RejserDet franske departement Dordogne – traditionelt kaldet Périgord– er et relativt overset hjørne af Frankrig, hvor man til fulde kan få tilfredstillet sit behov for kultur, vin og gastronomi.
Périgord i det Sydvestlige Frankrig er indbegrebet af det såkaldt dybe Frankrig, la France profonde. Hyggelige landsbyer med middelalderfæstninger og små kirker, drypstenshuler og tusindårige hulemalerier. Men først og fremmest med joie de vivre i centrum – den franske livsglæde. Håndværksbagere, charcuterimarkeder, vingårde og små restauranter er fælles om at hylde tungens sanselighed og ganens nydelse.
Périgord kan tage pusten fra selv den mest dedikerede historielærer
Périgord kan tage pusten fra selv den mest dedikerede historielærer. De kulturelle attraktioner ligger som smykker på en perlerække i det sydvestlige Frankrig og ikke mindst i Périgord, der ligger vest for den franske vinhovedstad Bordeaux.
Fransk livsglæde i det grønne i Périgord.
På en enkelt strækning på 25 km langs den bugtende Vézère flod indskriver ikke færre end 15 grotter sig på UNESCO’s liste over menneskehedens kulturarv. I Danmark har vi i alt tre navne på listen.
Læs også:
Her er verdens længste strand
Verdens bedste 1. klasses flysæde er fundet
Femstjernet VM-bold på Afrikas sydspids
Departementet kalder sig slet og ret for »menneskehedens vugge.« Dette er dog ikke en pr-agents vinøse fantasi, men skinbarlig sandhed. Skelettet efter vores nærmeste forhistoriske forfader, Kro-Magnon-manden, blev fundet i udkanten af landsbyen Les Ezyies i 1868.
I Lascaux-grotten opdagede man i 1940 hulemalerier af bisonokser, hjorte og stenbukke. Malerierne dateres titusinder af år tilbage, og grotten kaldes »Stenalderens sixtinske kapel.«
Gamle middelalderborge
Périgirod er europæisk histories kerneland. Man behøver ikke køre langt i Périgord. Som landskabet bølger med vinstokke mod syd og egetræer og violette judastræer mod nord oplever vi den ene historiske seværdighed efter den anden. Middelalderlandsbyer er befæstede med huller i de tykke mure til bueskytterne.
Massive udkigstårne rager op over landskabet. Gamle borge hæver sig dramatisk over Dordogne flodens krumninger med deres spidse tårne. De tunge mure hensætter én til middelalderens klaustrofobi. Ornamenterede kirkefresker har svajende arkader og duvende kvindebuster.
Middelalderens krigsskueplads Périgord angribes måske bedst i dag med kniv og gaffel
Ganske som i de hedengangne, krigeriske dage maser landsbyerne sig defensivt sammen. Som små firskårne skikkelser står murstenshusene skulder ved skulder på højene. Engang bølgede krige frem og tilbage i området. Religionskrigene mellem protestanter og katolikker. 100-års krigen, som endte med at franskmændene fik smidt englændere ud af kontinentet.
Les Jardins de Marqueyssac er et eksempel på moderne fransk havekunst.
Det er alt sammen længe siden. Det landlige Périgord er sluppet nådigt gennem senere århundreders krige. I modsætning til Sydfrankrig har man også undgået kaotisk urbanisering og overdreven masseturisme. Vi er langt fra de tætte bilkøer langs Middelhavets udtørrede klippekyster med trætte familier og campister og stressede restaurationsarbejdere.
De små landsbyer i det bakkede, mørkegrønne landskab fremstår ofte som umærket af tidens tand. Var det ikke for de små hyggelige veje, kunne man føle sig sat tilbage til middelalderen. Bebyggelsen er spredt, ofte gamle landarbejderboliger eller vingårde mellem frugtplantager, små skovearealer og vinmarker.
Delikate specialiteter
For 50 år siden vrimlede det i landskabet med forfaldne bondegårde. I dag er de næsten alle opkøbt af tilrejsende franskmænd, hollændere, englændere og skandinaver. De er blevet restaureret med nænsom respekt for den landlige arkitektur, skifertagene, de massive mure, de små vinduer og de forsirede gadeskilte.
Middelalderens krigsskueplads Périgord angribes måske bedst i dag med kniv og gaffel. Godt nok er mange af de besøgende akademikere, folk fra liberale erhverv og bedrestillede selvstændige. Men en rejse til Dordogne behøver på ingen måde at foregå med næsen begravet i en rejseguide. For mange vil det snarere foregå med næsen ivrigt sniffende et vinglas’ bouquet.
De små hyggelige veje lader sig lokke af skilte, der falbyder vine, fåreoste eller frisk frugt som abrikos, æbler eller nødder
Her er også et folkeligt, fransk turistklientel, som holder af at fiske ved de små floder eller slå deres havemøbler op under kastanjetræerne og nyde egnens specialiteter. Og det er ikke så tosset. Godt nok klager de små landbrug som andre steder i Europa over svindende livsgrundlag og de fleste små bønder opgiver ævred. Men det mærker man heldigvis ikke noget til, når man lægger vejen forbi de små gademarkeder.
Hver landsby har sin ugentlige markedsdag, hvor byens torv forvandles til rækker af små boder med charcuterivarer. Her inviterer de handlende ivrigt én til at småsmage sig gennem gaden og de lokale specialiteter. Det er som at være til reception!
Men danske ferniseringer kan i gastronomisk henseende godt gå hen og lægge sig. For anderledes overvældende er udbuddet med smagsprøver på stedlige svampe, kastanjer, gedeoste, vine og naturligvis foie gras.
Køkkenet i Périgord er enkelt og landligt og kredser om and og gås. Det er kendt over hele Frankrig for sine trøfler, sine cèpes (Karl Johan-svampe) og naturligvis sin gåse- og andelever. Postejen nydes bedst i små mængder ledsaget af en sødlig, stærk vin.
Her er også en lang række af lokale specialiteter baseret på gammel, landlig savoir-faire og gastronomi. Sprødt lam med trøffeldyppede kartofler (pommes sardelaises), fisk fra floderne og nøddesalater.
Hulemalerier i grotter
Når tiden er til at samle appetit til næste gåseleverpostej, kan man passende tage på sejltur ned ad Dordogne-floden med en gammel flodpram – som i sin tid fragtede tømmer af egetræ ned til Bordeaux, hvor det omdannedes til vintønder. Eller man kan besøge et middelalderslot eller en grotte med tusinde år gamle vægmalerier.
Der findes også et netværk af cykelstier. Her er det dog alfa og omega, at man anskaffer sig cykelkort for ikke at havne på trafikerede, franske hovedveje. Landskabet med dets moderate stigninger egner sig fint til cykling. Det er ikke fladt og konturløst som de uendelige marker ved Paris eller Les Landes. Men som egnens mennesker er det generelt åbent. Grønt og frodigt og meget varieret.
Vi er i det såkaldte Sorte Périgord karakteriseret ved klippeforbjerge og lave mørke bøgetræsstammer. Mange af husene er farvet af okker kalk og glider harmonisk ind i landskabet med deres massive mure. Her lugter krydret af timian, lavendel og lindetræernes blomster. Fra sen eftermiddag gjalder her af cikadesang.
Skinsygt vinaristokrati
Det sjoveste er møderne med de lokale. Møderne opstår f.eks. når man undervejs på de små hyggelige veje lader sig lokke af skilte, der falbyder vine, fåreoste eller frisk frugt som abrikos, æbler eller nødder.
Vi mødte 35-årige norske Katharina Mowinckel, som er tidligere jockey – nu vinbonde med eget vinhus, Château K. Hun beretter om det gamle vinaristokrati i Bordeaux, som skinsygt holder på sine netværk og hemmeligheder.
Her i Périgord – langt fra de store byer – har hun mødt lutter hjælpsomhed fra lokale. Salg af fransk vin er dog op ad bakke, fortæller hun.
Der findes slotte, som har lukreret på fransk ry og solgt dårlig vin i årevis. Det har undermineret ryet. Og oversøiske vine har dumpet priserne. Mens vi klirrer med flaskerne på vej ud, får vi dog at vide, at hun har solgt vin til Nobelprismiddagen i Oslo. Så helt galt står det måske ikke til for Château K!
Overnatning på slotte
Man kan leje et hus for en uge og lave dagsudflugter rundt på egnen. Men det kan anbefales at overnatte hos de lokale i de såkaldte chambre d’hôte de charme, hvor man indlogeres ofte med hel- eller halvpension med lokale specialiteter.
Bliver man træt af den intime kontakt i private hjem, kan man for eksempel opsøge en hotelkæde af franske slotte. Her indlogeres man måske på en gammel herregård i rum med statuer og rå fæstningsmurværk eller i en store suite med tunge, draperede møbler, guldindrammede spejle og velourtapeter!
Læs også:
Udsigt fra Moskvas dyreste hotel
Daseferie i Mellemøstens Mallorca
I ballon over det bizarre Tyrkiet
