RejserTag med dagbladet Børsen til et af Europas mindste lande, der har både Pippi Langstrømpe og James Bond på gæstelisten. Montenegro søger fodfæste som selvstændigt land med drejebogen åben til en frisk start. Som turist venter en charmerende destination, der forener luksus med traktor og høns i haven.
Hvad har James Bond og Pippi Langstrømpe tilfælles? De har begge bidraget til at placere Montenegro på Europas landkort. Det lille land har nemlig lagt kulisser til optagelse af både en Pippi Langstrømpe-film og Casino Royale med superagenten James Bond. Så navnet er Montenegro. Det sorte bjerg, Montenegro.
Som turist venter en charmerende destination, der forener luksus med traktor og høns i haven
Et af Europas mindste lande er på vej til at finde sit eget ståsted efter kun fem år som selvstændigt land, og der er meget, som skal læres.

Det lille land er ubeskriveligt smukt og meget charmerende.
»Det der er en kamikaze-bilist,« siger min guide, den 31-årige Rade Mudric, som er født og opvokset i Montenegro, og vi har netop undveget en modkørende bilist, der »låner« lidt af vores vejbane.
Læs også:
En metropol lige i nærheden
Bordeaux for begyndere
Pas på Berlin - Her kommer Hamborg
Der er ikke nogen motorvej i Montenegro. Ikke en eneste. Vejene snor sig op og ned ud og gennem de prægtige bjerge, der dækker landet, så langt øjet rækker, og du skal være hurtig på pedalerne. Især bremsen.
Du deler nemlig vejene med alt fra køer til geder over hestevogne og hunde. Men hvor er det dog charmerende. Og du skal ikke blive overrasket, hvis du bliver overhalet af en gammel Skoda eller en gammel Lada, som for længst har forladt de danske veje. De er fuldt funktionelle, og den gamle Lada Niva kan du tilmed stadig købe. Ny fra fabrikken!
Det er i sandhed et lilleputland, jeg er landet i. Montenegro har godt 600.000 indbyggere, men 1,5 millioner registrerede mobiltelefoner. Arealet er en tredjedel af Danmarks størrelse. Du finder ikke nogen McDonald’s. Eller Ikea. Til gengæld kan du finde en vej, der snor sig som et M. Arkitekten på denne vej (det siger sagnet) var forelsket i dronningen. Men det kunne han ikke sige højt. Så han skrev forbogstavet i hendes navn med vej.
Det lille land på Balkan er omringet af Kroatien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien, men har 300 kilometer kystlinje til Adriaterhavet. I 2003 blev Unionen Serbien og Montenegro dannet, men i 2006 stemmer Montenegro ja til uafhængighed og har siden været anerkendt som suveræn stat.
Selvom Montenegro er et af Europas mindste lande, så er landet i besiddelse af både den største sø på Balkan og verdens næstdybeste kløft efter Grand Canyon, Tara Canyon.
Landet er ubetinget et af de mest romantiske, jeg nogensinde har besøgt
Naturen i Montenegro er spektakulær, og landet er ubetinget et af de mest romantiske, jeg nogensinde har besøgt. Og jeg vil med glæde gense Montenegro. Men på motorcykel. Vejene er som skabt til to hjul. Det er på sin vis som at foretage en tidsrejse. Tilbage i tiden.
»Vi har en masse naturressourcer, men vi får det ikke udnyttet og sælger det alt for billigt. Montenegro kunne skabe sig en god industri på eksport af fødevarer og bæredygtig turisme, men det kræver investeringer. Fordi vi er så lille et land, kan selv mindre, private investeringer gøre en forskel,« forklarer Rade Mudric.
En normal månedsløn i Montenegro er 300-400 euro. Min guide påpeger, at kriminaliteten er meget lav. Montenegro kan mønstre et til to drab om året, og befolkningen har respekt for politiet. Færdselspolitiet gør f.eks. meget for at rette op på den dårlige trafikkultur, der hvert år kræver mange ofre. En kortege med politieskorte kommer pludselig blæsende forbi.

