RejserDet tidlige forår er stadig lavsæson i New York, hvor femstjernet luksus for en stund ikke er uopnåeligt. Børsen fløj med et unikt lille businessclassfly på VIP-weekend i the Big Apple.
En frysende kold vinterdag kort før 2. Verdenskrig ankommer 30 passagerer til en lille lufthavn i Irland om bord på verdens første rutefly over Atlanten. Den enorme vandflyver kan ikke klare turen uden mellemlandinger, og mens den får fyldt brændstof på til sine fire store propeller, hutlede passagererne sig sammen i lufthavnens lille restaurant.
Sidste gang det engelske selskab havde et helt fly, der kun var til premium passagerer, hed det Concorde
Kokken får ondt af dem og hælder lidt whisky i kaffen. Begejstringen over den varme drik er stor, og en dame spørger kokken, om kaffen mon er brasiliansk?
Nej, svarer han. »Dette er irsk kaffe!«
Læs også: TV: På businessclass til Solens Rige
På en luksusweekend i New York kan man f.eks. spise frokost i New Yorks nye luksushotel Mandarin Oriental med udsigt over Central Park.
Her godt 70 år senere er Børsen Weekend om bord på et fly, der også er nødt til at mellemlande i Irland på vej mod en luksusweekend i New York, og meget passende når vi lige at nippe til en irish coffee. Som dengang drikken blev opfundet, er der bidende koldt udenfor.
Læs også:
Aspen - Velhavernes legeplads
Miami - Latinamerikas finanshovedstad
Boston: Byen der har det hele
Måske man skulle være taget af sted til efterårsfarver i oktober i stedet, men det tidlige forår har også sine store fordele. Ikke mindst økonomisk, for i vintermånederne er luksus på udsalg i New York.
Flybilletter på selv de dyre sæder kan findes billigt, vores værelse koster blot omkring det halve af efterårsprisen, og samtidig er køerne foran de bedste forestillinger og restauranter overkommelige. Det bliver ikke billigere end i frysende januar og februar, men selv her i det gryende forår ligger priserne nær deres bundniveau.
Forude venter derfor Ritz-Carlton med fri udsigt over Central Park, eftermiddagste i 35 etagers højde, Carl Nielsens Anden Symfoni i Lincoln Center, og en bid mad på Nobu eller Per Se.
Vi har ikke helt bestemt os for middagen endnu, men det haster heller ikke: Weekenden inkluderer adgang til vores egen concierge, der kan skaffe bord selv her på to af byens absolut mest eftertragtede stjernerestauranter med timers varsel.
Lounge på Mandarin Oriental.
Læs også: Her får du verdens bedste flymad
Der er langt til New York, når man kun skal være der et par nætter, så turen over dammen skal nødvendigvis være en nydelse i sig selv. Da budgettet kræver luksus til relativ lavpris, nøjes vi beskedent med businessclass. Men vi har fundet en unik en af slagsen.
Vi mellemlander i Shannon, fordi vi er om bord på et fly, der ikke har brændstof nok til at flyve non-stop mellem London og New York. Vores maskine er en Airbus A318. Det mindste fly, som Airbus overhovedet bygger, og så absurd lille, at det umiddelbart synes mere passende til en tur over Kattegat end Atlanterhavet.
De tre stewardesser har ingen problemer med at tiltale os alle ved navn
Men British Airways har indsat flyet på en særlig VIP-rute mellem London City Airport – et stenkast fra byens finansdistrikt – og JFK. Alle de almindelige sæder er udskiftet med blot 32 flat beds, og hele flyet er businessclass.
Sidste gang det engelske selskab havde et helt fly, der kun var til premium passagerer, hed det Concorde, og selv om de to maskiner naturligvis ingen sammenligning tåler, hersker der faktisk lidt af samme eksklusive ånd over hele operationen.
Club World redt op til en nat over Atlanten.
I London City Airport checker vi ind blot tyve minutter før afgang ved et særligt lille mahognihjørne, der er blevet sat op uden for afgangshallen, lige hvor vi stiger ud af taxaen.
Den minutiøse lufthavn, der ellers udelukkende betjener turboprops og cityjets til nærliggende europæiske byer, har ingen fast track gennem sikkerhedskontrollen. Men lige netop til dette ene fly gør man en undtagelse, så vi bliver hurtigt gennet forbi horderne.
Lufthavnen har heller ingen businessclasslounge, men igen: Lige netop til dette ene fly har man bygget en særlig lounge helt ude ved gaten, hvor en venlig servitrice serverer champagne, mens vi tager plads i de dybe sofaer med direkte udsigt til flyet få meter væk. Det er som Concorde Room i gamle dage, hvor ens fly også ventede på den anden side af døren.
