RejserBallonfærd er helt afhængig af vind og vejr. Ingen anden transportform i luften er så bestemt af, hvordan vejret arter sig. Det stærkt omskiftelige danske vejrlig betyder, at alle muligheder for godt ballonvejr herhjemme skal udnyttes.

Det ved luftskipper og kongelig dansk aeronaut Christoffer Mundt, som har inviteret dagbladet Børsen med på en tur i vidjekurven med sin enorme varmluftballon Frigg.

Udsigten er mageløs. Vi kan se fra Roskilde by til toppen af Sjælland, og vi kan se til Køge 

Christoffer Mundt er konkurrenceflyver, men flyver også med gæster i kraft af en sponsoraftale, han har med Dong Energy. Skipper har valgt sankthansaften til flyvning, fordi den gerne skulle vise sig at blive en af de ca. 40 dage om året, hvor flyvevejret er optimalt. Mere om dette væsentlige emne senere.

Ballonteamet pakker sammen efter flyvningen.

Det er bedst af flyve i ballon om morgenen og om aftenen dvs. før solopgang og efter solnedgang, så solens varme ikke skaber for megen termik og uro i luften. Der skal være ro på. Gerne en vindhastighed på fem knob eller ca. ni kilometer i timen – for helt uden vind bevæger ballonen sig ikke en meter. Der skal heller ikke være for meget vind, for så kan det knibe med en sikker landing. Og en erfaren luftskipper sætter sine passageres sikkerhed over alt.

Læs også:
USAs smukkeste skyline
Her er verdens længste strand
Fridykkernes paradis

Efter moden overvejelse og konsultationer med meteorologerne besluttede luftskipper Christoffer Mundt at lette fra en fodboldbane ved Sankt Hans Hospital ved Roskilde Fjord. Vi ankommer til boldbanen, der er omkranset af høje træer, sent om eftermiddagen. Vi er fem passagerer, som straks kaster os over et medbragt ostefad, mens Christoffer Mundt og hans coskipper Henrik Hermansson tegner og forklarer, mens de holder øje med vinden i træerne omkring banen.

Der redegøres længe og indforstået om corioluskraften og søbrisen, mikro-meteorologiske fænomener, som er en essentiel del af en ballonfærd, fordi de påvirker vindforholdene længst nede i jordens luftkappe, hvor vi skal flyve i dag – op til ca. 1500 fod eller knap 500 meter over havets overflade.

Forinden afgang har Christoffer Mundt sendt en lille sort heliumfyldt prøveballon op for at se, hvordan den opfører sig i de højere luftlag. Med solbrillerne trukket hårdt op i panden følger han den omhyggeligt med et skarpt blik i sit pejlekompas op over trækronerne.

Han tæller sekunder for at bestemme prøveballonens højde, mens den stiger til himmels og derved giver vigtig viden om, hvordan den store ballon vil opføre sig, når den går til vejrs. Også skyerne bliver studeret nøje. De er ved at forsvinde, fordi de ikke længere fyldes op. Vi stirrer alle efter den lille sorte prik på himlen, indtil vi ikke kan se den mere. Der skal vi op om lidt. En times tid senere sendes endnu en lille sort prøveballon op.

»Denne gang er det meget bedre, skyerne er ved at fordampe, fordi solopvarmningen er ved at forsvinde og vinden bærer pænt øst, sydøst med ca. 10 knob. Det bør bringe os fint ind over Roskilde by med retning direkte mod Køge Bugt. Kurs 110 grader,« siger skipper.

En varmluftballon flyver med vinden, men den kan have forskellig retning og hastighed, alt efter hvor højt der flyves. Derfor er det vigtigt at luftskipper har styr på, hvordan vinden ter sig i de forskellige højder, han agter at flyve i. Ballonfærd handler om grundig forberedelse.

Ballonflyvning er helt stille. Vinden høres ikke, men det gør alle lydene fra jorden tydeligt 

Manøvremulighederne for en varmluftballon er ret begrænsede. Ballonen kan bringes til at dreje rundt om sig selv, men sejle hårdt op mod vinden som ved bidevind på et sejlskib, det kan den ikke. Søfartsudtryk er dog ikke luftskipper Christoffer Mundt fremmed. Han har selv uddannelse som yachtskipper. Og der er mange fællestræk mellem sejlads med sejl og ballonfart.

Men først skal ballonen pakkes ud. Den befinder sig sammen med de fint polstrede blanke gastanke, brænder og kurv samt alt det øvrige grej i en trailer, som skal tømmes. Alle hjælper til, forsynet med nogle overdimensionerede handsker.

Det første, som slår en ballondebutant med måben, er ballonens enorme størrelse. Der er 28 meter til toppen. 17 meter i diameter og der er 1000 kvadratmeter nylonstof, som forsigtigt skal strækkes ud og fyldes først med almindelig luft fra en transportabel motordrevet propel.

Set fra luften. Her et sankthansbål.

