ShoppingPigernes barme bliver større. Det har forskere de seneste tre år gang på gang noteret sig. Nu hvor krisen dominerer alt og alle, finder de mere fyldige kvinder vej til forsiden af glittermagasinerne.
Specielt i krisetider vælger tøjbranchen nemlig at satse på tøjmodeller af rigeligt kød og blod, som kan skabe glæde både til gården og gaden. Væk er 'narko'-looket fra opturstiden - in er de sundere og rundere former. Tak.
Denne trend kan bl.a. aflæses på denne sæsons nye lingeri- og badetøjskollektioner.
Kvindekroppens form følger forandringerne i samfundet. Midt i guldflippernes tid var kvindeidealet "heroin chic". Næppe et syn, man har lyst til midt i en krise
Efterhånden som billederne af forårets ny lingeri- og badetøjskollektioner lander på redaktionernes computere, kan man konstatere, at ikke alene barmen, men også resten af kvindernes krop har gennemgået en forvandling.

Årets hotte strandtendens: Kroppe med glæde, fylde og bikinier med plads til sunde former. Fra Freya
Væk er alle spor af de anorektiske skeletter, som indtil for et par år siden dominerede catwalken og modemagasinernes sider. Tendensen nu er sunde kroppe med fylde og former, og dette har fået lingeridesignerne helt oppe på mærkerne.
Skålene fyldes
Et af lingeriproducenterne, det franske Lejaby, er endda gået så vidt, som til at introducere et helt nyt brand, som udelukkende henvender sig til piger med former, der fylder godt op i skålene.
Hos modelbureauerne har tendensen med pigesilhuetter med mere fylde sat sine spor
Elixir de Lingerie hedder det nye brand, der, hvad angår glamour og lækre løsninger, ikke alene lever op til, men i flere tilfælde også giver baghjul til både La Perla, Agent Provocateur og alle de andre.

Hot Couture Flamboyant er, som navnet siger det, både hot og vovet! Fra Elixir
At det ikke er kun glamour, der handler om, vidner brandets velvoksne afdeling for teknologisk research om, hvor der bl.a. eksperimenteres med de vertikale sømmes indvirkning på barmens rundhed og bh-skåle, bestående af op til tre bærende sektioner.
Gang i Europas barme
"Elixir skal ses som modsvar på, at kvinders barme bliver større i øjeblikket, hvilket er en generel tendens i Europa," forklarer Louise Juncker fra Pro-tempore, som er PR ansvarlig for det franske brand i Danmark.
Også hos modelbureauerne har tendensen med pigesilhuetter med mere fylde sat sine spor. Eksempelvis er en af de mest efterspurgte modeller hos Scoop Models Christina Pram.
Modebilledet i opturstider domineres af ultratynde pigesilhuetter. I nedgangsperioder er det lige omvendt
"Christina er slank, men har samtidig former, og det er en type, der er helt hot lige nu," oplyser Bente Lundqvist, der sammen med sin mand, Jesper Lundqvist, er stifter og ejer af Scoop Models.

Corsage med strømpeholder og en mini-mini trusse – og igen: masser af små blonder og feminine detaljer. Nina Noire Gûepière fra Elixir
Ifølge Bente Lundqvist er silhuettrends dog ikke noget, som man går voldsomt op i her i Danmark.
"Vi har f.eks. aldrig haft de problemer med anorektiske piger, som man har måttet kæmpe med i andre lande. Jeg går personlig ind for piger med lidt mere fylde, men jeg tror ikke, at det er en tendens, der kommer til at styre billedet," vurderer modelbureauets direktør.

Rund barm og en trusse med mininederdel effekt og slids i siden. Franske Elixir eksperimenterer med støttearmaturer, som får barmen til at se blød og naturlig ud
Krisekroppe
Moden inden for kvindesilhuetter har også været oppe og vende hos fremtidsforskerne og livsstilseksperterne. Konsensus her synes at være, at kvindekroppens form følger forandringerne i samfundet.
Den generelle opfattelse er, at modebilledet i opturstider domineres af ultratynde pigesilhuetter, mens man i nedgangsperioder, som den vi i øjeblikket befinder os i, tilsyneladende bedre kan lide at kigge på kvindeskikkelser med mere fylde i.
Man skal ikke længere tilbage i tiden end et par årtier siden for at finde det mest rystende eksempel
Noget må der være om snakken. Det var nemlig for to år siden, mens opturen var på sit højeste, man i Frankrig, USA og Spanien gik på barrikaderne for at forbyde brugen af anorektiske modeller på catwalken.

Det overdrevent feminine blandes med det maskuline miljø. Og formerne træder mere frem - antydningen af en topmave er ok i krisetider. Fra Freya
Og man skal ikke længere tilbage i tiden, end et par årtier siden for at finde det mest rystende eksempel på de spor, opture og kriser sætter på kvindekroppen.
Midt i guldflippernes tid var kvindeidealet nemlig noget, man med et utroligt frastødende vending kaldte ”heroin chic”. Det var grunge, uvasket hår og sorte rande under øjnene. Næppe et syn, man har lyst til midt i en krise, som denne vi lige nu befinder os i.











