RejserFald i søvn på isblokke, og nyd din mad serveret på tallerkner lavet af is. Årets Icehotel i Jukkasjärvi i det nordligste Sverige har allerede åbnet dørene for årets første vintergæster, og du kan også indlogere dig på verdens største ishotel.
Det er ikke kun et hotel vi bygger hver vinter – det er et flygtigt kunstprojekt
200 kilometer nord for polarcirklen ved floden Torne ligger Icehotel, der for 21. år i træk slår dørene op for isglade gæster, der vil prøve kræfter med det kolde arktiske klima og nyde synet af det smukke nordlys eller midnatssolen.
Læs også:
Med danske jægersoldater på ekstrem skitur
Forkælelse i Folgarida
På ski mellem rige russere og arabiske prinser

Med solen skinnende over ishotellet, glinser sneen over hotellets tage, mens det knaser under fødderne, når du går over den fine vintersne. Foto Ben Nilsson/Big Ben Productions.
Så snart vinteren satte ind, rejste holdet af bygherrer og arkitekter, designere og kunstnere til Jukkasjärvi i Lapland for at skabe dette års unikke Icehotel. Her er der ikke to ens værelser, og med skiftende udseende og strukturer fra år til år, står de indviklede skulpturer og fritstående snekooridorer som et magisk hotel.

I Twilight Night suiten kan du falde i søvn med de store vægskulpturerer hængende over hovedet. Foto Ben Nilsson/photobigben.com.
Med en temperatur på minus 37 grader udendørs kan det være helt behageligt at træde indendørs i hotellets minus fem grader. Alligevel er det nødvendigt med en varm nats søvn, og du kan derfor pakke dig godt ind i de varme soveposer på den specielle seng lavet af sne og is dækket med rensdyrskind.

I Oslobaren kan du nyde de kolde forfriskninger, mens du sidder ved borde og stole af isblokke. Foto Ben Nilsson/photobigben.com.
Skåret ud af isblokkene, der er hentet op direkte fra den frosne flod, tråder du ind i den store Main Hall, hvorfra du bliver taget med videre til hver en suite og hotellets forskellige barer. Ud fra tanken om sanselige, inspirerende og unikke oplevelser, træder kunst og natur i forgrunden, men hotellet har selvfølgelig også gjort en stor dyd ud af selve overnatningen og gastronomien.

I restauranten bliver maden smukt dekoreret serveret på tallerkner skåret i is. Foto Karl Anders Ramström.
Vil du dele dine bryllupsløfter med din udkårne, så har du muligheden for at blive viet i den smukke kirke, som selvfølgelig ligesom alt andet er formet ud af sne og is, og vil du nyde en kold drink, serverer barer al slags spiritus, mens restauranterne leverer det gastronomiske input.

Hotellet forventer at flere hundrede vil tage hinanden til ægtefælle i hotellets smukke kirke, hvor bænkene er belagt med rensdyrskind. Foto Ben Nilsson/photobigben.com.
Til historien hører selvfølgelig også, hvor meget sne og is, der er gået til for at bygge det enorme Icehotel. Intet mindre end 21.500 tons "snis" – en blanding af sne og Torneälvs-is, og yderligere 900 tons is blev brugt til at forme hotellet, og resultatet blev intet mindre end 21 Art Suites, hvoraf den ene er den luksuriøse Red and Blue Hours Deluxe Suite, 28 Ice-værelser og 11 Snow-værelser. Er de frosne suiter alligevel for kølige for dig, så kan du selvfølgelig også indlogere dig i de almindelige værelser, som står opført i træ, og hvor du ikke skal gå i seng i minusgrader.

Hotellets træhytter er for de, der alligevel gerne vil tage skoene af og nyde varmen indendørs. Her er også restaurant og opholdsrum. Foto Ben Nilsson/Big Ben Productions.
For en nat i de kunstneriske issuiter skal du slippe mellem 2150 og 4100 svenske kroner, men vil du opleve hotellets Deluxe suite skal du af med 7000 svenske kroner for en enkelt nat.
Hotellet vil stå åbent indtil foråret, hvor isen så småt begynder at smelte og ender i Tornefloden, hvor det kom fra.
Læs også:
Bjergets hemmelighed
Østrigs sande ski-eldorado
Alpeflække med storslået skiløb