Du skal ikke blive overrasket, hvis du bliver overhalet af en gammel Skoda eller en gammel Lada, som for længst har forladt de danske veje.
»Det sker tit. Flere gange dagligt. Men jeg synes ærlig talt, vi er for lille et land til den slags pjat. Pengene kunne bruges bedre,« lyder det fra min guide, da jeg spørger til den trafikale ståhej.
Og han får ret. Det bliver langtfra den sidste kortege, jeg ser. Og det er faktisk lidt underholdende. På denne tid af året er trafikken ikke særlig tæt, så det er næppe nødvendigt med eskorte, men Montenegro vil gerne vise omverden og måske i virkeligheden også sig selv, at det er et land med format.
Pludselig er det meste af vejen væk. Det ser ud, som om en gigantisk kæmpe har taget en bid af vejen. Men det er blot asfalt, der har givet op i kølvandet på en hård vinter. Vi er ankommet til det sagnomspundne kloster, Ostrog, der er bygget ind i en mægtig klippeside.
Klostrets grundlægger St. Basil, døde på klostret i 1671, men han er efter sigende »balsameret af Guds hånd«, og klostret er i dag det mest besøgte pilgrimssted i Montenegro. Det er folk fra alle trosretninger, der finder vej til Ostrog for at bede og håbe på et mirakel.

Du skal være hurtig på bremsen for man deler nemlig vejene med alt fra køer til geder over hestevogne og hunde. Men hvor er det dog charmerende.
Kig godt efter i murene rundt omkring på klostret. Du vil se mønter sammen med en sirligt foldet seddel. Det er besøgende, der efterlader deres navne, i håbet om at der bliver bedt for dem. Ifølge min guide er klostret her et af de fem steder i verden, hvor der er konstateret allermest energi. En kvinde forlader St. Basils grav med tårer i øjnene.
»Sagnet siger, at lænkerne på en uskyldigt dømt fange faldt af ham i dette kloster. Og en tysk granat, der ramte en af klostrets mure, eksploderede ikke,« fortæller Rade Mudric.
Vi tager en anden vej ned fra bjergsiden, hvor klostret er placeret. Landskabet er som taget ud af filmen Ringenes Herre.
»Montenegro var blandt de første lande til at kaste sig ud i trykkeriets kunst. Senere blev bogstaverne omstøbt til kugler, så landet kunne forsvare sin frihed,« fortæller Rade Mudric, mens vi går rundt på landets fascinerende nationalmuseum.
Vi besøger fiskerestauranten »Jadran« i Budva, hvor restaurantens ejer, Niklanovic Krsto, ved sit bord i midten af lokalet afregner med en af de lokale fiskere. En rigtig fisker med fuldskæg og sømandstrøje.
»I er vant til, at det skal være stort for at være rentabelt og en succes. Vi behøver blot den gode kvalitet,« siger Rade Mudric om landbruget og produktionen af fødevarer i Montenegro. Der findes ingen gigantiske gårde med masseproduktion.
Montenegro kunne skabe sig en god industri på eksport af fødevarer og bæredygtig turisme
»Vi skal til at lære at være en del af verden. Derfor skal der investeres i mennesker og knowhow,« siger Arijan Milla fra Cungu & Co., der driver 10 isenkramforretninger og beskæftiger 100 medarbejdere.
I 1881 åbnede restauranten Kod Pera ved landsbyen Njegusi, der er kendt for sin tørrede skinke og den salte ost. Kod Pera er kendt for sin honningvin (der smager fantastisk!) og ikke mindst tørret skinke. I dag er det 61-årige Branislav Branko Milosevic, der står i spidsen for de mange skinker, der hænger til tørre i røg på loftet.
»Det afhænger af vindens retning, hvor længe de skal være på loftet,« forklarer han, mens der bliver serveret lokal kaffe. Kaffe, som de drikker den i Montenegro. Og advarsel. Den smager, som sure sokker lugter!

Vejens arkitekt var forelsket i dronningen, men det kunne han ikke sige højt. Så han skrev i stedet forbogstavet i hendes navn med vej. Det er da romantisk ...
Det er tid til afsked, og jeg kan mærke, at jeg efterlader et stykke af mit hjerte. Du finurlige, lille land, der så gerne vil. Må du træffe dine valg med omhu og bevare din unikke charme.
Min kuffert bliver kørt til flyet med traktor. Da flyet letter fra lufthavnen Tivat, Podgorica, får jeg syn for sagen. Min guide fortalte, at Montenegro har foræret sine kampfly til Serbien. Landet har ikke råd til at flyve med dem, og Nato har i øvrigt anbefalet Montenegro at satse på helikoptere.
Tilbage på landets flybase står fire ældre MIG-21 jagerfly parkeret side om side. De går en uvis fremtid i møde, ligesom Montenegros befolkning står over for en række svære valg. Jeg åbner mit pas. En sidste hilsen fra det lille land. Et sirligt, snorlige stempel nøjsomt placeret på side 30.
Læs også:
Sommersejlads på skønne skotske vande
Middelhavets sidste hemmelighed
Syv dage på Power Retreat











