Fallout III er et af de bedste rollespil på markedet netop nu.

1.12.2008 tekst: Jeppe Christensen

De ti bedste gaver til gameren

ShoppingMasser af dage med god mad, afslapning, koldt vejr og ufatteligt kedelige programmer på tv. Hvad gør du? Tænder spillekonsollen og træner tommelfingrene med et af de mange gode spil, der udkommer op til jul, selvfølgelig.

Pleasure.dk har fundet de 10 bedste spil på markedet til den kræsne 'gamer'.

Pleasure.dk udlover i december et væld af flotte jule-præmier til de mest flittige læsere. Første konkurrence kører fra onsdag i denne uge

Den bedste tid for videospil er oktober, november og december. Her udkommer størsteparten af de bedste og mest underholdende titler. Heldigvis begynder flere og flere spil at udkomme på alle konsollerne, så du ikke bande alt for meget over at du valgte PlayStation 3 frem for Xbox 360 eller Wii.

Top 10-listen over de bedste spil lige nu:

1. Call of Duty: World at War

De bedste spil om anden verdenskrig kommer fra Call of Duty-serien. I den nyeste tilføjelse, World at War, får du lov til at spille to soldater: en russisk soldat, der deltager i offensiven mod det tredje rige, og en amerikansk soldat, der møder den voldsomme japanske krigsmaskine.


Historien i spillet er fænomenal og indlevende, du har mulighed for at spille kampagnehistorien med tre andre kammerater og gameplayet er velfungerende. Det bedste af det hele: denne gang får du også lov til at lege med bajonetter og flammekastere. Er ude til både pc, PlayStation2, PlayStation 3, Wii og Xbox 360.
400 kr., ude nu

2. Guitar Hero: World Tour

Nu kan du samle hele familien eller vennerne og sammen spille 86 af de bedste rocksange nogensinde. Guitar Hero: World Tour tager det fantastiske gameplay fra de tidligere spil og tilføjer nu også vokaler og et trommesæt udover bas og guitar.


Du kan spille fire mennesker på samme tid og genopleve sange fra 80erne, 90erne, klassisk rock samt nyere bands. Guitar Hero: World Tour kan købes som særskilt spil, men du får mest ud af den store pakke, hvor alle instrumenterne følger med. Spillet fås til både Nintendo Wii, PlayStation 2, PlayStation 3 og Xbox 360.
1.600 kr., ude den 28. november

3. Prince of Persia

Denne klassiker kommer snart i en ny version til både pc, PlayStation 3 og Xbox 360. Se frem til hovedrystende akrobatik og drabelige sværdkampe i kæmpe landskaber, hvor du kan bevæge dig rundt som du lyster. Der er ikke en lineær historie, så du kan udforske den virtuelle verden efter eget behov.


I spillet får du følge af en virtuel partner, der hjælper dig, når du er ved at styrte i døden eller hvis du sidder fast i en del af spillet og ikke kan finde ud af at komme videre. Price of Persia ser ud til at få fantastisk grafik og lyd de nyeste spilkonsoller.
450 kr., ude den 5. december

4. Star Wars: The Force Unleashed

Lad os sige det med det samme: dette er det bedste Star Wars-spil nogensinde. Historien foregår mellem filmepisoderne III og IV og som noget ganske anderledes får du lov til at spille ond. Du indtager rollen som Darth Vaders hemmelige lærling og bliver sendt rundt i universet for at sprede den mørke kraft.


Der er tale om et standard hack'n slash-spil, men atmosfæren og historien gør det til en sjov og tidslugende oplevelse. Ude til PlayStation 2, PlayStation 3, Nintendo Wii og Xbox 360. Pris: 300-400 kr., ude nu

5. Little BIG Planet

I dette vanedannende platformsspil styrer du den lille stofdukke Sackboy rundt i en verden, der bedst kan beskrives som tegneserie møder papmaché-og-dukketeater. Du skal gennemføre en række baner ved at samle point, finde tøj, klistermærker og byggematerialer. Alt på banerne kan skubbes, trækkes, tippes og væltes og du skal derfor tænke dig godt om og være kreativ for at gennemføre dem.

Du kan spille alene eller med flere venner i stuen eller via nettet. Og bliver du træt af de medfølgende baner, så kan du gå i krig med at lave dine egne og sende dem til dine venner, der så kan prøve at komme igennem dem. Fås kun til PlayStation 3.
500 kr., ude nu

6. Midnight Club: Los Angeles

Et bilspil for drengerøve! Sådan opsummeres Midnight Club: Los Angeles vel bedst. Du kan konfigurere og ændre din bil på alle mulige måder – både når det kommer til udseende og ydelse. Du kører ræs i Los Angeles’ gader, men modsat de fleste andre bilspil, så bindes det hele sammen af en velfungerende historie og gode mellemsekvenser.


