RejserAktiv ferie på Playitas springer skalaen for energi og byder på alt fra forgæves bjergvandring til skæld ud af en tidligere verdensmester i karate.
Der venter en hel uge med sport på træningsresortet Playitas på den canariske ø Fuerteventura
Min kuffert forsvinder ind i bagagebåndenes forunderlige verden. Den er pakket med sportstøj. Jeg skal på ferie. Aktiv ferie. Aktiv. Ferie. Og det er ikke aktiv ferie som i shopping eller traveture til diverse attraktioner. Næ nej. En hel uge med sport fra morgen til aften. Destinationen er træningsresortet Playitas på den canariske ø Fuerteventura.
Vinden er vedholdende, og det knurrer jeg lidt over. Men jeg skal senere trække enhver negativ udtalelse om vinden tilbage. Altså indtil jeg på min mountainbike højlydt bander over den. Men det er langt senere.
Fuerteventura ligger blandt bjerge og er kendt for sine strande. Den længste måler 25 km.
Denne torsdag formiddag bevæger en folkevandring af mennesker med en stepbænk under armen sig ned mod banen, der ligger med fænomenal udsigt til havet, stranden og bjergene. Timen begynder lige om lidt, så jeg griber også en stepbænk og finder mig en plads på banen.
Glæden spreder sig
Vi er rigtig mange til step. Mænd, kvinder, par og børn. Og vind, kære vind. Tusind tak, fordi du så fint køler os ned, tænker jeg, mens vi flyver rundt på stepbænkene. En følelse breder sig i kroppen. Det er følelsen af glad!
Mit hjem denne uge er en 115 kvadratmeter stor villa med egen pool og et udendørs loungeområde, hvorfra jeg kan nyde udsigten til havet
Næste time er Fitball. Træning på bold. "Hvis I falder ned fra bolden, har I presset jer selv,” konstaterer en storsmilende instruktør. Super. Så har jeg givet alt, hvad jeg har.
Klokken fem skal jeg stifte bekendtskab med Charles Longdon-Hughes. Han er manden bag træningskonceptet “Kara-T-Robics.” En kombination af karate og aerobic. Til superfed musik. Charles Longdon-Hughes har et verdensmesterskab i karate bag sig. Det var i 1984. I dag styrer han med hård hånd dagens Kara-T-Robics time.
Tidligere verdensmester i karate Charles London-Hughes står bag træningskonceptet “Kara-T-Robics.”
“I lyder som elefanter. Kan vi prøve at gøre det som sommerfugle? Jeg er flov over jer. I stiller mig i et dårligt lys.”
Den ene bredside efter den anden finder vej til holdet, der bare griner højere. Og højere. Men jeg er faktisk overhovedet ikke i tvivl om, at Charles Longdon-Hughes mener det. Hvert et ord. Han har udviklet og forfinet konceptet til perfektion. Dag efter dag må han se sit træningskoncept maltrakteret til ukendelighed af træningsglade turister, der efter bedste evne forsøger at udøve disciplinen Kara-T-Robics.
Læs også:
Fra ruin til luksus-gård i Italien
Paradis på jorden - På en hesteryg
Tour de ægte Thaimassage
Og hvor er det fedt! Jeg tager alle de timer, jeg kan få. På min tredje time synes jeg, der er nogenlunde styr på situationen. Mens “Love is in the air” brager ud af højtalerne, og et større publikum har taget opstilling omkring banen, gør jeg mig ekstra umage for at udføre øvelserne og især sparkene til topkarakter. Der er jo folk, der kigger!
Både mænd og kvinder giver den gas til Kara-T-Robics, mens solen bager på de hårdt trænende
Jeg vågner med et energiniveau, der ville sprænge skalaen, hvis en sådan fandtes, og går smågrinende forbi tennisbanerne, hvor et par får privatlektion af den tyske tennistræner. Hver gang de ikke rammer bolden, siger han undskyld. Det må simpelthen kræve terapi, når arbejdsdagen slutter, tænker jeg, mens jeg stiller op til Zumba. Og niks om jeg forstår, den Zumba-feber, der hærger landet.
“Så tager vi lidt cha-cha-cha mikset med hiphop,” afslører instruktøren.
Det kan hun glemme.
“Shuffle!,” råber instruktøren pludselig.
Så stopper festen! Det er noget, jeg lader min Ipod om at gøre, konstaterer jeg og lader galant et par trin fra Kara-T-Robics snige sig ind. Da timen slutter, sætter jeg målrettet kurs mod fitnesscentret. Aggressioner skal ud af kroppen. Okay, så jeg er ikke en Zumba-pige, men det fede ved Playitas er jo netop, at du kan prøve alverdens forskellige ting.
Foto: www.playitas.info
Mit hjem denne uge er en 115 kvadratmeter stor villa med egen pool og et udendørs loungeområde, hvorfra jeg kan nyde udsigten til havet. Fantastisk til en pause midt på dagen, hvor solen bager.
De seneste 12 år har jeg arbejdet som holdinstruktør, og jeg er rejst til Playitas sammen med en kollega i jagten på ny inspiration og motivation. Udvalget af sport er stort, og der er nye hold hver dag. Hver aften kredser tankerne om de mange aktiviteter, der venter næste dag, og det føles lidt som juleaften.
Fuerteventura ligger i det ideelle vandreterræn, hvis man kan lide en gåtur, hvor pulsen helt af sig selv stiger til uanede højder
Søndag beslutter vi os for at starte tidligt for at vandre i de omkringliggende bjerge. Vi går over til byen Gran Tarajal, hvor tanken om de åbne butikker holder mig gående den ene vej. Men det er søndag. Der er lukket.
Man kan tage bussen tilbage til Playitas, men vi minder hinanden om, at vi er på aktiv ferie – og går hele vejen over bjergene tilbage igen. 12 km bjergvandring i den friske morgenluft.
Læs også:
Byen der emmer af musik og god øl
Reservat for USAs rigeste
Dansk polo-pige: Mellem penge og passion
