RejserVulkanskyer, terror, snestorme. Ind i mellem sker det jo desværre, at vi sidder uhjælpsomt fast i en lufthavn i udlandet. Men prøvelsen behøver ikke nødvendigvis at være en forfærdelig oplevelse, du skal bare sørge for at sidde fast i en den helt rigtige lufthavn.
Singapore Changi-lufthavnen er en destination i sig selv
Som en del af vores fortsætte servicering af Pleasure-læserne har vi derfor fundet fem lufthavne, du bør flyve igennem næste gang du skal ud og rejse. Der er lidt for enhver smag, men mon ikke du nok skal få slået tiden ihjel med flot arkitektur, teknologi, golf, gadgets og bare ren og skær luksus.
Singapore Changi

Der er tematiserede naturhaver spredt rundt omkring i lufthavnen, og du kan tage en lur i en af de mange lounge-stole med indbygget alarm. Har du masser af tid at slå ihjel, så kan du taget en guidet tur rundt omkring øen eller nappe en film i den indbyggede biograf. Det er også nemt at få et brusebad, smutte en tur i spaen eller tage en dukkert på lufthavnens egen svømmepøl på tagterrassen.

Er du i humør til at gå shop-amok, så har du over 230 butikker at vælge imellem, og du behøver ikke frygte kunstigt opskruede priser. Finder du en vare, som du har købt, billigere udenfor lufthavnen, er du garanteret en rabat på det dobbelte af prisforskellen.
Læs også: Dansk chef på verdens bedste investor-hotel

Lufthavnen er der uden tvivl er en af de mest teknologifikserede i verden, og du får selvfølgelig gratis Wi-Fi til dit elektroniske grej, men kan også nyde i en kortfilm i lufthavnens egen 4D-biograf, der stimulerer dine sanser med syv forskellige effekter. Er du ude efter noget mere afslappende, så kan du nyde den tilhørende ni-hullers golfbane eller hvile fødderne i en af de mange tv-lounges.

Det er er nemt og hurtigt at komme til indre by, men måske bør du blive i lufthavnen for at misbruge kreditkortene i de 160 butikker og 40 restauranter, der af mange beskrives som et af byens bedste indkøbscentre. Og med prisgaranti i forhold til indre by kan du handle uden at bekymre dig om at blive snydt.
Læs også: Verdens højeste hotel er åbnet
Amsterdam Schiphol
Schiphol åbnede i 1916 som en militær flyveplads, men er nu en af Europas travleste lufthavne. Skal du et smut igennem det nederlandske, så kan du slå tiden ihjel i rigsmuseets egen afdeling, hvor du kan nyde kunstværker af eksempelvis Rembrandt, og der endda et velassorteret lufthavnsbibliotek.

Er du ude efter noget mindre finkulturelt, hvorfor så ikke prøve at fordoble dine feriepenge i kasinoet, og hvis du virkelig vinder stort, så kan du gifte dig med hende den pludseligt søde, russiske supermodel i lufthavnens eget bryllupskapel.

Schiphol har selvfølgelig også et væld lounges samt spa og fitness, og private brusebade, hvor du kan blive vækket tilbage til live. Og nej, der er ingen coffeeshops ude i lufthavnen.
Læs også: Femretters menu i et kinky univers
Det er svært ikke at tabe næse og mund over Dubai lufthavn, der imponerer med verdensledende design, og terminaler der på ydersiden er formet til at ligne fly-vinger. Indenfor kan du nyde flotte haveområder, palmetræer mellem rullefortovene og moderne porthvælvinger ved check-in-skrankerne.

Der er tre hoteller, en stor svømmepøl og hvis du trænger til at få strakt benene, så gå en tur i terminal tre, der er verdens største bygning målt på gulvareal. Lufthavnen er et rent shoppingmekka, der har åbent 24 timer i døgnet, og byder blandt andet på 30 superbutikker, hvor priserne er reduceret med op til 50 procent i forhold til detailbutikkerne i byen.

Når du handler i butikkerne modtager du lodtrækningsbilletter, og er du heldig, så er det måske dig, der vinder hovedpræmien på to millioner dollar eller en splinterny Maserati. Lufthavnen byder også på private VIP-lounges, hvor du får hvad der ligner dit helt eget hjem med plasmaskærme, brusebad og alt hvad den trætte rejsende ellers begærer.
Læs også: VIP-weekend til the Big Apple
Pas på med at være alt for træt eller jetlagged når du lander i Kuala Lumpur lufthavn, for så er det meget muligt, at du mister fornemmelsen for tid og sted. En del af stedet er nemlig designet til at ligne en regnskov med vandløb og planteliv. Det smukke, anderledes design er blevet lidt af en turistdestination i sig selv, og naturelskere kan nærstudere hele 86 forskellige træarter.

Skal du tilbringe et par timer i lufthavnen, så smut ind i Plaza Premium Lounge, hvor du kan nyde en flot 180 graders udsigt over landingsbanerne, og forkæle dig selv med lokale kulinariske oplevelser, et forfriskende bad eller måske en tiltrængt massage.

Du får selvfølgelig også adgang til Wi-Fi, et business center og hvis du virkelig er ved at bukke under for arbejdspresset, så smut over i O2-baren, hvor du kan indånde noget af verdens sundeste og reneste luft. Du kan få adgang i to timer for blot 200 kroner.
Læs også:
Hoteller der er hele rejsen værd