Styringen af bilerne er fremragende og udviklerne bag har kreeret et system, der virker realistisk uden at du crasher ind i uskyldige bilister hele tiden. Grafik og gameplay er i topklasse og alt i alt er dette et perfekt spil til en kold, grå vinterdag. Fås til både PlayStation 3 og Xbox 360.
450 kr., ude nu

7. LEGO Batman

Bliver du træt af vold og blod, så smæk LEGO Batman i maskinen og hyg dig i et par timer med den mørke ridders klodsede bror. Du skal sørge for sikkerheden i Gotham City og støder ind i de klassiske ærkeskurke som Jokeren og Gækkeren.


Der skal køres i små Lego-biler, bygges Lego-trapper og slås på tæven Det hele er holdt i en hyggelig stil og historien er ikke mere indviklet, end at alle kan følge med. Det er et godt spil til yngre spillere og alle menuer er holdt på dansk. LEGO Batman fås til både pc, PlayStation 2, PlayStation 3, Nintendo Wii og Xbox 360. Pris: 300-400 kr., ude nu

8. Fallout III

Året er 2227, verdenen har gennemgået en altødelæggende atomkrig og du befinder dig i en bunker under Washington D.C. Det vil sige indtil din fars mystiske forsvinden tvinger dig op over jorden, hvor du hurtigt bliver involveret i en intrigant magtkamp mellem forskellige fraktioner, der giver dig mulighed for at ændre verdenens fremtid.

Fallout III er et mørkt, dystert og underholdende rollespil, der giver dig næsten fuld frihed til at udforske universet og løse de forskellige missioner og opgaver. Det er et af årets bedste spil, men pas på med at smække det i maskinen for det vil muligvis sluge al din fritid. Fås til pc, PlayStation 3 og Xbox 360. Pris: 500 kr., ude nu

9. Wii Fit

Det har været ude på butikshylderne i et par måneder, men det er stadigvæk svært at opdrive, så ring til butikken først eller tjek tilgængelighed på nettet. Wii Fit giver dig mulighed for at komme i form … mens du har det sjovt, vel og mærke. Og her kan hele familien samles om fladskærmen i stuen.


Der medfølger en lille plastplade, der bruges til alle de forskellige øvelser indenfor områderne yoga, muskeløvelser, fedtforbrænding og balance. Til at starte med er der kun få øvelser, men som du bliver bedre bliver flere og flere øvelser låst op.

Wii Fit holder øje med hvordan du klarer dig, om du taber vægt og om du får dit Body Mass Index ned på et fornuftigt niveau … Alt sammen mens du har det sjovt, selvfølgelig. Fås kun til Nintendo Wii.
900 kr., ude nu

10. Gears of War 2

Et af de største spil til Xbox 360 nogensinde var Gears of War, så der er store forventninger til efterfølgeren. Du skal stadigvæk skyde monstre i smadder eller skære dem midt over motorsav, men banerne er blevet større og mere alsidige.


Det gælder igen om at søge dækning, lave rullefald og ellers bare trykke på aftrækkeren, men nu kan du også samle sårede fjender op og bruge dem som skjold og landskabet kan manipuleres på flere måder, så dit dække f.eks. lige pludselig forsvinder lidt efter lidt som kuglerne flyver om ørerne på dig. Historien?

Ja, du skal stadigvæk redde menneskeheden mod udryddelse. Grafik og lyd? I topklasse og en nydelse på en kæmpe fladskærm. Pris: 450 kr., ude nu.

borsen statistik bnt
Se også
- Nu er IT-chefens drengedrøm tilbage
- Trådløs spilleglæde til PC
- Test: Små bærbare med stor ydelse
Fakta
- Som tommelfingerregel leverer PlayStation 3 og Xbox 360 den bedste oplevelse, når det kommer til grafik og lyd. Begge spillekonsoller er lavet til HD-parate til fladskærme og hjemmebiografer med surroundlyd. - Nintendo Wii kan ikke følge med på billedsiden og er meget sammenlignelig med den aldrende PlayStation 2, men det opvejes af den innovative styring, hvor du ofte skal bevæge arme og hænder – og i nogle tilfælde hele kroppen – som i den virkelige verden. Motion og sjov på samme tid.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste