Det danske mærke Whiite har netop åbnet en dedikeret butik med eksklusivt og elegant tøj, der både passer til arbejde og fest.

28.11.2008 tekst: Anne Ø. Laursen

Her er gaven til den kræsne kvinde

ShoppingAt finde den perfekte julegave til konen, kæresten eller den gode veninde kan sætte selv den gladeste givers tålmodighed på prøve. For det er jo reelt ikke kun tanken, der tæller.

Udfordringen er at finde en gave, der både viser, at du sætter pris på hende, og at du har spottet hendes stil.

Pleasure.dk har gjort lidt af forarbejdet og fundet fire københavnske centre for lækkerier, der byder på gaver med størst mulig chance for succes hos kvinder med sikker smag.

Klassisk og spritnyt

Hvis den udkårne skal forkæles med lækkert, dansk design, bør du slå vejen forbi den sprit-nyåbnede butik på Kronprinsensgade - 100 pct. dedikeret brandet Whiite.


Whiite åbnede onsdag sin første 'concept store' i Kronprinsensgade i København. Her nød chefdesigner Frederikke Hviid aftenen med byens mode-jetsettere.

Det danske mærke Whiite laver eksklusivt og elegant tøj, der både passer til jobbet og festen. Blødt læder, strikket pels og cashmere giver kant til mange styles, men der er også julegave-valg til mindre udskrivninger som skjorter, strikkjoler og lune cardigans.


Hos Whiite kan man let plukke en gave som vil passe ind i garderoben hos den tjekkede businesskvinde.

Skal der kræses lidt ekstra for den heldige modtager, er aftengarderoben et mindre overflødighedshorn af elegantheder, som for eksempel en 1930’er inspireret kort kjole i fire lag (se top-billede t.v.).

Retro inderst inde

Hvis pakkerne i år skal fylde lidt mindre, rent fysisk, er det måske lingeributikkerne, du skal kaste dig over. Tøjet til allerinderst findes i alle stilarter, men hvis du vil give feminint 1950’er og 1960’er-inspireret, charmerende undertøj, er det retromærket Viola Sky, der skal på shoppingruten.


Sort, guld og sarte pastelfarver præger bøjlerne i den lille butik i Hyskenstræde i København, hvor der både er sæt med trusser og bh, men også toppe, natkjoler og små kåber.

Designet er chikt og udsøgt, og du behøver som giver ikke at være bange for, at pakkens indhold vil forfærde din svigermor alt for meget, når der pakkes ud den 24. december.

Moderne prinsesse

En vis frøken Monroe lærte os det for længe siden - diamanter, ædelstene, guld og sølv er pigers bedste venner, så hvorfor ikke udvide vennekredsen? Marianne Dulong er en af de smykkedesignere herhjemme, der formår at sammensætte ædle metaller og stene i ekstremt luksuriøse kombinationer.


Marianne Dulong har også mindre dyre, men stadig meget fine smykker. Her en romantisk guldring med koral til 12.000,- kr.

Det har skaffet en fanskare, der blandt andet tæller så prominent en person som Kronprinsesse Mary. Marianne Dulongs smykker er blandt andet fremstillet af perler, paraiba-ædelsten og koral, der er meget populær for tiden. Hvis man virkelig vil flotte sig, er der mulighed for det her.


En brilliantring kan koste op mod 178.000 kroner

Super Birger

Hvis det bare ikke kan blive luksuriøst nok, er Birger Christensen stedet at lade guldkortene gløde. Hvis den er købt hos Birger, er det en sikker vinder under juletræet.

Det velrenommerede firma fra 1869 er leveringsdygtigt i pelsjakker, frakker og veste, der er tilpasset tidens snit, så man kan holde sig varm i de kolde måneder.


Birger Christensen huser også en Chanel-butik og lækkerier fra andre mærker, som eksempelvis Prada.

Så leder du efter tasker, sko eller andre accessories, er det her, du finder et blandet udvalg af luksusvarer til at gemme under træet.

borsen statistik bnt
Se også
- Københavns lækreste håndtasker
- Smykkerne der er for vilde til danskerne
- Lingeri: Under H.C. Andersens hvælving
Fakta
Adresser: - Whiite, Kronprinsensgade 7, 1114 København K www.whiite.com - Viola Sky, Hyskenstræde 16, 1207 København K www.violasky.dk - Marianne Dulong, Silkegade 5, 1113 København K www.mariannedulong.dk - Birger Christensen, Østergade 38, 1100 København K www.birger-christen- sen.com
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste shopping artikler


 
 
 

Seneste