ShoppingGavmilde milliardærer bliver de nye superstjerner i de kommende års globale krise. Sådan lyder budskabet fra forfatterne af bogen 'Philanthrocapitalism: How the Rich Can Save the World', som netop er kommet på gaden i USA.
Bogen argumenterer for, at superrige filantroper som Bill Gates og Warren Buffett kan "redde verden" gennem deres voksende kontante bidrag til en bedre verden.
Milliardærer kan helt uden politiske bindinger bidrage med både kontanter og stor erfaring i problemløsning
Men også 'almindelige' donorer fra det private erhvervslivs bonede gulve kan blive "superhelte", når samfundets største problemer de kommende år skal løses.
I USA går man enegang
Mens filantropien, der udspringer fra de højeste samfundslag i USA de seneste år har nået astronomiske beløb og de daglige million-donationer er "talk of the town", er velgørenheds-kulturen i Danmark stadig præget af organisationer eller landsindsamlinger. Danmark mangler folk, der går forrest.
Et billede fra marts 2006 viser verdens ti rigeste personer. De kan tage teten for en global trend af superrige filantroper
Warren Buffett og Bill Gates, verdens nummer et og tre hvad angår personlige formuer, har de seneste år ført an i den nye bølge af velgørenhed.
Historien viser, at en økonomisk krise oftest udvander velgørenheden. Men så snart tingene lysner, vil velgørenheden skyde i vejret
Men også store selskaber vil komme på banen med ekstraordinære donationer til udvalgte mærkesager, mener forfatterne bag bogen, økonomerne Matthew Bishop og Michael Green.
Målet er anerkendelse, branding og angiveligt et oprigtigt mantra om, at staten og menigmand ikke kan stå alene med samfundet største udfordringer.
Spørgsmålet er, om finanskrisen endda vil forstærke eller helt udvande denne tendens til socialt ansvar? Nu bliver der jo endnu mere brug for hjælp til de svageste. Og endnu mere prale-værdi i at vise omverden, at man har penge til overs.
I bogen analyseres emnet helt igennem - hjulpet af nogle hårde facts fra velkendte finansielle sværvægtere.
Milliardærer nok
Mens antallet af dollar-milliardærer i USA har nået tallet 1000 er landets samlede bidrag til velgørenhed steget fra 13 mia. dollar i 1996 til 32 mia. dollar i 2006 (kilde: Merrill Lynch og CapGemini).
Den igangværende recession i USA vil sandsynligvis påvirke filantropiens vilkår på verdensplan. Historien viser nemlig, at en økonomisk krise oftest udvander velgørenheden. Men så snart tingene lysner, vil velgørenheden skyde i vejret.
De aller rigeste vil lige meget hvad fortsætte deres donationer
I USA har tendensen givet grobund for en skov af konsulenter, der alle har ekspertise i at få den størst mulige effekt af private donationer. Om det så betyder en maksimering af den sociale anerkendelse, som man høster, eller den faktiske effekt af donationerne hos de svage eller syge.
Mindre penge til flere fattige
Sue Wixley, en manager hos New Philanthropy Capital, som rådgiver velgørende milliardærer om hvor de skal placere deres donationer, siger til efinancialnews.com, at niveauet vil falde på grund af krisen, mens behovet for donationer samtidigt vil stige.
Men de aller rigeste vil lige meget hvad fortsætte deres donationer, håber konsulenten. De er økonomisk så velpolstrede og lever så højt på anerkendelsen i de øverste sociale lag, at legen vil fortsætte.
Milliardærer kan helt uden politiske bindinger bidrage med både kontanter og stor erfaring i problemløsning - for eksempel gennem en plads i bestyrelsen hos de organistationer de vælger at støtte, lyder en af de mange pointer fra forfatterne. Under en global krise bliver det at få 'valuta' for pengene blot endnu mere vigtigt.
Et længere interview med forfatterne bag Philanthrocapitalism kan læses
HER
