ShoppingI Vallée de Joux er koncentrationen tyk, når nogle af verdens bedste urværker bliver skabt. Pleasure fik et eksklusivt blik ind i urmagernes værksted hos Jaeger-LeCoultre.
Allerede når man lander i Geneve lufthavn, ved man, at ure har en særlig betydning her. Det er sjældent, man ser så mange reklamer for armbåndsure samlet på et sted. Til gengæld giver resten af turen intet indtryk af, at man er på vej til urværkernes svar på Silicon Valley.
Vi kunne ikke forestille os at lave urene et andet sted eller få dele udefra. Det er en del af vores historie og den vare, folk køber
Bilen kører op, ned, op og ned igen ad hårnålesving gennem et frodigt bjerglandskab med majsmarker, solsikker og vinranker. På markerne står grupper af køer med koklokker om halsen, der bimler, når koen høster en tot græs.
Læs også:
Stealth-yachts og schweizerure i fusion
Dette dykker-ur slår alle rekorder
Hvad skal man dog med et dyrt ur?
Nej, ingen tegn på, at man bevæger sig mod dalen, hvor de ypperste schweiziske urværker bliver samlet kun en times kørsel fra Geneve i den sydvestlige fransktalende del af Schweiz.
Det er næsten som at træde indenfor på et finere museum, når man besøger den schweiziske urfabrik, hvor stilhed er dominerende.
Le Sentier ligger som en lille, traditionel bjergby, hvor huse i beige toner og med grønne eller brune skodder står med udsigt til dalen eller op ad skråningerne. På hovedvejen står et stort hvidt murstenshus, der siden 1866 har huset en af de mest innovative urproducenter i Schweiz: Jaeger-LeCoultre.
Ovenlysvinduerne stammer fra dengang, Antoine LeCoultre selv boede i bygningen og samlede sine folk i huset i stedet for, at de som tidligere tilbragte de lange vintermåneder med at lave urdele og samle ure hjemme i privaten.
Innovation er en kernekompetence for firmaet Jaeger-LeCoultre, der kan bruge op til fem år på at udvikle en ny ur-model.
I dag er bygningen renoveret og tilbygninger kommet til. 800 mennesker arbejder i produktionen af de cirka 50 urværker, der lige nu findes i sortimentet. Hver en lillebitte del bliver produceret her i et af de 40 værksteder, bygningerne rummer. Og det gør Jaeger-LeCoultre til den eneste producent i sin klasse, der kan producere urene fra A til Z selv.
»Vi kunne ikke forestille os at lave urene et andet sted eller få dele udefra. Det er en del af vores historie og den vare, folk køber,« siger Stéphane Belmont, der er Jaeger-LeCoultres marketingdirektør.
Selvom teknikken har udviklet sig enormt, er det stadig hænderne, der er det primære værktøj, når et ægte Jaeger-LeCoultre-ur bliver til.
Naturen skaber ypperlige ure
Dalen omkring Le Sentier har 6000 indbyggere og 6000 arbejdspladser, fortrinsvis i urindustrien.
»Det er svært at finde dygtigere medarbejdere end dem, man finder her,« siger Stéphane Belmont, der selv er franskmand ligesom de fleste af virksomhedens få pendlere.
Ifølge Stéphane Belmont er forklaringen på, at urmagerne her er så dygtige, at de er omgivet af storslået natur
Men selvom de store urproducenter alle er samlet her på grund af den særlige ekspertise, er det, som om tiden står stille. For her dvæler man ved detaljen, og det kræver stor ro og koncentration.
Ifølge Stéphane Belmont er forklaringen på, at urmagerne her er så dygtige, at de er omgivet af storslået natur.
Christian Laurent har arbejdet på Jaeger- LeCoultre i 37 år. Kun afbrudt af et kort ophold hos en anden urproducent, som han dog ikke »følte for« og derfor forlod igen.
Når klokken ringer ud, bliver de pertentlige urmagere til naturens urmænd på jagt efter svampe i bjergene eller på ski i sneen. Når klokken igen ringer ind, forplanter den oparbejdede indre ro sig ud i deres bløde hænder og helt ud i spidsen af de instrumenter, der hele dage igennem nørkler med dele, der er så små, at det blotte øje ikke kan se dem.
På gangene hilser folk på hinanden og pjatter, hvis de kan komme af sted med det. Det er ikke hilsepligt, men det er et lille samfund, fortæller en medarbejder, og når man har fri, tager man gerne op at stå på ski i bjergene eller træner maraton sammen med kollegerne. Om fredagen skiftes man til at tage kage med.
