RejserGibraltar er overraskende. Først ser man denne kæmpe lodrette klippe stige lige op af havet. Dernæst er vejen spærret for al færdsel til halvøen.

Hvorfor? Fordi startbanen ligger på tværs af vejen, og et fly netop skal lette på tværs af vejen ind til den britiske kronkoloni, som også har is- og chokoladeelskende vilde aber på turiststederne.

Med sin strategiske placering ved indsejlingen til Middelhavet har Gibraltar siden fønikernes tid været eftertragtet blandt stormagterne 

Gennem varmedisen står klippen direkte op af havet. Det er så overvældende et syn – betagende og stort – at vi turister pr. refleks griber til kameraet. Klik-klik-klik. Tusindvis af billeder tages hver dag, uden at slide på det prægtige syn.

Gibraltarklippen er 426 meter høj, og det virker meget højt, når vestsiden af halvøen nærmest er flad som en pandekage.

Et prægtigt syn over den kendte og meget stejle Gibraltar-klippe

På vej ind i den britiske kronkoloni på Spaniens solkyst, efter den spanske grænsekontrol, hober bilkøen sig op. Trafikken er fuldstændig gået i stå. Et par bomme er sænket tværs over vejen. De tre Bobbyer med refleksgule veste slapper af ved paskontrollen, og intet sker. Man venter. Vi venter. Vi nyankomne ved bare ikke, at denne venten er en gentagen daglig rutine, når fly til og fra England lander og letter.

Gibraltar-halvøen er nemlig så beskeden i størrelse, at man har lagt startbanen på tværs af Winston Churchill Avenue, som er den brede adgangsvej ind til Gibraltar. Her ligger Gibraltar Airport, som er den lufthavn i verden, der ligger tættest på en bymidte – kun 500 meter fra centrum.

Læs også:
Pilgrimsfærd til Bjergets Indre
Luksus på afgrundens rand
Sviptur til Sydvests tre giganter

For at overhovedet ingen skal slippe godt fra at forcere afspærringen, er der lagt en tyk kæde med stikkende pigge tværs over den brede asfalt. Så hører vi den brølende lyd fra flyet. Lige ud for os midt på Winston Churchill Avenue har flyets forreste hjul netop sluppet jorden på vej i luften.

Flyet letter på den knap to kilometer lange startbane, som ender bare 20 meter fra stranden. Til den anden side er startbanen bygget ud i havet.

Gibraltar-halvøen er så beskeden i størrelse, at man har lagt startbanen på tværs af Winston Churchill Avenue, som er den brede adgangsvej ind til Gibraltar 

Flyet er i luften. Bommene går op. Boulevarden ligger bred og tom foran os: Velkommen til Gibraltar! De fornuftige sørger for at parkere bilen enten ved grænseovergangen eller på en af de store p-pladser.

Trafikken er nærmest umulig i de meget smalle gader. Selv busserne har svært ved at komme rundt. Husk de engelske pund som betalingsmiddel, selv om euro også går. Køb en returbillet med en af Gibraltars fem buslinjer og gå på opdagelse i byen.

Køn kan man ikke kalde byen, som dog har charme i sine smalle gyder og den lange gågade Main Street, som er flere kilometer lang og løber nord-syd. Her er der masser af forretninger, og der averteres med taxfree-tilbud. Tilbuddene synes dog i flere butikker at være yderst beskedne.

Vejskilte på Main Street er selvfølgelig alle på engelsk

På Gibraltar-siden af grænsen får man straks fornemmelsen af, at man er kommet til England. De røde telefonbokse alternerer med de mere moderne af slagsen. Postkasserne er britiske, og pub'erne er her. På fortovscaféerne serveres fish and chips og pints. I de små butikker og souvenirshops bugner hylderne med billige cigaretter, og mange spaniere vælger at tage turen over grænsen for at købe tobak.

Det ikke så vellykkede danske finanseventyr for år tilbage i Gibraltar har stadig en reminiscens på halvøen repræsenteret ved Jyske Bank, hvis skilt troner over forretningen midt på Main Street.

