RejserGuadeloupe er et slaraffenland for enhver sol- og varme- hungrende dansker i denne mørke tid. Rom, god kreolsk mad – og såmænd også et overdådigt fransk køkken – lokker, sammen med strande, koralrev og fugtige regnskove.

På Guadeloupe er vi så tæt på det bedste, man kan forestille sig af et tropisk ø-samfund 

Vinden river og flår i håret, da Rudy sætter farten op i hans aerodynamiske speedbåd, som drives frem af tre kraftfulde påhængsmotorer. Foran os venter en lille times sejlads ud til bounty-øen, La Petite Terre.

Det giver nogle gevaldige hop over bølgerne, men uden ubehag i øvrigt. Rudys assistent, Jeromy, råber tilbage til os passagerer, at farten nu er oppe på 90 km/t. De to værter pløjer båden sikkert igennem farvandet, mens deres uldne dreadlocks blafrer vandrette bagud.

Domaine de l’Habitation – la Grivelière ligger højt oppe i regnskoven, og fungerer som et spændende kaffe-museum. Nyd de historiske bygninger og den frodige have

Efter at have været på åbent hav uden landkending i en halv times tid her syd for Grande-Terre-øen, aner vi konturerne af noget land. Først ser vi nogle ranke, høje kokospalmer inde på land. Dernæst kommer en vig til syne, og snart den kridhvide strand, som palmerne knejser over.

Vi hopper i det 29 grader varme turkise vand, som når os til livet, og vandrer de ti meter ind på stranden.

”Hallo – er vi lige i Caribien,” lyder det fra en af de begejstrede medpassagerer. Denne ø, som er totalt ubeboet – altså lige bortset fra ganske mange leguaner – venter bare på os. Et par timer går med sorgløs badning og snorkling blandt farvestrålende fisk i deres mageløse rev, før Rudy kalder os sammen til frokost.

Læs også:
Svøm hen i Bahamas
Middelhavssejlads af første karat
Kontraster i det caribiske paradis

Inden da, naturligvis den obligatoriske “punch”. Rom er nærmest en religion her – som i det øvrige Caribien. Mens vi har badet og slappet af, har Rudy og Jeromy vist en anden side af deres talent, nemlig som mesterkokke.

De har over sagte ild tilberedt tun, rejer, grønsager og ikke mindst det, som de høster næsten stående bifald for: Hummer. Et par dusin af slagsen. Tilberedte over grillen, nøjagtigt som de skal. Skallen lyserød, kødet fast, men samtidig mørt nok til, at det nemt løsner sig fra skallen. Hvilket kulinarisk crescendo på en caribisk paradisø midt i det blåglinsende hav.

Guadeloupe er indbegrebet af det ægte Caribien. Her er vi så tæt på det bedste, man kan forestille sig af et tropisk ø-samfund. Men der går ikke lang tid, før man kan føle sig en anelse forvirret. Er vi i Frankrig eller i Caribien. Begge dele er sådan set sandt. Geografien er indiskutabel. Men det er alligevel som om, Frankrig er rykket 7000 kilometer mod sydvest, over på den anden side af Atlanten.

Jeremy kaster anker lige uden for den ubeboede ø, La Petite Terre, en times sejlads fra fastlandet

Sæder, skikke og jurisdiktion er uomtvisteligt franske. Der bliver kindkysset i ét væk. Folk spadserer på gaden med deres baguettes under armen, maden er fransk – foie gras er at finde på alle menukort. Der drikkes vin med den største selvfølgelighed her i troperne. Fransk er sproget – dog ofte i en kreolsk udgave. Man betaler med euro, der står F på bilernes nummerplader med EU-stjernerne.

Set fra oven har Guadeloupe form som en sommerfugl. Reelt taler vi om to hovedøer og så en række mindre øer i farvandet omkring. Grand-Terre er den østlige af de to store. Den er tørrest, og det er her, langt hovedparten af de 450.000 bor. Man ville nok ikke forbinde trafikpropper med en caribisk ø, men det forekommer ikke sjældent i myldretiden om morgenen og ud på eftermiddagen.

