ShoppingFlæser og andre lillepigerfif er færdige som blikfang på stranden. I år oser bikinimoden nemlig af power og glamour.
Det er derfor næppe tilfældigt, at et af de bedst kendte britiske bikinibrands, Freya, inddrager rekvisitter som powerbiler og høj revolverføring à la James Bond i iscenesættelsen af deres nye kollektion.
Bikinimoden handler også i år om at blive set og her gælder alle fif
Så "fasten your seatbelts", drenge, og sug maven ind. Det er nemlig ikke bimboer, men derimod 'rigtige kvinder' med drive og tjek på selvværdet og charmen som flirtepotentialet i år skal afprøves på under strandturen!
En spændende udvikling og ikke en, der kommer bag på bikiniproducenterne. Et kig på de kollektioner, som er ude i butikkerne, afslører nemlig, at designerne har tjek på både sæsonens nye kvindetype og hvordan den skal præsenteres bedst.

Don’t mess with me-bikinien med en strategisk anbragt kraftig sløjfe og James Bond-attitude. Fra Freya

Håret stramt tilbage i en pisk og striber på halter-bh’en bliver et trendy syn på strandene i år. Her det hollandske brand Hunkemöller

Blomster, en kælen, blød trussekant og turbo på attituden. Fra Freya

Powerstriber som barmblikfang og stof, som er blød som huden. Fra Hunkemöller.

Selvsiddende bh med skjult støtte og afløseren for bimbo g-stringen, en velsiddende trusse med høj kant. Fra Freya.
Mere fyld i skålen
For eksempel tager så godt som alle brands højde for de mere fyldige barme, som ifølge undersøgelserne især er udbredt blandt yngre kvinder. Mange bikinimodeller er derfor i år udstyret med de samme støttemekanismer, som også anvendes indenfor lingeri.
Læs også: - Krisen byder på rundere kvindeformer
- Badeshorts 2009 til mænd og drengerøve
Også små barme og barme, der er lidt mere modne i det og derfor har en tendens til at skvulpe, får glæde af støttemekanismerne, der oftest er skabt på en så subtil måde, at man slet ikke kan få øje på det.
Bikinitoppe med indbygget støtte eller fyld får i år dog også konkurrence af en bh-type helt uden bøjler og silikonepuder. Det er den såkaldte halter, en bh, som holder formerne på plads ved hjælp af to lapper stof, som holdes på plads af snore bundet på ryggen og ved nakken.

Flot ”ophæng”, som sætter fokus på ryggen. Fra Hunkemöller.

Halter-bh (tv) bliver en af sommerens helt store vindere. Fra Speedo. Halter-bh og shorts – en sød kombination til frokosten på strandcafeen. Fra Friendtex.

Endnu en halter-bh - en af sommerens helt store vindere. Fra Speedo.
Se mig og min bikini
At lillepige-pastellerne i år er afløst med stærke nuancer giver næsten sig selv. Powerpiger holder af at blive set og det bliver man bedst med en silhuet, tegnet i klare farver.
Også mønstrene har gennemgået en udvikling. Striber og geometriske figurer dominerer, og blomster er der næsten ingen af. Kun de iøjefaldende, af den slags, som skriver ”her kommer jeg” har overlevet.
Bikinimoden handler nemlig også i år om at blive set og her gælder alle fif.











