ShoppingKvinder kan ikke få nok af dem. Og mænd bliver bløde i knæene, når kvindens ben bliver lange og lægggen og lænden strammes op af stiletternes hold på foden. Her er histoiren om, hvorfor de ekstra cm i højden er så fantastiske.
Det er et uomgængeligt faktum. Fabelagtige stiletter pepper ethvert outfit op, gør gangen mere feminin og livet sjovere. Men længe før stiletter så ud, som de gør i dag med pynt, finesser og sirlige syninger, har skoen været populær.
Stiletter hører stærkt sammen med både seksuel dominans og underkastelse
Forløberen for vores tids lækre, høje sandaler findes bl.a. i Egypten for 5.500 år siden. Her lavede man sandaler af flettet papyrus med remme af ugarvet læder. Siden hen er skoen ikke bare blevet en praktisk hjælp, men også et statussymbol og et udtryk for stil. Elegante sko er ofte små kunststykker, der samtidig forudsætter et mindre indgreb på kontoen.
Fetich for alle pengene
Sylespidse hæle, ankelremme og rødt lak er stiletdetaljer, der skaber en anden form for status. Stiletter hører stærkt sammen med både seksuel dominans og underkastelse.
Billedserie
I Kina var det i flere århundreder moderne at snøre fødderne på piger i tre til otte års alderen ind. Formålet var at få foden til at blive så lille som mulig, og det blev en del af det seksuelle forspil for en ægtemand at snøre de snærende bånd af sin kones fod.
en anden myte går på, at en delvist udstrakt kvindefod i en stilet imiterer foden under elskov og derfor konstant ubevist minder en mand om sex
I den vestlige verden udviklede skofetichen sig under den strenge victoriatid i England i det 19. årh. Her kunne en synlig ankel under lange skørter i sig selv være skandaløst frækt. I dag er sensuelle sko et legalt virkemiddel for selvsikre kvinder til at spille på deres seksualitet.
Sko og sexmyter
Fødder og stiletter er omgærdet af mange myter, der handler om sex, og der kommer hele tiden nye pirrende historier til. Senest har en italiensk undersøgelse vist, at stiletter giver et bedre sexliv.
Dette skyldes, at en kvindes gang i høje hæle styrker bækkenbunden, der som bekendt er vigtig for gode orgasmer. En anden myte går på, at en delvist udstrakt kvindefod i en stilet imiterer foden under elskov og derfor konstant ubevist minder en mand om sex.
Man kan selvfølgelig også bare vælge at bruge stiletterne til at forlænge sin femininitet og til at komme i øjenhøjde med mændene. Så kom trygt op på de høje hæle.
Pleasure.dk giver derfor et bud på, hvor nogle af forårets og Københavns lækreste stiletter gemmer sig. Læs mere via linket Shoes and the City.











