RejserDen syriske hovedstad er en by, der skal høres, duftes og ikke mindst smages. Kort sagt: et sted, hvor alle sanser skal tages i brug. Følg med på en kulinarisk fotoreportage.
Tænk på de historier, du kender fra eventyrene i »Tusind og en nat«. På noget, der dufter af frisk mynte og koriander, tørrede rosenknopper og af hvid røg fra vandpibers æbletobak.
Sådan er det at spise i Damaskus. Overdådigt
Forestil dig nu, at du sidder på en restaurant i en stor, udendørs gårdhave. Midt i gården plasker et springvand, og fra gårdhavens vægge hænger grønne planter. Rundt om dig bapper kvinder og mænd på vandpibernes lange, stofbeklædte rør, og terninger slås hårdt mod backgammonspillets ramme. Den sødlige duft af æbletobak hænger i luften. Snakken går livligt ved de mange borde, og tjenere serverer hurtigt og storsmilende.
Nu får du mad. En masse småretter. Mad med mynte. Med spidskommen og citronsaft, persille og hvidløg. Bordet fyldes med hommus og fladbrød og tabbuleh – persillesalat med mynte. Derpå kommer muttabal, bagt aubergine-dip, og kebbeh, som er små, gyldne friturestegte kugler af bulgur fyldt med lammekød og pinjekerner. Til sidst en skål med salat, tomat, agurk, olivenolie, tørret mynte og glasrøde kerner fra granatæbler.
Læs også:
Bjergets hemmelighed
Hotelkunst i Hamborg
Velvære i verdensklasse
Efter maden kommer et stort fad med kager ind og en frugtanretning med druer, granatæble, sharonfrugter, æbler og appelsiner. Se på bordet. Det er som et veldækket beduinbord i en oase i ørkenen. Sådan er det at spise i Damaskus. Overdådigt.
Damaskus er verdens ældste, befolkede by. Den ligger mod bjergkæden Antilibanon og vender mod øst – imod ørkenen, som begynder kun 20 kilometer fra byen. Igennem den strømmer floden Barada med sit livgivende vand, der gør byen til en oase.
Damaskus var oprindeligt et samlingssted for Mellemøstens karavaner, der kom fra de store ørkener pakket med rigdom. Og det er, som om det kan mærkes på byen gennem dens lugte, dens smage og lyde – på dens overflod af indtryk.
Sæt dig på en café. Bestil sort te og en vandpibe. Inhalér den hvide røg. Smag på Damaskus
Det er, som om man hvert øjeblik kunne møde kamelkaravaner tungt belæssede med elfenben og silke, med parfume og guld, med tæpper og olie. Som om byen har taget smag af sin fortid.
Forestil dig, at du nu går ud af restauranten i gårdhaven og ud på gaden. Lydniveauet stiger. Du er i den gamle bydel. Gaderne er smalle og brostensbelagte, og karnapper rager ud over gyder og smøger og gør fornemmelsen af at være i en labyrint endnu stærkere.
Du drejer om et hjørne og er pludselig i souq’en, hvor mylderet bevæger sig rundt om dig på alle sider. Her er pakket af mennesker, luften er varm og tæt af råb og stemmer og dufter af kaffe og krydderier. Se på kelim i den lille kælderbutik, hvor stabler af tæpper står langs væggene. Køb beduin-sølv og grønsort olivensæbe, meloner og sort te.
Et måltid i Damaskus spiller på alle sanser, hvor både smagsløg, syn og hørelse inddrages, som f.eks. her i gårdhaven i Restaurant Elisar.
Forestil dig, at du nu gennem støjen hører en muezzin, der fra en minarets højttaler messer ud over byens tage og kalder til bøn. Den store Umayyade-moske ligger i det gamle Damaskus, omgivet af souq’en. Du bevæger dig tættere på den, læner hovedet tilbage og kigger op på dens store, guldbelagte kuppel. Det hvide marmorgulv i den indre gård er blankt som et spejl og blænder dig, idet du barfodet træder ind gennem porten til moskeen.
Inden for murene er der på én gang ro og livligt. Der er folk overalt. Nogle gør sig klar til bøn ved vaskestedet, som er placeret i centrum af gården. Indhyllede kvinder sidder i små flokke i skyggen fra søjlegangen og sludrer. En pige sparker sin bold hen over den glatte marmor. En mand skridter gården af, mens han koncentreret læser i koranen. Tre drenge leger tagfat.
En pige spiller bold i Umayyade-moskeens indre gård (tv.), hvor stemningen er mere rolig end uden for murene med konstant trafik og menneskemylder.
Træd indenfor i bedehallen. Mærk det slidte, mørkerøde tæppe under dine fødder. Det er bare et enkelt af de 3000 orientalske tæpper, der dækker hele gulvet. Se søjlerne og ornamenterne, hør mumlen fra de bedende, nyd køligheden fra de tykke mure.
Forestil dig nu, at du igen går uden for moskeen og ud på gaden – videre gennem de smalle smøger, ud i byen. Trafikken snegler sig frem med hornet i bund, og chaufførerne i de små gule taxaer samler kunder op. Mænd og kvinder taler højt i mobiltelefoner, solen nu er ved at gå ned, og det blå tusmørke sænker sig over den varme by.
Sæt dig på en café. Bestil sort te og en vandpibe. Inhalér den hvide røg. Smag på Damaskus.
Læs også:
Gentlemen's club - Endelig åbent for kvinder
Gudinder og tiggere i Nepal
Nyd en nat i minusgrader på Icehotel
