ShoppingKronprinsesse Mary, X-Factors Heidi og Lina samt supermodellem Iman tør bære disse smykker. Tør du?
Perler, sten, horn, forstenede hajtænder og koral. Det er nogle af de naturlige materialer, der indgår i Monies' skønne, voluminøse smykker, der pryder mange internationale berømtheder, men som de færreste danske kvinder tør gå med.
Pleasure.dk tog på bar iklædt Monies, og resultatet udeblev ikke.
'Se mig'-smykket virker
Jeg står i Bang & Jensens dæmpede lys og venter på ham, jeg skal mødes med, mens mænd og kvinder passerer forbi, for at nå baren og komme en fredagsrus nærmere.
Senest førte flere af kvinderne i det populære program X-Factor sig frem med Monies-designs
De kigger på mig. Nogle med beundrende, andre med overraskede øjne. Det er ikke fordi, mit tøj er specielt outreret. Heller ikke fordi jeg endnu står alene.
Billedserie
Faktisk er elevatorblikkene begrænset til en rute mellem hals og hofte, og det er slet ikke mig, de ser, men mine oversize Monies-mykker.
Ibenholt og perlemor
Meterlange rækker af perler af ibenholt brudt af større stykker af ibenholt og perlemor hænger tre gange rundt om min hals, mens et bredt armbånd af aflange ibenholtstykker får mit håndled til at se voldsomt smalt ud.
Smykkerne er fra det danske smykkefirma Monies, der har succes med deres voluminøse og ekstravagante smykkekreationer over hele verden. Men i Danmark er det sværere at få kvinderne til simpelthen at turde skille sig så meget ud.
Power på personligheden
I Monies kombinerede showroom og værksted på Nordre Toldbod i København fortæller Nikolai Monies og hans partner og kone, Gerda Monies, om den effekt deres smykker har.
Kunderne vil have noget, ingen andre har. De har gemt deres guld og diamanter væk i bankbokse og vil hellere bære det mere specielle
"Man udstråler power og lyst til at erobre verden, når man har vores smykker på. Man understreger sin personlighed, og der bliver lagt mærke til en," forklarer Nicolai Monies.
Monies har da også så store prominentheder som det danske og de fleste europæiske kongehuse i deres kundekartotek, og det selvom Monies stil afviger meget fra de klassiske diamantbesatte kæder, vi er vant til at se kongelige med.
"Kunderne vil have noget, ingen andre har. De har gemt deres guld og diamanter væk i bankbokse og vil hellere bære det mere specielle," fortæller Nikolai Monies.
Forarbejdet fortid
Gerda og Nikolai Monies er fascineret af naturen og har den som udgangspunkt i deres design.
"Vi arbejder med naturens egne materialer, som vi selv rejser ud og henter i hele verden. Sten fra Brasilien, mammut og rav fra Rusland, perler fra Kina, akvamarin fra Afghanistan," fortæller Nikolai Monies.
Når man sidder med noget, der måske er 20-30.000 år gammelt. Så skal det bare laves rigtigt første gang
Materialerne er i deres natur mange år gamle, helt op til 40-50.000 år, og det i sig selv gør smykkerne kostbare.
"Man bliver ydmyg, når man sidder med noget, der måske er 20-30.000 år gammelt. Så skal det bare laves rigtigt første gang," siger Nikolai Monies, der kalder smykkerne for "recreated history". Der bliver pustet nyt liv i de gamle materialer.
Ordentlig portion kærlighed
En af dem, der får lov til at arbejde med de værdifulde råmaterialer, er Hasse Høyrup Nielsen.
Han laver primært ringe, armbånd og låse til smykkerne. Det er Gerda og Nikolai Monies, der designer, men Hasse Høyrup Nielsen improviserer tit og har mulighed for at tilføre sit eget look.
Hasse Høyrup Nielsen fortæller, at kvinderne sydpå er mere vovede end de fleste danske kvinder og i højere grad tør gå med de voluminøse smykker
Ofte er de flere, der er inde over det samme smykke, fra det grove materiale bliver skåret ud, slebet til og bearbejdet, til det har det rette udseende og er et smukt smykke.
"Smykkerne får en ordentlig portion kærlighed, mens de bliver til, og ingen smykker er ens, det er unika, det vi laver," fortæller Hasse Høyrup Nielsen.
Vovet kronprinsesse
Hasse Høyrup Nielsen fortæller, at kvinderne sydpå er mere vovede end de fleste danske kvinder og i højere grad tør gå med de voluminøse smykker.
Senest førte flere af kvinderne i det populære program X-Factor sig frem med Monies-designs, udover Lina Refn også værtinde Lise Rønnow og konkurrencens nummer tre, Heidi Svelmøe Herløw.
Og så kan selveste Kronprinsesse Mary også tage en Monies-kæde frem fra smykkeskrinet, når hun skal til bal. Hvis den store robe skal gøres lidt rå.











