15.10.2010 tekst: Carsten Larsen

Galapagos – en verden for sig selv

RejserTag et skridt ind i en verden af vilde dyr. Galapagosøerne byder på en overflod af unikke dyr, der boltrer sig i deres naturlige miljø.

Allerede i det øjeblik foden sættes på øen San Cristóbal, er man i en anden verden – dyrenes verden. Det første, der møder en, er søløver, som slænger sig hjemmevant på bænke og trapper i havneområdet. Og de virker til at være fuldstændig upåvirkede af vores tilstedeværelse. Og man får umiddelbart en fornemmelse af, at man skal stå tidligt op for at erobre en siddeplads nede ved havnen.

Søløverne er blot indledningen på et otte dage langt eventyr, hvor vilde dyr boltrer sig for fødderne af en 

Om aftenen er søløverne oven i købet i stand til at forcere et hegn og bevæge sig ind i forretningerne på havnefronten, hvor de helt upåvirket kan optage hele indgangspartiet. Der er i det hele taget langt flere søløver på øen San Cristóbal end mennesker. Og de opfører sig også som om det er deres ø. Søløverne er blot indledningen på et otte dage langt eventyr, hvor vilde dyr boltrer sig for fødderne af en.


Søløver slænger sig hjemmevant på bænkene i San Cristobal havn.

Læs også:
Mauritius på kongelig manér
Sådan kan du eje Venedig
Tag toget til verdens tag

Svømmende leguaner

I Danmark er man nok vant til at se heste, køer og små kvidrende spurve. På Galapagos er det imidlertid fugle med knaldrøde og blå fødder, fugle som ikke længere kan flyve og gigantiske skildpadder på op til 300 kg. De har alle udviklet sig til at overleve på de vilkår, de enkelte øer sætter. Nogle øer er et paradis for havfugle, mens andre appellerer mere til svømmende leguaner med hanekam og skarver, hvor vingerne i dag er så små, at de ikke længere kan flyve.

Der er blevet snorklet med pingviner, revhajer, søløver og farverige fisk i alle afskygninger 

De enorme landskildpadder på 300 kg kan blive over 170 år gamle. Alle er de unikke for Galapagos og er samtidig truede dyrearter. Det var imidlertid de mange øgler med hanekam, som skræmte den engelske opdagelsesrejsende, Charles Darwin mest, da han ankom til Galapagos for lidt over 150 år siden på sejlskibet HMS Beagle.


Luksusskibet, M/Y Grace, gør den ofte hårde sø til en behagelig oplevelse..

Og skibe er fortsat den foretrukne vej til naturrigdommene på Galapagos. Her bliver tiden nemlig udnyttet optimalt ved at sejle de lange distancer om natten. Og umiddelbart efter morgenmaden sættes de 16 gæster på luksusbåden i land via store gummibåde.

Efter vores første møde med de allestedsnærværende søløver bliver vi sejlet ud til M/Y Grace, som sejler en af de mest omfangsrige ruter på Galapagos. Hun er samtidig det luksusskib, som skal være vores hjem i de næste otte dage, mens vi sejler rundt mellem Galapagosøerne.


En farverig landøgle ligger afventende i vildnisset, efter at den har forladt sin trygge jordhule og er krøbet ud solen.

Skibet er i dag blevet gennemrenoveret og ført tilbage til sit oprindelige navn– efter den afdøde ejer prinsesse Grace af Monaco. Og allerede i starten af turen erfarer man, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvor sødygtig en båd man befi nder sig på. Ruten er nemlig både lang og krævende.

Alle mærker det på deres krop efter en hård og rullende natlig sejlads til fugleriget på den synkende vulkan, Genovesa. Umiddelbart efter landsætning glemmes nattens hårde strabadser. På øen Genovesa afløser den ene unikke fugl efter den anden hinanden. Fuglene nærmest vimser rundt for fødderne af os.


Den op til 300 kg tunge landskildpadde, som kan blive over 170 år gammel, er vartegnet for Galapagosøerne.

Det daglige program er i det hele taget tungt pakket med aktiviteter. I mellem de to daglige landsætninger kaster alle de ombordværende sig lystigt ud fra de medbragte gummibåde for at snorkle i et farvand, der af dykkermagasiner er kåret som verdens bedste sted at dykke. Og vores »naturalist guide« kan signere for den påstand.

Med mere end 6000 registrerede dyk på Galapagosøerne er han et sandt orakel, når man søger svar på dyrelivet i havet og på landjorden. Der er blevet snorklet med pingviner, revhajer, søløver og farverige fisk i alle afskygninger.


En sule med de karakteristiske blå fødder.

Gigantiske søstjerner

I nogle tilfælde med en havbund oversået med gigantiske søstjerner i stærke farver. Efter otte dage i dyrenes verden står man stakåndet tilbage med en enestående indsigt i, hvordan arterne tilpasser sig de levevilkår naturen byder på.

Læs også:
TV: På businessclass til Solens Rige
Togtur gennem vandfald og dybe slugter
Cruise er det nye La Santa Sport

borsen statistik bnt
Land
Ecuador
Region
Galapos øerne
Se også
Sydamerikas største turistattraktion
Vejen til Den Forsvundne By
Meget mere end en fest-ø
Fakta
Galapagos

Det var den engelske opdagelsesrejsende og evolutionsteoretiker, Charles Darwin, som for lidt over 150 år siden satte Galapagos på landkortet med hans evolutionsteorier i arternes oprindelse, som rystede både den videnskabelige og religiøse verden. Det var imidlertid 23 år tidligere, at grundstenen til bogen om arternes oprindelse blev lagt, da Darwin ankom til Galapagosøerne på sejlskibet HMS Beagle. Her var det skjolde fra de gigantiske landskildpadder på op til 300 kg, som lagde grundstenen til hans teori om, at kun de stærkeste overlever.

Øerne er opstået ved vulkanudbrud, og de har aldrig været en del af noget kontinent. Det betyder, at dyrene på de enkelte øer har udviklet sig i fuldstændig isolation. Mens variationer af dyrene ofte kan fi ndes andre steder i verden, så er det kun på Galapagos man fi nder en skarp adskillelse mellem lignende arter, som hver især har udviklet sig helt specielt for at klare sig på de enkelte øer.
Der er ikke umiddelbart et bedste tidspunkt at besøge Galapagosøerne på, men der er en højog
lavsæson.

Børsen Weekend
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste