Selv om vin fylder meget i Bordeaux, så bliver madelskeren bestemt ikke skuffet over udbuddet. Både de små lækre cannelés, overdådige grøntsager og and i alle afskygninger er nogle af regionens specialiteter, som kan glæde ganen.

15.03.2011 tekst: Dorthe Bach

Bordeaux for begyndere

RejserVinkenderen har alle dage haft masser af muligheder for at blive inspireret, overrasket og få smagsløgene i topform under et besøg i et af Frankrigs mest berømte vinområder. Men for en pilgrim i vinens verden er Bordeaux såmænd også et besøg værd.

Indrømmet. Bordeaux er selvfølgelig mest rødvin. Og det er bestemt et rejsemål for rødvinselskere, der ved, at den lunefulde 2007-sommer ikke var et godt år for de kalkholdige jorder under nogle af verdens mest berømte vinmarker, drømmer om den dag, hvor korken skal forlade en 30 år gammel La Tour-hals og som i søvne kan forklare forskellen mellem Cru Borgeois og Troisiemes Cru.

Bordeaux formår at forføre, besnære og belære 

Så langt rækker denne skribents viden om vin ikke. Alligevel formår Bordeaux at forføre, besnære og belære, så selv en ukyndig vinnyder bliver både klogere og mere begejstret for området og dets vine. Og selv om de fleste nok vil tro, at rødvinene må være den store oplevelse, så blev det mødet med de ædle søde vine, der satte dybest aftryk hos Børsens udsendte.


Bordeaux byder også på fremragende hvidvine.

En formiddag på vinskolen, Ecole du Vin i hjertet af Bordeaux åbner for første gang mine øjne for, at Bordeaux kan meget mere end rødvin. Søde, lette og hvide vine er bestemt heller ikke at kimse ad.

Læs også:
Ikke et almindeligt krydstogtskib
Syv dage på Power Retreat
Pres pulsen på Playitas

Når kontakten med netop det søde vinunivers altid er foregået med rynker på næsen i selskab med en fuldfed Rubinsteinerkage, så kan kombinationen mellem en blid og rolig hvidvin i selskab med tørre, franske oste være en fuldstændig zen-agtig oplevelse. Yoga på glas, som en producent udtrykte det.

Udover selvfølgelig smagsprøver på forskellige vine tilbyder Ecole du Vin forskellige kurser i Bordeaux-vin og arrangerer ture ud til en række af områdets producenter. Undervisningen foregår i laboratorielignende klasselokaler, blot er reagensglas og kolber skiftet ud med vinglas og spytbakker. Udvalget af undervisningssession er størst i sommerperioden, hvor klimaet i Bordeaux tiltrækker flest besøgende.

And i alle afskygninger

Mødet med den søde hvidvin er muligt at gentage flere stede i Bordeaux. I modsætning til den kendte rødvin er den hvide, søde vin langt mere overset og billig. Paradoksalt nok er selve produktionen af sød vin langt mere tidkrævende og kompliceret end rødvin, da druerne skal overmodne – ja nærmest rådne på stokken før de er klar.

Bordeaux er – lige som resten af frankrig – også stedet for madelskere 

En god måde at gå om bord i de søde vine er i selskab med mad. For ud over tørre oste så findes der masser af mad, som passer utrolig godt til sød vin. Rejer i stærk karry var en af retterne. Sukkerkogt frugt en anden. Men et kursus i søde vine sat sammen med mad, som f.eks. den unge brancheorganisation Sweet Bordeaux udbyder, vil åbne øjnene for mange forskellige sammensætninger. Og nu vi er ved mad, så er Bordeaux – lige som resten af frankrig – også stedet for madelskere.

Det meste landbrugsjord i området har været koncentreret om vindyrkning. Derfor er der ikke megen okse- eller svinekød i de traditionelle retter. Til gengæld er and i alle afskygninger en populær spise, og der er bestemt ingen grund til at blive overrasket, hvis både frokost og aftensmad indeholder velvoksne mængder af foie gras.


For en dansker, der anser Irmas køledisk som kulinarisk topklasse, kan der gå lang tid med bare at kigge på de mange forskellige typer af grøntsager, fisk, ost, skinker og pølser.

Skulle lysten til selv at udnytte de franske muligheder inden for kogekunst, er der naturligvis masser af markeder at finde inspiration på. I byen Blaye ca. 35 km. nord for Bordeaux er formiddagen et godt tidspunkt at opleve livet på et lokalt marked.

Ældre damer med håndtasken på hjul tager mål af grøntsagerne, mens yngste mand i slagterboden steger svinkæber, der stadig er prydet af enkelte genstridige hår og tænder samtidig med nyreligiøse grupper forsøger at hverve medlemmer. For en dansker, der anser Irmas køledisk som kulinarisk topklasse, kan der gå lang tid med bare at kigge på de mange forskellige typer af grøntsager, fisk, ost, skinker og pølser.

Læs også:
Svøm hen i Bahamas
Syret oliestat med eget cykelhold
Det autentiske Thailand

borsen statistik bnt
Land
Frankrig
Region
Bordeaux
Se også
Middelhavets sidste hemmelighed
Børsen i Blixens fodspor
Pas på Berlin - Her kommer Hamborg
Fakta

Børsen Weekend
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste