RejserVelværehotel, fremragende mad og et alsidigt terræn er den perfekte opskrift på en herlig skiferie i Dolomitterne.

Anretterbordet er fyldt med små kager, frisksmurte sandwich samt nylavede minipizzaer. Kaffen er friskbrygget, og omkring mig sidder en stribe veltilfredse gæster og nyder traktementet, mens de evaluerer dagens oplevelser på pisterne. I sandhed en meget rolig og alkoholfri form for afterski, men det lader ikke til at genere nogen – tværtimod. Og så er det hele jo også ganske gratis.

Folgarida er på mange måder en lidt atypisk skisportsby 

Velkommen til Alp Hotel Taller i den norditalienske skisportsby Folgarida. Her praktiseres den nyeste trend inden for skiløb, hvor anstrengelserne i terrænet kombineres med herlige velværeoplevelser.

Lifternes alder varierer meget – her en af de moderne stolelifte.

Efter det lille afterski-måltid fortsætter næsten alle gæster da også ned i hotellets kælder, hvor et større udvalg af spafaciliteter lokker. Oven på en lang dag på ski er der herligt at bløde sine stive og ømme muskler op i henholdsvis dampbad, sauna og jacuzzi. Trænger man til en gang massage, er der også mulighed for det.

Læs også:
Mauritius på kongelig manér
Med Børsen på Robert De Niros luksushotel
Sydamerikas største turistattraktion

Forkælelsen fortsætter efter turen i spakælderen. Efter et bad på værelset går turen nemlig ned i hotellets store restaurant, hvor en formidabel tre-retters menu venter. Den består af fremragende hjemmelavede retter, og ved hver ret har man tre-fire valgmuligheder, så ingen behøver at spise noget, de ikke bryder sig om. Det er næsten overflødigt at nævne, at morgenbuffeten er tilsvarende overdådig.

Folgarida er på mange måder en lidt atypisk skisportsby. Hvor mange destinationer i Alperne – specielt i Frankrig og Italien – er domineret af store lejlighedskomplekser, er Folgarida en ægte hotelby.

Byen er opdelt i flere niveauer på en skovklædt bjergside. Det lille bycentrum ligger i 1300 meters højde, og herover ligger en stribe hoteller langs vejen, der bugter sig op ad bjerget.

Folgarida er ikke nogen stor by, om end man i bycentrum finder de ting, man har brug for på en skiferie – skibutikker, restauranter, svømmehal, barer, isstadion m.m.

Da langt de fleste hotelgæster har halvpension, er der ikke meget aften- og natteliv i byen. Folgarida kan derfor ikke anbefales til feststemte unge, der har fuld fart på partyskruen.

Derimod er byen perfekt til livsnydere, der sætter komfort og kulinariske oplevelser højere end muligheden for at give den gas på nattepisterne 

Derimod er byen perfekt til livsnydere, der sætter komfort og kulinariske oplevelser højere end muligheden for at give den gas på nattepisterne. Sammenlignet med andre skisportssteder er gennemsnitsalderen blandt de besøgende da også væsentlig højere i Folgarida.

Ældre herrer blander sig med børne- skiskolen. Unge mænd i fartbølle- alderen er der derimod ganske få af.

Samtidig er over halvdelen af gæsterne italienere, og et stort antal indenlandske gæster plejer at borge for høj kvalitet.

Folgarida ligger i Dolomitterne, og fra byen fører to gondollifter op til plateauet Malghet Aut, som er det naturlige mødested. Her samles skiskolernes elever, og der ligger en stribe restauranter, hvor mange familier mødes til frokost.

Folgarida har fælles skiterræn med nabobyen Marilleva, og tilsammen mønstrer de 53 kilometer pister og 26 lifter. Fra Malghet Aut kan man fortsætte videre op til Monte Vigo, der med sine 2179 meters højde er områdets højeste tinde. Herfra breder pisterne sig ud i alle retninger.

Der er mulighed for at nyde pisterne i ro og mag uden at blive forstyret af unge fartdjævle.