I klart vejr kan Gibraltarklippen ses så langt væk som fra Marbella, i luftlinje omkring 60 km væk. For at komme op at opleve Gibraltars absolutte største seværdighed, som er halvøens stejle klippe, kan man enten tage turen i en pickuptaxa til 25 euro pr. person, som stopper undervejs, hvor man ønsker det. Eller man kan vælge svævebanen, som går fra den botaniske have til udsigtsplatformen på toppen af Gibraltarklippen.

Turen koster 9 euro og varer kun ca. fem-seks minutter med et betagende syn undervejs ud over byen, havnen og de mange skibe, som ligger på reden uden for. Oppefra er der vid udsigt – og igen – i klart vejr, kan Afrika anes i horisonten omkring kun 20 km mod syd.

Mod nord slutter Main Street på en stemningsfuld plads med caféer

Det er heroppe, de haleløse berber-aber holder til. Det ligefrem vrimler med dem. De sidder på gelænderet på det yderste hjørne uden højdeskræk og kigger på turisterne, der fotograferer på livet løs.

Det er også heroppe, at Gibraltars stejle klipper synes og beundres mod det lysende blå hav. Fra udsigtsplatformen med både cafeteria og souvenirshop er der til begge sider udsigt til de stejle klippevægge mod øst.

Nedenunder til den anden side mod vest ligger byen med havnen og de mange skibe. Fra panoramabygningen går en meget smal vej i siksak ned til byen. Det er ikke en tur for ukyndige turister i bil. Men på gåben er det en dejlig oplevelse på trods af en let strabadserende tur på den mere uvejsomme sti rundt på klipper, hvorfra udsigten nydes fra en ny vinkel. Dramatisk og flot. Her kan man kravle rundt i et ingenmandsland, hvor kun ganske få vover sig hen.

En fin afstikker på turen er Skt. Michaels grotte med dens drypsten. Romerne opdagede i sin tid grotten, der er forbundet med flere andre lignende grotter. Man kan til tider være heldig at få billet til en koncert i grotterne. Udenfor er der cafeteria og souvenirshop. En is trænger man måske til. Men lad endelig være med at gå uden for gitterlågen.

Aberne holder et vågent øje med søde sager og er over dig som et lyn for at springe op og snappe isen fra dig. De har også sans for at snuse din chokoladebar frem fra lommerne. Så pas på – og det er ikke en gang for sjov, det nævnes her. De haleløse aber er meget nærgående og findes overalt på klipperne, hvor de bor og leger og lader sig fotografere.

På landkortet syner Gibraltar ikke af meget, men er bestemt ikke betydningsløs af den grund. Det vidner historien også om. Med sin strategiske placering ved indsejlingen til Middelhavet har Gibraltar siden fønikernes tid været eftertragtet blandt stormagterne.

Den britiske krone repræsenteres i Gibraltar af en guvernør udpeget af dronning Elizabeth. Den praktiske lovgivning fastlægges af et parlament på 17 folkevalgte medlemmer.

De to bobby’er Stephen og Jamie sørger for ro og orden. Stephen, tv., har boet i Gibraltar i 14 år, og Jamie har arbejdet 24 år som politimand i Gibraltar

I englændernes tid er der afholdt to folkeafstemninger – i 1967 og i 2002, hvor indbyggerne havde lejlighed til at stemme om deres statslige tilhørsforhold. Trods et stort spansk pres stemte et overvejende flertal af Gibraltars borgere for at forblive under den engelske krone. Rygtet fortæller, at Churchill tog affære på et tidspunkt, hvor aberne var ved at uddø.

Det hed sig nemlig, at så længe de haleløse aber var på Gibraltar, så længe ville England bevare herredømmet over Gibraltar.

Så han fik sendt en ny forsyning aber til Gibraltar. Og halvøen er stadig britisk.

Læs også:
Middelhavssejlads af første karat
I ballon over det bizarre Tyrkiet
På toppen af Færøernes højeste fjeld