jeg blev altid vraget som en af de sidste to. Og jeg har tit tænkt på, at tilværelsen er mærkelig, for så kaster jeg mig over noget, som jeg overhovedet ikke er uddannet til og får succes.
Men jeg bruger også en masse af min kreative erfaring fra tiden som skuespiller. Det her er historiefortælling og iscenesættelse af en idé og et brand,« lyder det selvsikkert.
Trangen til at optræde meldte sig tidligt i Fine Rees’ barndomshjem lidt uden for Birmingham. Faderen har et arkitektfirma, og moderen er dansk og tidligere fotomodel.
»Min far elskede at spille guitar, og jeg husker, hvordan min liberale danske mor hentede mig fra min strikse pigeskole og tog mig hjem for at se sort-hvide film og danse til Fleetwood Mac. Jeg følte, at jeg havde flere identiteter på grund af mine danske rødder.
Da Fine Rees selv begyndte at designe, fik hun hul igennem til en af verdens største undertøjsproducenter
Når man er halv-halv, føler man sig altid lidt anderledes. Siden har jeg fundet ud af, at jeg skal bo i en storby, hvor det er helt o.k. at være anderledes.«
Ambitionerne bragte hende i første omgang til Danmark i midten af 1990’erne, hvor hun blandt andet spillede dum blondine i et indledende afsnit af en ny dansk sitcom, hvor en dengang knap så kendt Sidse Babett-Knudsen også var med. Serien blev aldrig til noget.
»Jeg skulle simpelthen være så dum, som ingen er, og endte også med at få meget dårlig feedback – så jeg forlod Danmark lettere deprimeret, tog på ferie og mødte en mand fra Los Angeles. Og som man jo gør, når man kun er 22 år, flyttede jeg med ham til Californien, selv om jeg kun havde kendt ham i en uge.«
Fiasko i fjernsynet
L.A. er glamourens hjemland, og Fine Rees elskede det. På mange måder gik det o.k. som skuespiller, og hun kom med i teatertruppen Theatrical Botanical.
»Problemet var bare, at man helst ikke skal spille teater i L.A. Så jeg lavede noget elendigt tv, og det gik langsomt fremad. Min agent havde sagt, at hvis man ikke er slået igennem som 28-årig, kan man godt glemme det. Jeg var 26 og utålmodig.«
Lidt ligesom i ejendomsmæglernes verden betød butikkens beliggenhed midt i stjernernes nabolag Primrose Hill alt
Kombination af hjemve, krav om flere nøgenscener og kærestesorg fik hende til at vende hjem til England i 2002.
»Den korte version er, at det var karriereselvmord. De næste par år i London havde jeg kun otte auditions og fire små roller på tv.«
Det store »hvad nu«-spørgsmål blinkede som en skræmmende overskrift, da hun blev 30 år.
»Mens jeg boede i L.A, drømte jeg om, at når jeg blev rig og berømt, ville jeg åbne en butik, der var total Hollywood retro-glamour a la Marilyn Monroe. Men nu var jeg i mellemtiden blevet træt af at vente ved telefonen. Så i stedet sagde jeg »bugger it« – måske skulle jeg bare åbne den nu? Jeg ville være kreativ, aldrig mere gå til prøve og selv have kontrollen.«
Lige rundt om hjørnet fra sin lejlighed fandt hun et lille bitte lejemål og for få midler åbnede hun i 2004 en butik og skabte Miss La Las univers for alle voksne kvinder, der også gerne ville slippe deres indre showgirl løs i andet end Sloggy-trusser.
Hendes mor, Marianne, er i dag ulønnet arbejdskraft og en uvurderlig makker.
»Jeg hader, når nogle siger, at de er bedste veninder med deres mor. Men vi har det så sjovt sammen, og jeg kan ikke forestille mig andre, jeg vil arbejde så tæt sammen med.«
Butikken er indrettet med hjerteformede jerngelændere, gamle møbler fra mormor på Langeland og lyserøde telefoner. Glamour-romantikken er gennemført helt ned i kælderen, hvor der er pink champagne på køl (selv om Fine Rees ikke drikker).
Lidt ligesom i ejendomsmæglernes verden betød butikkens beliggenhed midt i stjernernes nabolag Primrose Hill alt. Allerede en af de første dage kiggede designer Matthew Williamson ind, og Fine Rees blev så befippet, at hun gemte sig bag disken.
