RejserJames Cracknell har vundet to OL-guldmedaljer, roet over Atlanterhavet, besejret Sydpolen og løbet seks maraton på seks dage i Saharas hede. Og bare seks måneder efter han lå for døden i sommeren 2010, gennemførte han verdens koldeste udholdenhedstest i det nordlige Canada.

Weekend har mødt verdens sejeste mand, der hele tiden søger nye udfordringer.

Hvis en kombination af svømning, løb og cykling kaldes et triatlon, og kongedistancen her kaldes en Ironman, hvad kaldes så en kombination af svømning, løb, cykling og roning?

Jeg synes ikke, jeg tager unødvendige chancer, selv om jeg udfordrer min krop maksimalt 

Og hvad kaldes en mand, der sætter sig for at besejre USA, fra Los Angeles til New York, på bare 16 dage med løb, cykling, roning og svømning? Altså 165 kilometer løb gennem Death Valley, mere end 4000 kilometer cykling ad Route 66 til Chicago, 400 kilometer roning på Lake Erie fra Toledo til Buffalo og endelig 25 kilometer svømning ned ad Hudson-floden til Manhattan.

Er han vanvittig, supersej eller simpelhen bare en stålmand?

“Jeg er ikke vanvittig,” griner 39-årige James Cracknell, da jeg møder ham i den trendy londonforstad Chiswick i slutningen af september. Det fysiske pragteksemplar, 1,95 m, 95 kilo og størrelse 48 i sko, der er blevet en mediekendis for sine fysiske udfoldelser, ser herligt afslappet ud i jeans og t-shirt, mens vi taler om behovet for hele tiden at udfordre sig selv. Også selv om han sidste sommer var ved at miste livet i forsøget på at besejre USA, da han midt i Arizonas ørken blev påkørt af en lastbil.

Læs også:
Downhill på vulkaner
Fuld fart på Rocky Mountains
Pleasure tv: Togtur i 4200 meters højde

“Min baggrund i sport, (2 OL-guldmedaljer i roning i år 2000 og 2004, red.), betyder, at jeg er vant til at udfordre mig selv og har stor glæde af at se, hvor god jeg kan blive. Jeg er vant til at fokusere på udfordringer, og jeg bruger min mentale kraft, når jeg løber maraton i Sahara i 50 graders varme, cykler i Yukon i det nordlige Canada i 50 graders kulde, og da jeg forsøgte at besejre USA sidste sommer.

Jeg synes ikke, jeg tager unødvendige chancer, selv om jeg udfordrer min krop maksimalt. For eksempel var det et uheld, at jeg blev kørt ned i Arizona. Det var ikke min skyld,” siger James Cracknell og fortæller om sidste sommers forfærdelige hændelse i USA, der kom på forsiden af de engelske aviser.

Efter at have løbet 100 miles i Death Valley, skulle han cykle 2500 miles til Chicago, og midt i Arizonas ørken, meget tidligt om morgenen – planen var at cykle 18 timer i døgnet - blev han ramt af en lastbil.

“I to dage var jeg bevidstløs, og det tog fem uger, før jeg kunne huske igen. Alt i alt var jeg to måneder på hospitalet, og jeg har fået en hjerneskade, jeg aldrig slipper af med,” forklarer James Cracknell, der sandsynligvis kun overlevede, fordi han er et fysisk pragteksemplar.

Jeg vil fortsætte med at udfordre mig selv, men jeg er nok blevet en mere bekymret far 

Han har bl.a. mistet sin smags- og lugtesans, og derfor spiser han meget stærkere mad end tidligere. Chili får ikke længere hans øjne til at løbe i vand.

James Cracknell i Yukon i det nordlige Canada. Før det bliver urimeligt hårdt, og han må trække sin cykel gennem sneen i 165 kilometer

“Uheldet har selvfølgelig givet mig tanker om min egen sårbarhed, men det var et uheld, og ikke fordi jeg var overmodig, og det gør altså en forskel. Jeg vil fortsætte med at udfordre mig selv, men jeg er nok blevet en mere bekymret far,” siger han og hentyder til sine tre børn, hvoraf den yngste blev født efter uheldet sidste sommer.

