Klub Jet tog lørdag nat Stockholm med storm. Nu venter Paris.

21.04.2009 tekst: Boris Gullev foto: Klub Jet

Touch Down for den flyvende natklub

ShoppingJet kan efter lørdagens premiere nu med sindsro kalde sig rejsende i løssluppen fest. Båret frem af sande ildsjæle blev den flyvende natklub en succes - trods enkelte tacklinger og selvforskyldte benspænd undervejs.

Scenen i Terminal 2 lørdag eftermiddag foran de tre SAS-check in skranker var overvældende. De vildeste skrud blev flashet af de godt 90 feststemte kvinder i køerne og de mange lange ben blev akkompagneret af Manolo Blahnik stiletter og bare skuldre som stativ for Yves Saint Laurent-tasker - i vist nok samtlige udgaver.

Stemningen var høj, da danskerne gik til bords efter en gang cosmopolitans 



På de godt 60 tilmeldte mænd var brand-vinderen i køen vist nok Rolex - båret af casual, selvsikre mænd, der (heldigvis) ikke var blevet lokket i uniforms-fælden af ordet Galla i invitationen. Den knap så formelle stil løsnede nemlig op for feststemningen.


Arrangørerne havde frygtet en overvægt af mænd ombord på flyet. Det blev lige omvendt

Men der manglede godt nok en lille velkomstdrink til at fuldende scenen i Terminal 2, hvor alle glædede sig til den flyvende fest i himlen over solbeskinnede Sverige.

Stor var skuffelsen derfor da det kort før boarding blev klart, at lydsystemet af sikkerhedsårsager alligevel ikke kunne komme ombord. Ikke mindst var humøret i bund hos altid energiske DJ Jean Von Baden, der havde håbet på at gennemføre den første rigtige DJ-optræden i et dansk passagerfly.


Flyveturen blev trods manglende DJ en fornøjelse

Tak til SAS-personalet

Vel ombord hos SAS sørgede særdeles veloplagte kaptajner og stewadesser dog effektivt for at afbøde DJ-skuffelsen med champagne, sprut og canapeer – ingen fik et nej til flere drinks og der var fuld service i samfulde fem kvarter. Også Jean Von Baden fik smilet frem - og det smittede ned gennem kabinen.

Operaen var fyldt til bristepunktet i forventning om at se danskerne trykke den af 



Tre busser (de to desværre tørlagte) bragte danskerne fra den afsides Arlanda-lufthavn ind til Stockholm centrum hvor middagen skulle indtages. Stemningen var høj, da danskerne gik til bords efter en gang cosmopolitans.

Men maden var ikke helt "gourmet"-middag efter dansk niveau (laks, kalvekød og æblekage m. vaniliesauce) og de noget pressede svenske tjenere kæmpede mod fuldemandsdansk og mange vine med prop.


Men igen fik ildsjælene i forsamlingen vendt samtlige mundvige op. Og den fantastiske panorama-udsigt over indre Stockholms glorværdige havnefront med dens frådende tidevandsstrømme stod godt til det mere og mere løsslupne middagsselskab.

Se danskerne

Så skulle Operaen indtages. Rygterne om de festlige danskeres Stockholm-indtog var fløjet i forvejen og svenske massemedier havde bidt på historien om Jet, så Operaen var fyldt til bristepunktet i forventning om at se danskerne trykke den af for alvor.

Jet havde bestilt og betalt borde i forvejen langs et hævet eksklusivt festpodium placeret mellem dj Jean Von Baden og baren. Godt strategisk træk. En tofrontskrig, der var værd at kæmpe denne aften i den hæderkronede stockholmske natklub.

Meget skal gå galt før end danske jetsettere med den rette fest-indstilling lader sig kue  



En enorm champagneflaske fra en af festens mange velbeslåede deltagere satte snart skub i sagerne og resten af natten var helt og holdent fest for fuld udblæsning – helt uden mellemregninger og hæmninger – og ikke et ord om krisen.


Festarrangør Mads Holger havde formået at samle den helt rigtige cocktail af personager. Lidt flere kvinder end mænd, en god aldersspredning og kun farverige og venlige typer.

Så mens de fleste var enige om, at Fest nu er Jets succesfulde niche, kan teamet bag den flyvende natklub se frem mod næste tur med følgende erfaring: Meget skal gå galt før end danske jetsettere med den rette fest-indstilling lader sig kue.

Altså: Missionen fuldført. Vi glæder os nu til musik på flyet, lidt bedre mad og til enhver tid en håndbajer eller sprudelwasser til at forsøde turens uundgåelige køer og de (på alle premierer) mindre benspænd.

borsen statistik bnt
Se også
- JP Morgan køber de dyreste privatfly på markedet
- Livskraft til den flyvende natklub
- Krisen byder på rundere kvindeformer
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste