ShoppingDen ny race opstod i kølvandet på den finansielle krise. Recessionistaens opståen blev godt hjulpet på vej af New York Times og med stilbibler som InStyle, Vogue og Elle som et henrykt heppekor.
Hard core-shopperne, også kendt som fashionistaer, får nu følgeskab af recessionistaen.
En eksplosion af bloggere fulgte efter med det resultat, at man nu kan tilbringe timer ved at studere gode nedtursråd, som for eksempel hvordan man kan klare hverdagen uden straks at anskaffe sidste skrig i Gucci.
Mink er et andet af recessionistaens spare-fif, som er værd at bide mærke i
At være recessionista handler nemlig om styre sin shoppegen, men man skal nu ikke tro, at de vrider hænder af fortvivlelse inde hos de luksusbrands, som under opturen var faste leverandører af livsnødvendigheder som f.eks. en Vuitton kaviartaske.
Tasken går nemlig som varmt brød og er faktisk blevet lidt af at symbol på hvordan en recessionista klarer krisen.
Nye shoppevaner
En ægte recessionista holder nemlig ikke op med at shoppe. Det, der derimod har ændret sig, er måden hun gør det på.
Modsat alle de wannabe-fashionistaer, som under opturen flokkedes i luksusbutikkerne, men som nu sidder derhjemme og studerer bankkontoen, shopper recessionistaen stadig, som hun altid har gjort det. Forskellen er bare, at hun nu gør det uden at flashe.
Brands-flashende fashionistaer, som mæsker sig i kaviar og skyller ned med den ene flaske Crystal-champagne efter den anden på en stjernerestaurant, anses for u-chikt.
Kaviar er nu nemlig noget man bringer med i en Vuitton-beholder og nyder sammen med vennerne til akkompagnement af knitrende ild og ikke en eneste papparazzo i sigte.
De fleste af de recessionista-råd, som i disse dage fyger gennem bloggosfæren, handler om genbrug. Men mens eBay og Trendsales har gyldne dage hos wannabe-recessionistaerne, er det ikke her, man finder de ægte eksemplarer af racen. For dem handler genbrug nemlig først og fremmest om stil, og hvordan det kan klares, kunne man opleve under modemessen for nogle måneder siden.
Baronessen fører
I en tid, da recessionista-begrebet endnu ikke havde ramt medierne, mødte en af vore hjemlige repræsentanter af racen, Caroline Fleming, også kendt som baronessen, op til en modeopvisning i en mini-kreation af flagrende taftvolanter, holdt på plads med noget, der lignede et (dyrt) herrebælte.
Kreationen viste sig at være underdelen af en Lanvin-robe af den slags, der koster adskillige tusinde haute couture-kroner at anskaffe.
Mink er et andet af recessionistaens spare-fif, som er værd at bide mærke i. Her er reglen at man ikke længere flasher med minkkåben, men møder op til premierer, receptioner og events, iført en minijakke af omsyet arvemink.
Royal recessionista
Kongelige går heller ikke fri for recessionen og her må guldmedaljen for genbrug gå til Englands dronning Elisabeth II.
Monarken blev nemlig på forsiden af det franske blad Point de Vue udråbt til recessionens ikon bl.a. fordi hun under sit nylige officielle besøg i Slovenien udelukkende bar rober omsyet, ikke af en af Londons kendte skræddere, men af dronningens stuepige, Angella Kelly!
Den britiske dronning var ikke ene om repræsentere den royale recessionista-race. Ifølge Point de Vue var Jordans dronning Rania lige ved at stjæle førstepladsen ved selv at gå på smykkeindkøb under et besøg i Buenos Aires.
Besparelsen, om ikke diskretionen, i Ranias tilfælde bestod i, at juvelererne slap for at bruge ressourcer på at sende sælgere og bodyguards ud til det hotel, som det jordanske kongepar boede i under et statsbesøg i byen.
