RejserCognac, cigarer og en lyssky rendezvouz. De dage er forbi, hvor kun herrerne havde adgang til St. James’s Club i London. Klubben har slået dørene op for begge køn med hang til elegance.

Selvfølgelig var Sean Connery en af bagmændene. Den populære James Bond-skuespiller havde fået den idé, at der burde være en klub kun for mænd i det centrale London. En rigtig gentlemen’s club. Som i gamle dage.

Stedet blev også populært blandt byens mange andre kendisser, fremtrædende politikere og enkelte diplomater 

Sean Connery tog derfor fat i en anden rigtig mand, skuespilleren Michael Caine, og med ham om bord fandt Connery hurtigt en investor, der tændte på idéen. Det var den stenrige og flamboyante erhvervsmand Peter de Savery. Året var 1981. Adressen 7-8 Park Place. En lille sidegade til den fashionable St. James Street på kanten af Mayfair og Piccadilly. Et stenkast fra The Ritz Hotel.

I hotellets bistro hænger bl.a. The Rosenstein Collection – en samling portrætter fra 1920-50’ernes Tyskland.

Her indrettede de deres lille »home away from home«. Her kunne de være sig selv, nyde en god cigar og en cognac uden kvindernes indblanding. Stedet blev også populært blandt byens mange andre kendisser, fremtrædende politikere og enkelte diplomater.

Læs også:
Gudinder og tiggere i Nepal
Nyd en nat i minusgrader på Icehotel
Spis og shop i varme Tel Aviv

Men tiden var ikke på iværksætternes side. Med årene lykkedes det dem ikke at samle nye medlemmer, der kunne spytte i kassen for at nyde den luksus, det var, at have en klub helt for sig selv, med restaurant, lounge, bibliotek og en række tilhørende hotelværelser. Så i slutningen af 1990’erne så det skidt ud, rigtig skidt. Klubben skiftede ejere et par gange, og de sidste fem-seks år var The St. James’s Club et sølle syn. Forfaldne lokaler og kun få gæster, der ikke fornyede deres medlemskab, men blot døde ud.

I 2006 lukkede klubben helt for kun at genopstå igen i 2008 efter en gennemgribende renovering, hvor bl.a. husets gamle viktorianske facade blev shinet op med vinrøde nuancer og hvide søjler. Fordums storhed var genskabt.

Med den tyske hotelkonge Thomas H. Althoff i spidsen blev ambitionerne sat i vejret. Nu skulle St. James’s Hotel & Club ikke længere være en herreklub, men et af Londons førende etablissementer.

Til selve renoveringen havde man fløjet den tyske indretningsarkitekt Anna Maria Jagdfeld ind, og hun gik til opgaven med stor flid, som hun også havde gjort det tidligere på bl.a. det femstjernede Hotel Adlon ved Brandenburger Tor i Berlin.

Anna Maria Jagdfeld er ikke bare fru hvem-som-helst. I de tyske medier går hun for at være »First Lady des guten Geschmacks« (den gode smags førstedame, red.), og det kom sig til udtryk ved masser af mørke nuancer, skinnende overflader, gulddraperet loft, tunge møbler og tykke tæpper. Ikke just det, man vil kalde klassisk engelsk stil her på kanten af Mayfair, hvilket flere af de engelske kritikere da også bemærkede, da hotellet genåbnede. Her holder man på traditionerne, så helt så begejstret var englænderne nok ikke for det tyske indtog.

En trerettersmenu fås for 49 pund (ca. 410 kr.) – en pris der sikkert vil gå i vejret, skulle det lykkedes Drabble at hente den eftertragtede stjerne hjem til hotellet 

Her to år senere er stemningen dog vendt en smule. Thomas H. Althoff har lagt en ny kurs for hotellet, der ligesom de andre seks hoteller i hans hotelkæde, The Althoff Collection, skal udmærke sig primært ved det gastronomiske aspekt.

Hotelkæden har i forvejen hele 11 Michelinstjerner i samlingen, og nu er det derfor ambitionen, at St. James’s Hotel & Club skal følge trop. Til det formål har man hentet den engelske mesterkok William Drabble ind i køkkenet. Drabble kommer fra Gordon Ramseys et-stjernede restaurant Aubergine, som Drabble drev i tolv år. Der hviler derfor et stort pres på herrens skuldre, når det igen bliver tid til uddelingen af stjernerne til januar måned.

Hotellets Rooftop Suite går for at være en af byens mest elegante og har bl.a. egen tagterasse.

I mellemtiden kan gæsterne dog til ganske fornuftige priser prøve William Drabbles evner af i den nye Seven Park Place Restaurant, der ligger inde i selve hotellet. En trerettersmenu fås for 49 pund (ca. 410 kr.) – en pris der sikkert vil gå i vejret, skulle det lykkedes Drabble at hente den eftertragtede stjerne hjem til hotellet.

