ShoppingMilliardærer på desperat flugt fra skattemyndighederne i USA dropper deres amerikanske pas og statsborgerskab til fordel for et liv på farten.
Opmærksomhed fra Internal Revenue Service – skattevæsenet – er øjensynligt et så skræmmende scenarium, at mange rige vælger at gå i landflygtighed.
Superrige nomader sejler hvileløst rundt i deres store yachts i jagten efter et land, der vil give dem ly for skatteinkvisitionen
Alle amerikanske borgeres indestående på hidtil hemmelige, udenlandske konti skal nu beskattes, og det har sat en hel ny trend i gang hos de i forvejen kriseramte, men stadig superrige amerikanere.
Læs også:
Her er de ti sidste 'gode' skattely
Shop-amok i USA - uden toldproblemer
Berlusconi skyder rigmands-skat ned
Rige Nomader
Fra bloggere i USA lyder nu farverige beretninger om "superrige nomader", der hvileløst sejler rundt i deres store yachts i jagt på et land, der vil give dem husly for Obama-regeringens globale skattejagt, der faktisk blev indledt af ny skattelovgivning allerede under præsident Bush.

"Antallet af forespørgsler fra amerikanske borgere, som vil afslå deres statsborgerskab, er steget markant det sidste år," siger Jay Krause fra advokatfirmaet Withers. Det mener han hænger sammen med, at der ifølge Wall Street Journal allerede er sat navn på mellem 5.000 og 10.000 amerikanere, hvis formuer i oversøiske rigmandsbanker som f.eks. UBS nu skal beskattes.
Skatte-inkvisitionen er en udstikker af krigen mod terror og efterforsknings-sloganet "Follow The Money"
Regeringerne i Schweiz og USA indgik onsdag en aftale, som lemper en smule på den omhyggeligt vogtede schweiziske bankhemmelighed. Storbanken UBS vil udlevere oplysninger om over 4400 konti til myndighederne i USA i løbet af et år.
USA truede UBS
USA’s indrømmelse for at opnå aftalen var, at antallet af konti, der skal kastes lys over, er færre end oprindeligt ønsket. UBS har allerede afleveret oplysninger om 250 konti, og snart følger informationer om tusinder af andre, som enten er lukket eller stadig er aktive.
Den amerikanske regering havde truet UBS med at gå rettens vej, hvis ikke banken viste fleksibilitet under forhandlingerne om en amerikansk-schweizisk aftale.
Det seneste år er kravene om fuld gennemsigtighed i de tidligere så lukkede banker i verdens skattely nemlig blevet så skarpe, at skattely som Liechtenstein, Andorra, Schweiz og selv Hong Kong nu danser efter de amerikanske skattemyndigheders pibe.

Der er stadig godt med skattely på kloden - men antallet svinder måned for måned, i takt med at USA laver udleveringsaftaler om skatteoplysninger
Formue-flugt
Officielt har 90 rige amerikanere afleveret deres pas i første halvdel af 2009, men eksperter mener, at tallet reelt er langt højere, og at tendensen underminerer ønsket om at finde de skjulte milliarder.

”Hvad dette tal ikke viser er antallet af amerikanere, der bare ’dropper ud’ og tager al deres rigdom og forlader USA uden at indlevere deres pas. De dukker så op igen i et andet lands skattesystem,” siger John Gaver fra den højreorienterede tænketank Action America til wealth-bulletin.com.
I miniput-staten St. Kitts and Nevis i Caribien koster et statsborgerskab kun 400.000 dollar
Og har man en fjern slægtning i Oceanien, Oman eller Søndre Omme kan man ifølge formuerådgiverne prøve lykken med at få statsborgerskab her. I Østrig kan man (som et af meget få lande i verden) faktisk bare købe et pas, hvis man er straffri og har kistebunden dækket af et par millioner euro. I miniput-staten St. Kitts and Nevis i Caribien koster et statsborgerskab kun 400.000 dollar.

St. Kitts and Nevis i Caribien er mål for mange rige amerikaneres skatteflugt
”Skat er nok den største årsag til at amerikanske borgere dropper deres statsborgerskab, men sikkerhed har også en betydning for deres valg (terrorister går ofte efter folk med amerikansk pas red.),” lyder det fra en ansat i Henley Partners
Også tyskere, englændere, italienere og danskere med millioner stående i skattely bliver ramt af globale skatte-inkvisition, der oprindeligt var en udstikker af krigen mod terrors ofte effektive efterforsknings-slogan ”Follow The Money”.
Kilder FinancialNews, www.wealth-bulletin.com, Wall Street Journal