Folgarida-Marilleva er en del af skiområdet Val di Sole, der desuden består af Passo del Tonale og det lille område Peio. Disse to områder kan dog kun nås i bus eller bil, og afstanden gør det ikke specielt attraktivt at drage dertil.

Til gengæld er Folgarida-Marilleva sammenhængende med det skiområde, der hører til den kendte og mondæne skisportsby Madonna di Campiglio, hvor terrænet når helt op til 2504 meter. Med vanlig italiensk sans for at gøre simple ting komplicerede hører Folgarida-Marilleva i Val di Sole-området sammen med to andre skiområder, der ligger et stykke væk. Derimod hører Madonna di Campiglio ikke til Val di Sole, selv om området hænger direkte sammen med Folgarida-Marilleva.

For at gøre forvirringen total hører både Val di Sole, Madonna di Campiglio og flere andre nærliggende skisteder med til det rigtigt store skiterræn – Skirama Dolomiti – der tilsammen har 150 lifter og 380 km pister.

Alt det behøves man dog ikke at spekulere på som besøgende. Her kan man nøjes med at forholde sig til, at det sammenhængende område med Folgarida-Marilleva samt Madonna di Campiglio har 120 kilometer pister. Ikke noget kæmpestort terræn, men dog alt rigeligt til en uges skiferie for stort alle på nær de mest hardcore pistefræsere.

Maden er en stor del af fornøjelsen ved at holde skiferie i Italien 

Skiterrænet er ganske alsidigt med både hyggelige skovpister samt højalpine stykker over trægrænsen – sidstnævnte ofte med formidabel udsigt over de sneklædte bjergtinder.

Der er rigtigt mange dejligt brede boulevarder, hvor der er masser af plads, og generelt er der klart mest af det lette og middelsvære terræn. Dermed ikke være sagt, at der mangler udfordringer til eksperterne.

Det er den kulsorte Orti-pist fra toppen af bjerget Dos de la Pesa og ned til Marilleva by et godt eksempel på. Pisten har flere steder en hældning på 55 grader, og det er altså pænt stejlt. Den sorte piste fra Malghet Aut og ned til Folgaridas bycentrum er også dejlig stejl og bred, og ligesom på Orti-pisten har man den næsten helt for sig selv.

Pukler er der heldigvis stort set ingen af, hvilkes skyldes, at man her som i resten af Italien har en fremragende pistepræparering. Lifterne i området er en blanding af nyere samt en række aldrende af slagsen.

Fra hotellet og direkte ned på pisten - skiferie som det bør være.

I Italien er man ikke helt så langt fremme i skistøvlerne, hvad moderne liftteknologi angår, som i f.eks. Schweiz og Frankrig. Alligevel er kun ganske få flaskehalse i terrænet, hvor den mest irriterende er stoleliften på vejen fra Folgarida og det sidste stykke op til Monte Vigo.

På vej op i lifterne kan man så til gengæld nyde den sol, som der er meget af. Folgarida ligger således ikke for ingenting i Val di Sole – Solens Dal. Snemængderne er statistisk set også rigelige, og skulle vinterhimlens gaver i form af det hvide guld være sparsomt et år, så kan man trøste sig med, at op til 90 pct. af pisterne er dækket af snekanoner.

Derudover bør man også glæde sig over, at der på grund af gæsternes lidt højere gennemsnitsalder er ganske få unge fartdjævle tilstede på pisterne. Der bliver generelt kørt afdæmpet, hvilket er ganske rart. Endelig er det ikke kun på hotellerne, at man spiser godt under en skiferie i Folgarida.

Restauranterne ude i skiterrænet holder også en høj standard, og maden er en stor del af fornøjelsen ved at holde skiferie i Italien. Blandt flere gode restauranter kan La Buca på toppen af Monte Spolverino i Folgarida-området anbefales. Her får man fremragende pizzaer, som kan nydes på den store åbne solterasse.

Østrigs sande ski-eldorado
Alpeflække med storslået skiløb
Sådan kan du eje Venedig