Det er ikke hvem som helst, der får adgang til urfabrikkens inderste, der bevogtes døgnet rundt af vagter. Men her opbevares også store mængder guld
Når man bevæger sig rundt på fabrikken, får man en fornemmelse af at være på en blanding af et laboratorium og en maskinfabrik. Forskellige dufte af smøremiddel møder en i hvert lille værksted, og de ansatte har kitler på. På de nederste etager er kitlerne blå, og de ansatte betjener små maskiner, der står samlet i hver sit værksted, alt efter hvilken del til uret, den producerer.
Hånden er det vigtigste værktøj
80 pct. af arbejdet bliver lavet i hånden. Det betyder ikke, at der er processer, der udelukkende laves af maskiner, men at hver del af processen laves af medarbejdere med 20 procents hjælp fra maskiner.
I et værksted bliver der fremstillet tanddrev. I et andet får tandhjulene tænder på. I et tredje bliver kapslerne poleret med nedrullede gardiner og under kunstigt lys, og i et fjerde bliver de indre dele i uret dekoreret. Selv de dele af uret, man ikke ser, skal være smukke.
Opfindermentaliteten gennemsyrer generelt kulturen i virksomheden og er med til at holde medarbejderne passionerede i 30, 40, 50 år
»Det særlige ved Jaeger-LeCoultre er, at man ikke kan klassificere os, ligesom for eksempel Rolex. Vi laver både sportsure, klassiske ure, herre- og dameure. Men folk kender os på det, der er inden i uret,« siger Stéphane Belmont.
Lige siden 1833 har det indre i uret været hovedsagen for den schweiziske urproducent. Antoine LeCoultre måtte selv udvikle sine maskiner, fordi der ikke i forvejen fandtes maskiner til så små, præcise dele, som han ville have. Det tog ham fem år at bygge den første maskine til hjertet i urværket: Tanddrevet i stål.
Fire medarbejdere havde han i de første år, indtil han i 1866 etablerede »Le Grande Maison« og samlede alle håndværkerne i et hus.
Der er ikke stor forskel på dengang og nu. Heller ikke på niveauet af innovation, som med årene har indbragt over 300 patenter.
Det kræver et godt øje og en fantastisk præcision, når de mindste dele skal monteres på de specialfremstillede urværker.
Siden LeCoultre mødte Jaeger i 1903, har huset budt på nyheder som Duoplan, hvor urværket er bygget i to niveauer, så det trods sin lille størrelse kan rumme samme egenskaber som et større ur. I Duoplan-serien kom i 1930 verdens mindste urværk med 74 dele og en vægt på under et gram. Senere opfandt Jaeger-LeCoultre kronen, som trækker uret op, og sællerten Reverso, som kan vendes, så glasset bliver beskyttet.
Opfindermentaliteten gennemsyrer generelt kulturen i virksomheden og er med til at holde medarbejderne passionerede i 30, 40, 50 år, som for eksempel Christian Laurent, der har arbejdet i virksomheden i 37 år.
»Det er motiverende, at man altid kan arbejde med nye produkter. Det særlige ved Jaeger-LeCoultre er kreativiteten, og selvom vi har mange af de samme linjer i mange år, kan man se dem udvikle sig,« siger han.
I et lille selvstændigt hus sidder medarbejderne i afdelingen for indgravering. »Her er alt muligt,« siger en medarbejder. Med små pensler, farve og syl dekoreres urene efter kundernes ønsker. Efter hvert påført lag, bliver farven brændt i en lille ovn, dekoratøren har på sit bord.
Christian Laurent er chef for »den fine« afdeling, hvor de bedste urmagere arbejder sig op til at sidde – i hvide kitler. Afdelingen ligger øverst oppe i bygningen, hvor lyset vælter ind, og udsigten til grønne bjergsider er bedst. Her samles de særligt komplicerede urværker, og som det eneste sted i huset kan man her se, hvad alle de små dele i værkstederne bliver til, for her samles hele ure.
Urmagerne sidder med bordpladen oppe under hagen, som et lille barn ved et højt spisebord, og med albuerne ud til siden på armlæn, der sørger for, at armene er helt i ro. Alle har et forstørrelsesglas for øjet eller i panden og et mikroskop foran sig. Ved deres side ligger det specialiserede værktøj, som skal sætte flere hundrede dele ind i den rigtige rækkefølge på et minimum af plads.
I de 20 år, Christian Laurent har været ansvarlig for specialafdelingen, har hans team realiseret alle de opgaver, ledelsen har stillet med.
»Alle urmagerne her har den samme passion for mærket. Derfor er det muligt at møde udfordringerne,« siger han.
