RejserEr basen Las Vegas ligger tre af hele USA’s mest storslåede nationalparker bekvemt tæt på til et fire- – eller måske flere-dages besøg i bil. Et vidunderligt afbræk fra spillebyens neon.
Halvcirklen af titusinder af okker, pink, hvide og orange sandstenssøjler folder sig ud
Las Vegas indgår for de fleste som et fast punkt på programmet, hvis målet er det sydvestlige USA. Når armmusklerne begynder at smerte efter gentagne træk i den én-armede og dikterer en længere pause fra gamblingen, og det opskruede liv og blændende neonreklamer bliver trivielt, så sæt jer i bilen og styr efter den diametrale modsætning, nemlig ægte natur.
Vel og mærke noget af det mest storslåede, USA kan byde på. En trekant, som omfatter nationalparkerne Zion, Bryce og Grand Canyon.
Bryce Canyon er et surrealistisk landskab af endeløse høje, enkeltstående sandstens søjler. Et ubegribeligt natur-under i næsten 3000 meters højde, skabt af vind og nedbør igennem ufatteligt mange år
Sidstnævnte er måske besøgt før, men altid et gensyn værd. De to andre er noget mindre kendte. Med Las Vegas som start og slut vil kilometertælleren være øget med ca. 1.350 km, og antal timer om bord i flyderen nå op på cirka 15 timer – kalkuleret som effektiv køretid og ingen afstikkere.
Begge dele holder naturligvis ikke – især ikke tiden. Der skal holdes pause nu og da, bl.a. for brændstof og mad. Og med de vanvittigt flotte og interessante syn, som konstant dukker op undervejs på vejene, er der med garanti dømt fotostop igen og igen. En lang vej på den fire dages tur, som foreslås nedenfor? Muligvis, men husk på, at køreturen er en oplevelse i sig selv. Ikke et ræs langs autobahns, hvor det gælder om at nå hurtigst frem, og køerne er uendelige.
Alene de amerikanske fartlove begrænser hastigheden. Oftest hedder det max 65 miles i timen – og det er faktisk kun omkring 100 km/t. Og vær sikker på, at der sjældent er stress på i trafikken, for de fleste, som kører de nævnte ruter, er der i samme ærinde, som I er: Oplevelsen!
Med Las Vegas som start og slut vil kilometertælleren være øget med ca. 1.350 km, og antal timer om bord i flyderen nå op på cirka 15 timer
Stille glider I ud af Las Vegas tidlig morgen på dag 1. Endnu sover spillefuglene, mens I er vejens herskere. Farvel til de sidste neonskilte – og vupti – med ét befinder man sig i Nevadas golde ørken, og den første times tid går ad Interstate 15. I bevæger jer gradvist op i højderne. Ude til højre anes et bjergmassiv, som, når solen er fremme, ligner noget, der er ild i. Valley of Fire hedder parken meget retvisende.
Efter endnu en times kørsel nås staten Utah, og Zion Nationalpark venter snart forude. En lidt overset juvel blandt USA’s nationalparker. Ved parkens sydindgang køber I et parkpas til 80 dollars. Det giver adgang til samtlige landets parker i et år. Med besøg i flere end tre parker a 25 dollars pr. park på denne tur, betaler det sig hurtigt.
Læs også:
Overlever Syndens By recessionen?
Rundt om Seattle
Gentlemenklubber trives i New York
I Visitor Center er der kort og informationsmateriale. Et godt valg vil være en slentretur i bilen igennem Zion Canyon Scenic Drive – en 15 kilometer lang vej, som giver det bedste af det bedste. Bemærk den frodige vegetation, de hvide og røde, rå, gigantiske klippesider og den kraftfulde flod, som især i foråret er fyldt med brusende vand.
Efter en del timer i bilen kan det være forfriskende at tage et kortere hike langs en af de utallige stier. Navnet Zion gav mormonerne området, da de opdagede det i 1858. Naturen gjorde et indtryk af bibelske dimensioner, og de døbte det Zion, som er et af de gamle hebræiske navne for Jerusalem.
Midt på eftermiddagen atter retur i bilen på vej mod Bryce Canyon et par timer forude. Nær ved parkindgangen indlogerer I jer på legendariske Ruby’s Inn. Som taget ud af en western-kulisse. Charmerende og med masser af god mad. Kør dog straks videre ind i parken, og tril ned ad noget af den 30 km lange vej, der som den eneste fører igennem parken.