Med blot 25 pladser i restauranten gælder det dog om at være hurtig ude med bordbestillingen. Måske hjælper det en smule, hvis man i forvejen er gæst på hotellet, der på mange måder virker lille og intimt. Her er ingen stor og imposant foyer som på mange andre femstjernede hoteller, men derimod en lillebitte reception, hvor hhv. receptionisten, dørmanden og conciergen nærmest kæmper om pladsen.

Det virker ikke til, at det er nogen udpræget travl arbejdsplads, men hotellet har også kun 60 værelser – heraf ti suiter. De fleste af værelserne har oven i købet den luksus, at de enten har egen balkon eller altan, hvilket må siges at være noget ganske unikt her i det centrale London.

Hotellets beliggenhed er ligeså noget ganske særligt. Fordelen ved den lidt tilbagetrukne adresse er den udprægede ro, der hersker i værelserne. Larmen fra den nærliggende St. James Street høres ganske enkelt ikke. Og da slet ikke øverst oppe, hvor hotellets mest eftertragtede suite er placeret. Egentlig er der tale om to suiter, der kan lægges sammen til én stor kaldet The Rooftop Suite. Herfra er udsigten over byen ganske enkelt betagende.

St. James’s Hotel & Club ikke have valgt en bedre beliggenhed, uanset om man spørger en gentleman eller kvinde 

Sætter man sig hen til vinduespartiet, kan man på en god dag – det vil i London sige en dag uden tåge – se ud over hele Westminister med Big Ben og det enorme pariserhjul, London Eye, helt ude i horisonten. Læner man sig endnu længere tilbage og ser op mod himlen, vil man cirka hver 30. sekund se et nyt fly med kursen rettet stift mod byens mest travle lufthavn, Heathrow. Heldigvis kan flyene kun ses, ikke høres.

Det lover godt for nattesøvnen, der virkelig må siges at være højt skattet her på hotellet, hvor samtlige værelser er indrettet med madrasser af mærket Hypnos – efter sigende verdens mest komfortable madrasser. Selv dronning Elizabeth har en håndsyet Hypnos-madras på soveværelset ikke langt herfra på det royale Buckingham Palace.

Og ja, der er noget om snakken. Her på hotellet sover man godt. I hvert fald hænger der næste morgen stadig masser af poser med ulæste aviser på gæsternes døre. Så enten ligger de stadig derinde i de enorme senge, eller også har de bare fået morgenmaden serveret på værelset. Det kan også være, de har været tidligt oppe og er smuttet ned til hotellets egen jogging station. Ja, sådan en har de også.

Jogging stationen udgør et lille hjørne af hotellet, hvor der er dækket op med frisk frugt, vandflasker samt håndklæder til de af hotellets gæster, der ønsker at benytte sig af den lille tunnel, der fører dem direkte fra hotellet og ind i Green Park, der ligger omme bag hotellet. I øvrigt som nabo til endnu et af Londons førende luksushoteller, det Kempinski-ejede Stafford Hotel.

Eftter sigende er verdens mest komfortable madrasser at finde på hotellets værelser. Selv dronning Elizabeth har en håndsyet Hypnos-madras på soveværelset ikke langt herfra på det royale Buckingham Palace.

Green Park er et dejligt grønt område, men for de trænede motionister er den nok lige en tand for lille. Heldigvis er der i parkens ene hjørne en overgang til den noget større Hyde Park, så dagen kan begynde med en lille smule sved på panden. Og det er nok en god idé, eftersom der venter en ganske herlig brunch tilbage i hotellets bistro, der bærer navnet Williams.

Her tiltales man stadig med et fornemt sir eller madam af tjeneren, der spørger, hvilken type te, man ønsker til morgenmaden. Vi er vel i England, og her er te ikke bare te. Ligesom afternoon tea heller ikke blot er eftermiddagste, men en stor samling sandwich, scones og miniaturekager, der serveres på et sølvfad. Hotellets afternoon tea serveres i det samme lokale som morgenmaden, men først efter klokken 14 på hverdage, så der er god tid til lidt at gå i butikker.

Med kun få meters gang til nogle af Londons mest prestigefyldte flagskibsforretninger som Louis Vuitton, Gucci og Chanel på Bond Street eller håndlavede sko og accessories i Jermyn Street kunne St. James’s Hotel & Club ikke have valgt en bedre beliggenhed, uanset om man spørger en gentleman eller kvinde.

Læs også:
Velvære i verdensklasse
Hotelkunst i Hamborg
Her får du verdens dyreste hotelpakke