Det meste af Basse-Terres indre er udlagt som natio- nalpark. Her vokser en af de flotteste og mest artsrige regnskove i hele Caribien. I den sydlige del troner vulkanen La Soufrière

Basse-Terre – den ovalt formede store ø mod vest – er markant forskellig fra Grand-Terre. Mindre befolket – og mere afslappet. Her falder betydeligt mere nedbør end på nabo-øen, og det afspejler den grønne, frodige dragt, som øen er iklædt. Det meste af øens indre er udlagt som nationalpark og rummer en af de mest artsrige tropiske regnskove i hele Caribien.

Når det kommer til skønhed, er der ingen tvivl om, at Basse-Terre løber med æren i forhold til Grand Terre. Men det er – lidt paradoksalt – ikke her, at særligt mange hoteller findes. Sikkert fordi klimaet på Grand-Terre er tørrere. Fraværet af store hoteller tilfører samtidig noget mere “ægte” til Basse-Terre.

På nordsiden besøger vi det charmerende Domaine de Severin, et af de flotteste af øgruppens romdestillerier. I dag fungerer det tillige som et spændende museum, hvor man får indblik i, hvorledes produktionen foregår nu og tidligere.

Klokken er bare ti formiddag, men vi slipper ikke for de obligatoriske smagsprøver. Efter at have smagt på det fjerde glas priser vi os lykkelige for, at vi har egen chauffør. Troede man, at rom skal iblandes cola eller andet, tager man fejl.

Domaine de Séverin har stolte gamle traditioner for sin produktion af rom. Destilleriet fungerer stadig, men er samtidig et museum

Kvaliteten er tit meget, meget høj – og bliver i mange tilfælde et helt fuldgyldigt alternativ til de fineste cognac’er. Her i Severin som i de fleste øvrige af Fransk Vestindiens destillerier produceres rom på rå sukkerrørssaft, hvilket giver en helt særlig aroma og mørk farve.

Guadeloupes botaniske have ligger kun en halv times køretur fra destilleriet, og en tur rundt blandt et væld af tropiske vækster fra alle verdensdele hjælper på at få rommen brændt ud af kroppen. Helt vidunderligt og overvældende er det at gå rundt blandt de smukkeste og mest særprægede blomster, palmer, gummitræer og andre større og mindre vækster i det fri – og ikke i et væksthus.

Farverigt og sprælsk er kreolsk kunst, som man støder på overalt på husgavle, facader og selv kirketårne som her i Pointe a Pitre

Guadeloupes fugtige varme klima er så inviterende for vækst, at et mundheld her siger, at stikker du en kæp i jorden, er den dagen efter blevet til et træ. Er der et mylder af liv over jorden, så gælder det samme under vandet. Det bliver vi hurtigt overbeviste om, da vi sidder om bord i Nautilus. Fartøjet udgår fra den skønne strand, Malendure med sit mørke vulkanske sand, og tager os med på en fantastisk oplevelse i revet omkring Pigeon-øen lige uden for en Malendure.

Skibet har et observatorium halvanden meter under vandoverfladen, og her sidder vi behageligt på en lige række og får en stribe af mageløse syn igennem de store panoramavinduer. Stimer af fisk i alle regnbuens farver og i de mærkværdigste former. Også korallernes vidunderlige former og kulører fremkalder den ene henrykkelse efter den anden hos gæsterne.

Tropiske vækster snubler man nærmest over, især på den fugtigere af øerne, Basse-Terre. Nedbøren giver grobund for en overdådig frodighed

Jacques Cousteau udnævnte tilbage i 1960’erne Ilets Pigeon til at være et af verdens bedste dykkersteder. Vi sidder tørskoede under vand, og ser så et par rigtige dykkere tæt ved os. Den ene manøvrerer hen imod vinduerne, og peger nedad. Vi vender alle blikket lukt ned, og ser et par kæmpe rokker, som elegante glider igennem deres element. Herpå klapper vi alle, og sender anerkendende vink til dykkeren.

Guadeloupe er både over og under vand et paradis, som ikke kan få anerkendelse nok.

Læs også:
Hot spots på Solkysten
Fredagsfest i Rios løsslupne bydel
Karmakonto til Thailands andet jeg