Stort set alle udsigtspunkterne ligger på østsiden. Drej ind ad den vej, hvor der står Inspiration Point og parker bilen her. Så snart I træder ud, vil I bemærke, at det er køligt. I befinder jer i næsten 3000 meters højde. Gå hen mod udsigtsarealet, og det vil med garanti gibbe I jer, når I skuer ud over panoramaet af tusinder af kæmpe søjler af pink og orange sandsten, som står side om side som ranke nåletræer.
I er vidne til et af verdens mest særprægede naturfænomener. Klokken er nu hen ved 18; et mageløst tidspunkt, fordi den lave sol skaber et magisk lys på dette stykke naturteater. Fortsæt nu i bilen til Sunset Point. Som navnet antyder, er det stedet at opleve solnedgangen. Jo nærmere denne indtræffer, jo mere vil I nyde sceneriet flamme i et rødligt skær.
Dag 2 bør starte tidligt. Und jer selv noget robust morgenmad at stå dagen imod med. Check ud, og stig om bord i bilen. Kør turen ned ad vejen i nationalparken, og stop ved Sunrise Point’s udsigtssted. Herfra og til den nærliggende Bryce Point byder på parkens nok mest spektakulære udsyn: Bryce Amphitheater. Et syn, som kunne høre hjemme i Avatar eller Ringenes Herre.
En parade af surrealistisk natur efter millioner af års erosion. Halvcirklen af titusinder af okker, pink, hvide og orange sandstenssøjler folder sig ud. Flere stier fører ned i dalene, og I vil vandre blandt disse kolosser, som om I var statister i en Indiana Jones film. Alt forudsat den tykke sne er smeltet, ellers ikke.
Ved middagstid vinkes farvel til Bryce, og kursen sættes de 5 timers skønne vej mod Grand Canyon. Sørg for at nå frem, så I kan nå at nyde solnedgangen. Måske indlogerer I jer på det store Yavapi Lodge. I tager shuttlebussen til kanten af canyonen og stiger ombord på den bus, som går i vestlig retning, og står af ved Mohave Point.
Her taber I for første gang mund og mæle over det ubegribelige syn af Grand Canyon med den lave sol, som får hele landskabet til at gløde. Spadser langs kanten af ”the rim” godt en kilometer til Hopi Point, som er stedet at nyde solen gå ned. En storslået ende på en lang dag. Shuttlebusserne kører i fast rutefart, og det tager ikke mere end i alt en halv time, før I er tilbage på hotellet.
Omkring solopgang bør I være på plads ved Yaki Point, som shuttlebussen stopper ved, blot et par kilometer fra Grand Canyon Visitor Center. For hvert minut skifter farver og nuancer på den vældige kløfts lag af klipper, efterhånden som solen hastigt stiger op over horisonten.
Med vand og nogle sandwich i rygsækken er det oplagt at tage på en af de mange vandrestier ned igennem canyonen. De findes i forskellige længder og sværhedsgrader. Oplagt er at tage Bright Angel Trail, hvor man på en fire timers rundtur når et stykke ned i kløften, og får et imponerende anderledes syn, bl.a. af Colorado River, end oppe fra.
Den sidste del af dagen kan gå med at spadsere langs Hermit Roads stier, som følger kløftkanten. Bliver musklerne lidt ømme, kan man hoppe på shuttlebussen til næste stop. Et sidste syn af solnedgangen over Grand Canyon bliver der også tid til.
Timen før solnedgang er andagtsfuld langs randen af Grand Canyon. Lyset kær- tegner det tidløse panorama med skiftende nuancer for hvert minut. På første parket i et af naturens verdens mest storslåede forestillinger
Skal solens ses gå ned to gange, skal den også ses stå op to gange over Grand Canyon. Men prøv nu at opleve sunrise fra Hermit’s Rest vest for Visitor Center. Et helt andet perspektiv end dagen før. Er der stadig plads til flere indtryk, så gå langs the rim noget af vejen, og tag ellers shuttlebussen tilbage til hotellet, og check ud sidst på formiddagen.
Den første halvdel af køreturen tilbage mod Las Vegas er ret triviel. Mere interessant bliver det, jo nærmere I når byen. En pæn times stop ved den gigantiske Hoover Dam er et must. Sidst på eftermiddagen triller I stille og roligt ind på The Strip. Et måske kærkomment gensyn med civilisationen – eller måske savnet efter stor natur trænger sig mere på i sindet, når tusinder af neonlys maser sig ind på nethinden.
Læs også:
Aspen - Velhavernes legeplads
Boston: Byen der har det hele
Her er verdens længste strand