Man begynder så småt at acceptere, at denne afgang hedder BA 001 i fartplanen. Det sidste fly, som havde det nummer, var den tidlige morgenafgang med Concorde til New York...
Om bord i flyet er der kun tid til et glas chablis og en lækker anretning med røget laks før ankomsten til Shannon. Vi er kun omkring 20 passagerer i dag, så de tre stewardesser har ingen problemer med at tiltale os alle ved navn.
Hele stemningen i kabinen emmer mere af privat jet end rutefly. Her er kun otte sæderækker, og hvert sædepar er omgærdet af en bred og hvid skal, der både sikrer privatliv og får kabinen til at synes overraskende bred og rummelig.
Mellemlandingen i Shannon skyldes, at startbanen i London City Airport er så kort, at flyet ikke kan lastet fuldt ud med brændstof (på tilbagevejen flyver man non-stop).
Men den halve time i Irland udnyttes optimalt: Vi vandrer direkte ind til amerikanske pasbetjente, der klarer alle formaliteter her i stedet for i New York. Angiveligt er de udstationeret med høj løn og fri bolig, hvilket kan forklare deres usædvanligt gode humør. Bagefter er der knap nok tid til at smage på den irske kaffe, før vi er tilbage i flyet.
Passagerer på vores lille fly får gratis adgang til VIP-concierge
Over Atlanten serveres den store frokost, hvorefter kaptajnen kigger ned i kabinen for at få sig en sludder med flere af passagererne. Det er kun med til at understrege den ret specielle stemning, der ser ud til at have grebet alle medvirkende omkring ruten.
Vi lander i JFK før tid, går direkte ind i indenrigsterminalen, og eftersom vi kun har håndbagage, sidder vi i taxaen syv minutter, efter at flyet er fremme ved gaten.
Køreturen ind til Manhattan går også overraskende let i betragtning af, at en snestorm netop har forladt byen.
New York en kølig vintermorgen
New York Times fortæller dagen, efter at man aldrig har fået så store mængder sne i en vintermåned. Det ser i hvert fald hvidt ud, når jeg løfter hovedet fra avisen og kigger gennem hotelværelsets store vinduer på 10. etage og ud over en smukt snedækket Central Park.
Ritz-Carlton værelset fremtræder ligesom resten af hotellet med en aura af europæisk aristokrati, men det anes ikke på personalet, der er afslappet, personligt og imødekommende. For 100 dollar ekstra pr. nat har vi tilkøbt os adgang til hotellets magelige og rolige lounge på anden sal, hvor der serveres morgenmad og senere på dagen kanapeer, champagne og cocktails.
Vi kunne bede den søde concierge i loungen om at forsøge at skaffe os pladser på Nobu om aftenen, men vi ringer i stedet til det særlige nummer, som British Airways har mailet os før afrejsen. Passagerer på vores lille fly får nemlig gratis adgang til VIP-concierge-firmaet Quintessentially, hvilket ellers normalt kun gives til passagerer på første klasse.
Læs også:
Den anden store opgave er at finde et sted at nyde udsigten over Manhattans skyline. Her midt om vinteren er den ellers fabelagtige tagterrasse på The Peninsula på 5th Avenue udelukket, og Rainbow Room på toppen af Rockefeller Center er desværre bukket under for finanskrisen.
Valget falder på eftermiddagste i lobbyen på Hotel Mandarin Oriental, der optager den ene af de to nye skyskrabere på Columbus Circle på Central Parks sydvestlige hjørne. De nederste etager er alle kontorer, så lobbyen med dens enorme glasvægge ligger på 35. etage med fri udsigt over både parken og Midtown. Når tusmørket falder på, er det magisk at se byens tårne komme til lysende live.
Både Nobu og Mandarin Oriental ligger få minutters gang fra vores hotel, hvilket er nok så vigtigt, når to sparsomme døgn ikke skal soldes væk på undergrundsbane eller taxa. Derfor er alle aktiviteter også planlagt i en passende radius omkring Ritz-Carlton, hvilket heldigvis inkluderer det faceliftede Lincoln Center, hvor New York Philharmonikerne dette forår bl.a. er i selskab med Anne-Sophie Mutter.
Selv er vi godt tilfredse med at have valgt den halvkolde, men alligevel helt rigtige årstid i Big Apple.
Læs også:
Her er verdens længste strand
USAs smukkeste skyline
Det ultimative ferieparadis
