Tommy Hilfiger bliver denne sommers strandgud. Branchen melder allerede om storsalg af de blomstrede shorts.

1.06.2009 tekst: Jo Remy-Jensen

Badeshorts 2009 til mænd og drengerøve

ShoppingDe trendtjekkede har længe vidst det og nu er det også officielt: De blomstrede baggy bermudas, som bl.a. David Beckham og kronprins Frederik sidste sommer blev ”pappet” i ( betyder skudt af paparazzi, red.), er kun for drengerøve.

Når sixpacken skal luftes og strandens babes tjekkes ud under en casual løbetur langs vandet (eller et short cut til strandbaren), er det eneste look, der duer i denne sæson nemlig de korte, klassiske badeshorts.

Både hos Tommy Hilfiger, Ralph Lauren, Paul Smith og Bjørn Borg domineres kollektionerne i år af shorts i retro-længde, der igen gør det muligt at lade blikket glide ned for at tjekke, om om sixpacken matches af at par atletiske stænger.


Selvtilliden skal være på plads hos mænd, der vover sig ud i 16 graders badevand iført en Speedo på bare 5 centimeter i trussehøjden. Hvert molekyle kan ses gennem stoffet. Men hvo intet vover...

Speedo strammer grebet

Så hot er retrolooket, at selv et sportsbrand, som Speedo (der ellers gør det i olympiske svømmebukser, der er så stramme, at intet overlades til fantasien) i denne sæson dog også satser på luftige, men korte shorts, som både i snit og mønstre fuldt ud kan konkurrere med de chikke modelabels.

Det er ikke alene badetøjets længde, der i år signalerer, at man er voksen og mere krisebevidst. Både når det drejer sig om farver og mønstre, holder de førende labels sig nemlig til det sikre og de klassiske.

De fleste af sommerens badetøjskollektioner for mænd inkluderer for eksempel shorts i de klassiske sejlerfarve, marinblåt, signalrødt og hvid. Også de mønstre, som farverne mikses i, er hivet direkte ud af klassikerskuffen.


Ralph Lauren lokker som vanlig med klassiske signal- og sejlsportsmønstre

Ohoj Matros

Flag, signalmærker, striber og søfarer-logoer dominerer, og skal det være lidt mere ”ungdommeligt” er hverken Ralph Lauren eller Tommy Hilfiger blege for at gribe efter de indiske madrastern, der sidst var hotte under hippie-tiden.

Den, der lykkes bedst med både madrasternede og sailboat-looket er Ralph Lauren. Designerne fra hans Ralph Lauren Polo-label har bl.a. sørget for, at brandets retroshorts også oser af sex. De fleste af modellerne er nemlig forsynet med bred elastik, som automatisk trækker blikket mod sixpacken - ve den, der har sprunget fitnesstimerne over!


Paul Smith er kendt for sine trademark-striber, som nu også kan fås i shorts og badehåndklæder

Synes man, at designerne får strandbilledet til at se lidt for nålestribet og kedeligt ud, skal man tjekke Paul Smith. Den britiske designer, som ellers om nogen er kendt for at gøre striber til sit varemærke, supplerer i denne sæson sin badebukserkollektion med noget så politisk ukorrekt som camouflage.


Paul Smith går imod strømmen med camo-shorts<(i>

Det er seje shorts på den fede macho måde (tænk frømandskorps) og surprise, surprise – de er baggy! Her ville Frede Frømand nok slå til.

Comeback Bermudas

Selv om det ikke er sidste skrig, er baggy bermudas faktisk ikke helt bandlyst. Både på de urbane kunstige strande i London og Paris, som Paul Smith nok først og fremmest har haft i tankerne, og i Saint Tropez, vil drengerøvs-bermudaerne blive luftet også i denne sommer.


Så længe der findes drengerøve vil Bermuda'en overleve. Megasize shorts kan få enhvermand til at ligne en lille dreng - uanset taljemål

Udover Paul Smith, sørger også Ralph Lauren Polo nemlig for, at baggy-looket ikke dør helt ud. Tjek for eksempel hans West Coast surfer shorts ud.

Ganske vist er Aloha-megablomsterne nu erstattet med Retro Floral, men de er stadig af den helt rigtige megastore slags. Altså dem, der kan få selv sølvryggen Jack Nicholson (med den velvoksne vom) til at tage sig ud som en fortabt, lille skoledreng.

borsen statistik bnt
Køn
Mand
Type
Beklædning
Se også
- Krisen byder på rundere kvindeformer
- Og Oscar for bedste BH og trusse går til:
- Danske gulddrenge indtager Playboy Mansion
Fakta
www.ralphlauren.com www.tommyhilfiger.com www.speedo.com www.paulsmith.com - Speedo er et af verdens ældste brands inden for swimwear og den label, som mange konkurrencesvømmere sværger til. - Speedo leverer alt fra dregerøv-bermudas til verdens mindste b r i e f s (bikinitrusse for men) på bare 5 cm i trussehøjden. Bellevue trends - Vil man tjekke sæsonens trends inden for strandwear, er Bellevue Strand i Klampenborg nord for København lige stedet. - Deltidsnudister, seniorer, strandløver med svaghed for latex og drengerøve i bermudas har hver sin bid af stranden. - Start med den nordligste del (nudisterne) og arbejd dig mod syd. Dvæl lige en omgang ved "løvestien". Det er her de tatoverede, piercede og latexklædte vintage strandløver viser lækkerierne ved at spankulere på den (skulle man tro) dertil indrettede flisegang. - På den sydligste del af stranden, lige ud for Arne Jacobsens hvide Bella Vista-bygninger finder man fædrene og drengerøvene (ofte forenet i samme mand). - Her er det baggy looket, der dominerer, men man kan også opleve, at en strandløv eller en senior i ægte vintage (dem han købte i 1968) forvilder sig. Det er nemlig på dette stykke af stranden, man finder også den største koncentration af havfruer af den toplækre slags.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste