RejserPå en forlænget weekend kan man nå meget i byen med 13 millioner indbyggere, der er et miks af kulturer og religioner. En stemningsmættet fodboldkamp, shopping i et gigantisk indkøbscenter, de største historiske bygninger og en veltilberedt kebab ud af huset.
Altanen på Hotel Grand Star, der ligger fem minutters gang fra Istanbuls svar på rådhuspladsen, Taksim, og endnu tættere på byens hovedstrøg, byder på udsigt til Bosporus-strædet, der skiller den europæiske og den asiatiske side af millionbyen.
Istanbul er en by, der bliver hængende i tankerne i lang tid
Månen hænger fuld over halvmånelandets og Europas største by med 13 millioner mennesker. Larmen fra skibe, biler og mennesker er ikke overvældende, ja, faktisk er lyden fra en ventilator på muren ved siden af altanen den højeste i lydbilledet. Lidt vildt at tænke sig, at der ligger så stor en metropol kun knap tre timers flyvning fra København.
Fodbold er stort i Istanbul, hvor flere af de bedste tyrkiske klubber har hjemmebane. Her hænger fans ud af taxa på vej til fodboldkamp. Foto: Thomas Vilhelm Jørgensen/Scanpix
Umiddelbart en udfordring at skulle opleve byen på kun fire dage, men da turen er slut, er der sat flueben ud for de vigtigste seværdigheder. De gamle arkitekter har været så fremsynede, at de har placeret alle de vigtigste historiske bygninger meget tæt på hinanden. Så på en halv dag kan man nå en del.
Læs også:
Syv dage på Power Retreat
Svøm hen i Bahamas
Flybilletten er billigst tirsdag kl. 15
Topkapi, sultanens overdådige palads, der rummer harem og smukt udsmykkede bygninger, Den Blå Moské, der ikke er særlig blå udefra, men flisemosaikken indenfor omslutter de besøgende fra hele verden i et blåt skær.
Kirken Hagia Sofia, som er et af de vigtigste bygningsværker i den kristne historie, og Hippodromen med sin obelisk, der ligger på pladsen, hvor de i gammel tid kørte ræs med stridsvogne, overværet af op til 30.000 tilskuere.
De imponerende monumenter over en svunden storhedstid bliver undertekstet på alverdens sprog af guider, der fortæller bygningernes historie til nysgerrige europæere og observerende japanere med videokameraer.
Dagens indkøb gøres i basaren Kapali Carsi med over 4000 butikker, hvor man kan få prøvet sine kræmmerevner af.
Istanbul byder på mange restauranter i topklasse, og efter en dag med historien på nethinden, bliver trafikken trodset, og lidt forsinket ankommer vi til Müzedechanga, der i 2007 blev kåret som best new restaurant 2007 af Wallpaper.
Istanbul byder på mange restauranter i topklasse
Til forretten står valget mellem en kold anretning med braisseret selleri med pærer og mandarin eller laks røget med kirsebærtræ med agurker. Jeg vælger det første, men det viser sig at være en fejltagelse, heldigvis lader min borddame mig smage alternativet.
Men jeg tager revanche til hovedretten, hvor stegt Middelhavsfisk, nærmere bestemt bars, vinder over langtidskogt lam med nudler. Til dessert er der baklava, som er en filodej med hakkede valnødder. Mens den er varm, hældes en lage over lavet af honning, sukker, citron og brandy.
Den bliver serveret med smøragtig creme og kvædepuré. Restauranten ligger højt i en tidligere privatbolig, der også rummer et galleri. Længere nede mod vandet sørger et bryllupsselskab for at male den mørke nattehimmel med fyrværkeri.
Ny dag – nye oplevelser. Efter et besøg i krydderibasaren, der er dyr, og hvor man med fordel kan gå lidt uden for basaren og gøre en god handel, hvis der skal safran med hjem til risene, eller man vil have granatæblete til en fornuftig pris, stiger vi om bord på en turbåd, der giver mulighed for at opleve paladser, hoteller og liebhavervillaer fra vandsiden.
Her bliver gæsterne underholdt af en smuk mavedanser, knivjonglører og en tyrkisk Frank Sinatra-klon
Vi går i land i det hyggelige kvarter Ortaköy, der er en cocktail af muslimske, jødiske, ortodokse og kristne bygninger. I de snørklede gader er der mange muligheder for et traditionelt tyrkisk måltid med deres udgave af den spanske tapas til at starte med.
Den tyrkiske krydrede frikadelle, köfte, giver ny inspiration til at peppe den danske delle op med krydderier. De lokale og turister sidder på store sækkestole og ryger vandpibe og spiller backgammon. Næste stop er en kontrast til hygge og piberøg.
Velvære, Livstil, Afslapning. Et tyrkisk bad i Istanbul kan gøre underværker, når man drøner rundt for at nå alt det, som byen tilbyder. Foto: Anders Thormann/Scanpix
Indkøbskvarteret Nisantasi er for de rige og smukke, og hvis det sidste mangler fra skaberens hånd, kan det fikses hos en plastikkirurg i en af sidegaderne. I området har alle de store mærkevarer en butik. En bygning er tildækket med en stor presenning, der reklamerer med, at her åbner Chanel snart. Men der er også plads til gadesælgere, der sælger ristede kastanjer fra deres små vogne. Luksusbiler cruiser op og ned ad de to gader, og fortovscaféerne er fyldte. Det er her, man bliver set og ser på andre.
Hvis man ikke har fået shopping nok, er der også mulighed for at få trangen stillet på Bagdat Caddesi, der er en indkøbsgade på den asiatiske side af byen med mærkevarebutikker. Gaden er ensrettet og går parallelt med Marmarahavet. Så det er en god ide at blive sat af i den ene ende af gaden og aftale at blive hentet i den modsatte ende nogle timer efter.
Lørdag aften er gågaden fyldt med mennesker. Et bølgende menneskehav af shoppeglade tyrkere, der til tider deles af en antik sporvogn, som kører i gaden. Selskabet fra Danmark, jeg er med, får kæmpet sig gennem menneskefloden, men nogle af deltagerne forsvinder, og mobiltelefonen og fikspunkter i form af butikker bliver taget i brug for at få samling på flokken igen.
Den store by med de mange indtryk
Vi når ned for enden af gågaden, hvor den går over i mindre gader, og lige pludselig rager Galata Tower op i en sidegade. Tårnet er fra 1345, og det rager 35 meter op over byen. Udsigten kan nydes fra toppen. Tårnet ligger i et område, der er blevet attraktivt, da kunstnere rykkede ind i bygningerne og skabte et kreativt miljø.
Oppe i tårnet er der to restauranter, og her bliver gæsterne underholdt af en smuk mavedanser, knivjonglører og en tyrkisk Frank Sinatra-klon, der byder op til fællessang. Maden er traditionel og veltilberedt.
Der er mange muligheder en lørdag aften i Istanbul. Turen går til klubben »360«, der har fået sit navn, fordi den ligger i en penthouse-lejlighed med udsigt hele vejen rundt til by og vand.
Den Blå Moské, der ikke er særlig blå udefra, men flisemosaikken indenfor omslutter de besøgende fra hele verden i et blåt skær. Foto: Anders Thormann/Scanpix
Der er ikke store blinkende neonskilte ved indgangen, man skal vide, hvor den ligger, men det er jo også et godt markedsføringstrick at være den »hemmelige klub«. Indgangen koster en flad hund, og det er med en drink inkluderet. Klubben består af en enorm terrasse og et mindre dansegulv, hvor der mellem dans til tidens toner er indslag med Lady Gaga-lignende piger, der jonglerer med ild og viser stor smidighed.
Trafikken i Istanbul kan være slem, og derfor er det en nydelse at køre på tyndt befærdede veje søndag formiddag til et af Europas største indkøbscentre. Det åbner klokken 10. Bilen kan afleveres til en ansat ved indgangen, og der er plads til 3600 biler i parkeringshuset. En ansat kører forbi på en Segway, så er standarden ligesom sat. Her er alle de store mærkevarer repræsenteret med butikker.
I Burberry Children kan man købe tøj til børnene, og når dette er gjort, kan de yngste parkeres i et stort legeland med personale, der holder øje med børnene, der knap nok ænser dem, fordi de er optagede af at køre i tivolikarrusel i fuld størrelse og spille på arkademaskiner. Imens kan de voksne gå på shoppingtur i de 300 butikker.
På en af de nederste etager er der restauranter, og både McDonald’s, hvor der er mulighed for at prøve en köfte-burger, og Burger King har til huse i det store center. I centret kan man nemt tilbringe en hel dag, hvis man er meget indkøbstrængende.
Sejr til hjemmeholdet
Søndag aften er fodboldaften. Galatasaray skal møde et mindre lokalt hold fra byen. Metroen er fyldt med fans i hjemmeholdets farver, rød og gul.
De tre stjerner på kasketterne symboliserer, hvor mange gange klubben har vundet de tyrkiske mesterskaber: en stjerne for hvert femte mesterskab. Stadion kan rumme 26.000 tilskuere. Det er gammelt og intimt med unge, børn og gamle på lægterne. Men snart står en splinterny hjemmebane klar.
De mest sangglade fans er placeret i hver sin ende af stadion, og de duellerer på at skabe den højeste lydkulisse. Den traditionelle stadionplatte med en fadbamse og pølse med brød består i den tyrkiske udgave af vand i forseglede plastikbægre, en chokoladebar og nødder.
Hjemmeholdet lever op til sine fans gunst ved at vinde 3 -1 med hattrick af stjernespilleren Milan Barós. En billet til kampen ligger i den dyre ende på cirka 400 kroner. Vi forlader kampen i god tid, finder hurtigt en taxa, og kort tid efter er vi tilbage på Taksim.
Det kan være rart med en pause fra den store by med de mange indtryk. Det kan for eksempel lade sig gøre på en af Prinseøerne, der ligger ud for Istanbul. En tur fra Taksim med en sporvogn i undergrunden, og du står ved havnen, hvor der afgår både til øerne. En båd lægger til kaj, og mennesker i habitter og sekretærantræk myldrer ud. De kommer fra den anden side af byen. En anden båd lægger til kaj. Den sejler til Prinseøerne.
Maskinrummet hoster en sort røg op af skorstenen, og så glider båden ud, og det ene flotte udsyn til Istanbul fra søsiden efter det andet dukker frem. På båden bryder en flok arabere, mænd, kvinder og børn, ud i en spontan fest med sang og latter. Båden lægger til ved alle øerne, og vi går i land på en af dem.
Der er noget kolonitidsagtigt over husene, og turen rundt på øen foregår i hestevogn. Biler er et sjældent syn, og en motorcykelbetjent og et tyrkisk filmhold i en minibus, der skal optage scener til en soap-serie, springer i øjnene. Efter et godt måltids fisk på en af de mange restauranter helt ned til vandet sejler vi retur til byen.
En forlænget weekend er slut, og der er ikke tid nok på den korte flyvetur retur til Danmark til at fordøje alle indtrykkene. Istanbul er en by, der bliver hængende i tankerne i lang tid.
Læs også:
Bordeaux for begyndere
Middelhavets sidste hemmelighed
Pas på Berlin - Her kommer Hamborg