Du har bl.a. roet over Atlanterhavet på 49 dage og gået 800 kilometer på Sydpolen. Hvad har været din hårdeste fysiske udfordring?

“Marathon des Sables (MDS) i Marokkos ørken i april 2010 er nok noget af det hårdeste, jeg har oplevet. Jeg vejer 95 kg og er slet ikke bygget til at løbe 250 kilometer på seks dage. Jeg skulle virkelig grave dybt i mig selv, og hver dag var en kamp for at overleve. Vi skulle selv bære vores mad og vand, og jeg svedte utrolig meget, så jeg var tæt på at dehydrere,” fortæller James Cracknell, der i optakten til MDS trænede med ultraløberen Mohammed Ahansal, der har vundet MDS tre gange.

Udover, at James Cracknell vejer 35 kg mere end Ahansal, så viste målinger, at han på bare 45 minutter mistede 3,5 liter væske i den ekstreme ørkenvarme mod Ahansals 0,5 liter.

“Bare 10 minutter efter jeg vandt min første OL-guldmedalje, sagde min træner, at rigtige sejrherrer gør det igen. MDS er lidt på samme måde. Du skal konkurrere i seks dage, og det er utrolig hårdt. Men det er netop den udfordring, jeg tænder på,” siger Cracknell, der selvfølgelig klarede sig langt bedre end forventet. Målsætningen var en top 50 placering, men han endte på en samlet 12. plads – som den bedste englænder i løbets 25-årige historie.

Hvad har været den mentalt hårdeste opgave?

“Ubetinget Yukon-løbet her sidste vinter. Efter mit uheld ville jeg bevise, at det ikke skulle stoppe mig. Jeg var ikke i den samme fysiske form som tidligere, og 700 kilometer på cykel i 50 graders kulde og masser af vind er en kæmpe udfordring i sig selv. Bare det at holde hovedet skarpt og ikke falde i søvn i det frosne landskab krævede en masse.

Min kone insisterede på, at jeg blev holdt under konstant opsyn, og det var godt, særligt da jeg blev nødt til at skubbe min cykel de sidste 165 kilometer gennem sneen. Det har nok været første gang, at jeg virkelig skulle fortælle mig selv, at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke gennemførte.”

Du gennemførte jo ikke turen over USA. Det bliver du vel nødt til?

“Det er rigtigt, at jeg hader at starte uden at slutte. Realiteten er dog, at mit uheld var tæt på at ødelægge min familie, og min kone bryder sig ikke om tanken. Men jo, jeg vil gennemføre turen over USA – måske med en anden rute.”

Hvad er din næste udfordring?

“Her i oktober skal jeg til USA og lave en gentagelse af Manlys og Rogers guldtur gennem Mojave ørkenen og Death Valley i 1849. De var de første, som overlevede turen gennem ørkenen, og nu kombinerer jeg udholdenhed med historie. Overlevelseseksperter skal hjælpe mig til at fange og spise slanger og finde vand.”

Er der noget, du ikke vil gøre?

“Min kone vil ikke have, at jeg forsøger at bestige Mount Everest, så det gør jeg ikke. Personligt vil jeg ikke være med til reality-programmer som f.eks. ”Vild med Dans”. Udover, at jeg ikke bryder mig om programmer, der lader som om, at alle kan blive berømte på et øjeblik, så kan jeg slet ikke danse eller synge. Og så ville det være meget problematisk at være med til noget, hvor man skal bedømmes eller have stemmer. Jeg foretrækker mere simpel sport som roning, hvor det ganske enkelt bare handler om at være hurtigst.”

Læs også:
San Francisco Bay for pedal-atleter
Polterabend ud over alle grænser
Lapland for de friske