RejserDet var en operatenor, der først opdagede landsbyens potentiale. Senere kom en mangemillionær til, og så var Vals ellers sat på landkortet. I dag huser den schweiziske bjergby et af klodens mest populære kurhoteller.

Det føles helt rituelt, når man går i lige rækker gennem mørket. Ingen siger noget, trækker bare kroppen fremad gennem vandet, der omkranser en. Det føles blødt – nærmest helende. Temperaturen i bassinet er små 30 grader, luften 22. Himlen er sort, og bjergene kan kun let skimtes rundt omkring os.

De gæster, du møder her i byen i dag, er jo sensible mennesker. Folk der kommer hertil for at finde fred, ro og fordybelse 

At svømme i et varmtvandsbassin midt om natten er unikt. At gøre det midt i de schweiziske alper er unikt. At gøre det i arkitektoniske omgivelser, der er prisbelønnede og hevet op til ikon-status, er unikt. En oplevelse, der smelter sammen i landsbyen Vals – en lille kur- og bjergby, godt to timer syd for Zürich.

Therme Vals har 13 forskellige termiske bade med hver deres tema, som f.eks. »Fire« med 42 grader varmt vand.

Vals har cirka tusind indbyggere, hvoraf mange af dem aldrig har forladt byen. Hvorfor skulle de også det? Landsbyen har været selvforsynende i mange år. Det lille bjergsamfund har eget kraftvarmeværk, en succesfuld mineralvandsfabrik (Valser Wasser) og et hotel, der hvert år trækker mere end 35.000 gæster til byen. Så jo, her er nok at lave for byens driftige borgere.

Læs også:
Historisk hotel-opgradering i London
Galapagos – en verden for sig selv
Mauritius på kongelig manér

En af dem er Peter Schmid. Han må vel betegnes som byens største ildsjæl og en af hovedårsagerne til, at landsbyen ikke alene er kendt i Schweiz, men også i resten af verden.

60-årige Peter Schmid er oprindelig skolelærer – et erhverv, han forlod for 25 år siden. Han er født og opvokset i Vals og har mere eller mindre viet sit liv til byen.

»Joeh, vi klarer os skam ganske godt her i Vals,« begynder han.

»Livet her i dalen har altid været hårdt, og folk har været vant til at arbejde for føden. Man har måtte klare sig selv, fordi man lå så afsides, og den moral, tror jeg stadig, sidder dybt i menneskerne her,« fortæller han og ruller historien tilbage til 1893.

Det var dengang, hvor byen endnu kun var kendt for én ting, nemlig den varmtvandskilde, der efter sigende havde helbredende effekt.

Byens borgere havde i mange år drukket af kilden, men det var først i 1893, man fandt på at lukrere på den. Derfor opstod byens første kurhotel.

»I 1936 kom der så en opera-tenor til landsbyen, Alfred Grüniger-Bodmer. Han havde mistet stemmen og troede, det ville være godt for ham at være her i bjergene et stykke tid. Det ændrede vores historie,« siger Peter Schmid.

Temperaturen i bassinet er små 30 grader, luften 22. Himlen er sort, og bjergene kan kun let skimtes rundt omkring os 

Alfred Grüniger-Bodmer etablerede et udendørsbassin med det cirka 30 grader varme vand fra kilden, og folk strømmede til. Mange kreative typer, sangere, malere og musikere. Byens borgere var i chok, men langsomt åbnede de op og tog imod de »skæve typer,« fortæller Peter Schmid.

Arkitekturen omkring de termiske bade er i særklasse og flere gange præmieret for designet.

Operasangeren blev i byen og drev hotellet med succes frem til 1952. Derefter gik det ned ad bakke. I 1954 gik badehotellet konkurs og lå øde hen, indtil 1960, hvor endnu en driftig herre kom til byen. Må vi præsentere: Kurt Vorlop – mangemillionær, ejendomsudvikler og mineralvandsproducent fra Tyskland.

»Ham kan vi takke for meget. Kurt Vorlop var en visionær mand med mange store planer. Rigtig store planer,« erindrer Peter Schmid.

1000 sengepladser. Ikke mindre kunne gøre det, da Kurt Vorlop kom til. Han opførte et etagehus i landsbyen med små værelser med plads til to personer i hver. Samtidig fik han lavet en ny boring ved kilden, som han så store muligheder i. Han byggede en mineralvandsfabrik og solgte simpelthen vandet på flasker. Med stor succes. To år efter solgte han Valser Wasser-fabrikken til et lokalt bryggeri. I dag er fabrikken i øvrigt ejet af amerikanske Coca-Cola.

I 1969 valgte Kurt Vorlop at sælge kurhotellet, som efter nogle dårlige år endte i hænderne på bankerne. Ingen vidste, hvad der skulle ske, men Peter Schmid havde en plan:

»Jeg foreslog i 1983 byens borgere, at vi selv købte hotellet billigt af bankerne, men der var stor skepsis. Her i Schweiz stemmer man jo om alt, så det tog en del år, før vi nåede op på det flertal, der skulle til.«

Det endte dog med, at 93 pct. af byens borgere stemte ja til købet, og Peter Schmid kunne som formand for byggekomiteen se til, hvordan den lokale arkitekt, Peter Zumthor, forvandlede byens gamle badehotel til et af landets mest populære wellnesshoteller. I dag med en af de højeste belægningsprocenter i Schweiz.

»Det var vigtigt for os, at det ikke blev masseturisme, men nogle ordentlige typer, der kom hertil, og det, synes jeg, er lykkedes. De gæster, du møder her i byen i dag, er jo sensible mennesker. Folk der kommer hertil for at finde fred, ro og fordybelse,« siger han og rejser sig op.

Han er på vej op i bjergene på vandretur. Han er gerne oppe i højderne mindst en gang dagligt. Så sidder han nok deroppe og tænker over, hvor fantastisk det hele egentlig er, når bare man tør tro på, at selv vand kan føre til guld.

Læs også:
Med Børsen på Robert De Niros luksushotel
Mauritius på kongelig manér
Tag toget til verdens tag