Siden sættes gasbrænderne til, så luften kan blive varmet op og ballonen efterhånden fyldes og stå lodret spændt op over kurven, stram og strunk i al sin magt og vælde. Christoffer Mundt forklarer, at der er færre molekyler i den varme luft. Det gør luften inde i ballonen lettere end luften udenfor. Derfor stiger den. Den stiger ikke, fordi luften er varm.

Så inviterer luftskipper passagererne en ad gangen om bord i kurven, som i forvejen rummer tre store gasflasker med en blanding af propan- og butangas, som når den brændes af med en voldsom hvæsen i de to overdimensionerede bunsenbrændere lige over vore hoveder, bringer temperaturen inden i ballonen op på ca. 100 grader – og så letter den lige så stille.

Ombordværende har hovedbeklædning på, fordi strålevarmen fra brænderne er ret intens. Vi bliver fortalt at kurven er flettet, så eventuelt udsivende gas kan drive væk, men den bløde kurv er også god til at tage imod stød ved landingen. Alt sammen meget betryggende for den forestående færd. Rundt om er instrumenterne spændt fast. En højdemåler og en sensor, som kan fortælle, hvor varmt der er inde i ballonen, kompas, en fartmåler og GPS med kort samt et par radioer.

Der er 40 luftskippere i Danmark. Christoffer Mundt har fløjet som luftskipper siden 1991. For at blive luftskipper skal man have fløjet ballon som medhjælper i to år, gennemført 16 flyvetimer med instruktør og bestå en praktisk eksamen, som overvåges af Statens Luftfartsvæsen.

Vi står nu tilbage stadig med suget i maven efter en helt unik flyveoplevelse 

Hertil kommer en ret omfattende uddannelse i radiokommunikation og masser af meteorologi. Christoffer Mundt tilhører eliten af luftskippere med en 12. plads ved sidste års europamesterskab, som blev holdt i Brissac-Quince i Frankrig i august sidste år med 83 deltagende ballonskippere.

»Vi har høje ambitioner,« siger Christoffer Mundt, som også skal deltage i konkurrenceflyvning i år.

Ballonskipper christoffer Mundt justerer gasbrænderne før afgang.

Ligesom et skib, der er hæmmet af sin bevægelse af sin dybgang, er ballonen ret begrænset i sin manøvredygtighed. Det betyder at alle andre flyvende fartøjer skal vige for den. Men det betyder ikke, at man bare kan komme brasende i sin ballon. Christoffer Mundt melder da også sin flyvning til Lufthavnen i Roskilde over sin medbragte radio. Der er også radiokontakt til co-skipper Henrik Hermansson, som følger med nede på jorden i sin bil med den tomme ballontrailer hægtet bagpå.

Ballonflyvning er helt stille. Vinden høres ikke, men det gør alle lydene fra jorden tydeligt. Børnenes glade hujen, når de vinker til ballonen, mens sankthansbålenes røgfaner begynder at dukke op, og sangen løfter sig op mod ballonen.

Der er rigtig mange bål at se ud over Sjælland, og der er forbløffende mange trampoliner: små sorte cirkler i haverne med en blå ring udenom. Det ser ud som om alle børn i Danmark har en. Mange mennesker er ude i haverne eller samlet omkring bålene, og der vinkes hele tide – især børnene bliver helt ellevilde. Balloner gør folk i godt humør. Vi ser mange dyr på markerne, hestene kender ballonen, så de bliver ikke længere forskrækkede. Det gør harerne derimod, de piler rundt i markernes hjulspor, når vi kommer forbi.

Udsigten er mageløs. Vi kan se fra Roskilde by til toppen af Sjælland, og vi kan se til Køge. Vi driver forbi domkirken og kan se den orange scene til Roskilde Festival rejst. Luften er klar og den dufter svagt af brænderøg fra hekseafbrændingerne. Vores eget medbragte hvæsende gasbål oven over os sender indimellem meterlange flammestråler op i ballonens indre, men al samtale må forstumme, når skipper sætter tryk på for at løfte os over trækronerne, når vi flyver lavt.

Efter 55 minutters flyvning lægges an til landing. Luftskipper Christoffer Mundt har udset sig en mark. Vi skal lige hæve os op over højspændingsledningerne, før han kan sætte ballonen forsigtigt ned på jorden. Kurven glider sagte ned og frem og landingen er fuldstændig udramatisk og stille på en langhåret græsmark ved Karlslunde. Et træk i en snor og ballonen tømmes for luft. Alle hjælper til med nedpakningen, som tager få minutter.

Efterfølgende foregår den rituelle ballondåb, som forestås med udsøgt omhu af luftskipper assisteret af Henrik Hermansson, som er kørt ind på marken med sin bil og anhængeren til ballonen. Elementerne i dåben skal ikke afsløres her, dog er der tale om en indvielse, som er i stil med den, sejlende udsættes for, når de runder ækvator første gang. Således indviede vi står nu tilbage stadig med suget i maven efter en helt unik flyveoplevelse.

Læs også:
Gemytlighed og luksus i Alperne
Flyv F-16 i Roskilde
Glemt departement for vin og gastronomi