Senere kom tv-kokken Jamie Olivers kone, Jools, ind, og hun nævnte efterfølgende butikken i flere interview. Opmærksomheden toppede dog for alvor, da Meg Matthews (ekskone til Oasis-stjernen Noel Gallagher) forelskede sig i butikken, bad om at komme til at stå bag disken som led i et behandlingsforløb, og hver dag i 10 dage mødte hun op ledsaget af privatchauffør og fotografer.
Men der var mere medvind og god timing. Da Fine Rees selv begyndte at designe, fik hun hul igennem til en af verdens største undertøjsproducenter, The Stirling Group, der også laver undertøj til Marks & Spencer, og den første kollektion blev købt af det tjekkede stormagasin Harvey Nichols.
»At kunderne trængte til noget anderledes, at pasformen var i orden, og at jeg tør tænke kommercielt, er nok også forklaringen på min succes. Men jeg kan godt se, at den hurtige succes må være lidt underlig for de designere, som jeg selv forhandler, og som i årevis har kæmpet for at slå igennem.«
Erfaring gør forskellen
Men hun oplevede selv det samme som skuespiller, og timingen betyder alt, har hun gang på gang måttet sande. For eksempel viste den tykke mappe med presseklip sig senere at åbne døren til et lokale på den eftertragtede Monmouth Street midt i London.
»Konkurrencen på markedet er nådesløs, og først måtte jeg godkendes af en hel jury. Det var nærmest som at være med i »X Factor«, så min erfaring fra auditions var derfor ret handy.«
At kunderne trængte til noget anderledes, at pasformen var i orden, og at jeg tør tænke kommercielt, er nok også forklaringen på min succes
Men da hun gik i gang med en omfattende renovering af butikslokalet, meldte tømmermændene sig, inden champagnepropperne overhovedet var sprunget – alt sammen på grund af farven pink.
Overboen stod hver morgen i flere uger simpelthen op for at male facaden over med sort og satte gang i en underskriftsindsamling.
»Det paradoksale er, at den berømte sexbutik Coco de Mer ligger lige over for med meget pornografiske udstillinger i vinduet. Men det var kunst, sagde han, mens den pink farve var usmagelig,« fortæller Fine Rees og griner hovedrystende. Efter flere uger måtte de melde ham for vandalisme.
Kort fortalt endte det i fryd og godt naboskab ved hjælp fra en anden overbo, der er en af byens mest succesrige pr-damer.
Nu er det her mit liv, og det er alt for spændende til at stoppe
Men balladen var dog med til at forsinke hende så meget, at Miss La La først kunne slå dørene op og udbryde det traditionelle Bonjour mes darlings i efteråret 2008 og lige præcis den samme dag, Gordon Brown officielt udråbte England til at være i recession.
»Jeg havde forhandlet lejen lige på toppen af boligboblen. Det var et kæmpe pres. Der har været stunder, hvor jeg ikke troede, vi ville klare den. Nu skulle vi pludselig omsætte for 10 gange så meget hver dag.
En dag solgte vi f.eks. kun én lille pung fra danske Becksøndergaard. De første syv måneder havde vi stort set ingen britiske kunder. Men jeg fornemmer, at det er vendt, og vi har lige haft vores bedste måned nogensinde.«
Finanskrisen har også en fordel – turisterne.
»Vi er simpelthen blevet reddet af, at mange er kommet til London for at nyde godt af det lave pund. Og så ligger vi lige mellem to luksushoteller, og vi har mange rige kunder.
Der kommer arabiske kvinder dækket af tørklæder og flår for 1000 pund undertøj ned at hylderne og går ud til limousinen, der holder og venter udenfor. Men ja, det har været en hård kamp, og det er svært at få tid til et liv ved siden af,« indrømmer hun.
»Men jeg er enormt ambitiøs og har arbejdet vildt hårdt. De sorteste stunder i mit liv var dengang, hvor skuespillet ikke lykkedes, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle med mit liv. Dengang ville jeg aldrig have drømt om, at mit store designidol fra L.A Betsey Johnson en dag skulle komme ind i min butik og udveksle erfaringer. Nu er det her mit liv, og det er alt for spændende til at stoppe.«
