Moskva Ritz-Carlton ligger så centralt i byen, at gæsterne fra deres værelser kan nyde udsigten over til Den Røde Plads, St. Basil-katedralen og Kreml.

21.05.2010 tekst: Ole Troelsø

Udsigt fra Moskvas dyreste hotel

RejserEnkelte hoteller er et fænomen i sig selv. Således også The Ritz-Carlton i Moskva, hvor en hel etage er dedikeret til VIP-gæsterne. Pleasure indlogerede sig blandt russiske rigmænd, arabiske sheiker og storbyhippe personalities

Forestillingerne om den ødsle, rige russer, der spenderer små formuer på at udtrykke høj status, er forventelig på Moskvas dyreste hotel. Men jeg spejder forgæves efter sådanne typer, for øjet mødes i stedet af et syn, der ikke adskiller sig fra, hvad man ser på andre luksushoteller, som Hotel de Crillon i Paris eller The Four Seasons i New York.

Hvis man indlogerer sig i en suite på Ritz-Carlton under sit moskvabesøg, så giver det maksimal score i hotelkategorien 



Moskvas Ritz-Carlton er nemlig med helt oppe i topklassen, og at dømme efter publikum i lobbyen – og i øvrigt rundt omkring på hotellet – går tendensen mere i retning af understatement end det hiphopagtige blingokrati, som dominerede Moskva fra 1990’erne og langt op i nullerne.


Den danske designklassiker Svanen synes at møde Fabergés berømte ædelstensæg i loungen i O2-baren på hotellets top.

Men tag ikke fejl, selv om statusspillets regler er justeret en smule, således at en stretch-Hummer og diamanter i Rolex-uret ikke længere er lig med ubetinget sejr, så er statusspillet naturligvis lige så aktuelt i Moskva som i alle andre storbyer. Og hvis man indlogerer sig i en suite på Ritz-Carlton under sit moskvabesøg, så giver det maksimal score i hotelkategorien.

Læs også:
VM-Palads for FIFA-bosser
Minimal billetpris på verdens største fly
En glad badeferie i Caribien

Ritz-Carlton er opført i 2007, men ligner alligevel en gammel bygning, eftersom designet er tilstræbt de europæiske traditioner, som eliten så op til i de sidste zarers tid. De havde residens inde i Kreml-fæstningen, som ligger lige i nærheden, for Ritz-Carlton har en utrolig central beliggenhed lige ved Den Røde Plads.


Som i gamle amerikanske sort-hvid film bliver elevatorerne til tider betjent af hotellets altid smilende piccoliner eller piccoloer.

Interiøret skinner af velpoleret marmor, gløder af bladguld og er i det hele taget klart »ritzy« – altså klassisk eksklusivt og mondænt. Endda i en grad, som måske ikke ligefrem imponerer den arabiske delegation på vej ud af Rolls-Royce-kortegen, men som dog skinner så meget, at en indfødt emirati vil kunne føle sig nogenlunde hjemme.

Adgang til suiten

De billigste værelser koster fra 4700 kr., en Executive Suite med adgang til Club Lounge fås fra 7600 kr., mens The Ritz-Carlton Suite koster 23.400 kr. Den boede Barack Obama i øvrigt i, da han i fjor besøgte Moskva, men den stod tom under mit besøg, så jeg fik en rundtur i den 230 kvadratmeter store suite.

Her er bl.a. en spisestue med plads til 12 gæster, et separat kontor og en stue, hjemligt udstyret med bl.a. et skinnende flygel 



Ja, det er jo ikke meget, hvis man sammenligner med f.eks. Dubais største suiter, men det må siges at gå an. Her er bl.a. en spisestue med plads til 12 gæster, et separat kontor og en stue, hjemligt udstyret med bl.a. et skinnende flygel.

En af væggene har glas fra gulv til loft, så der er fri udsigt til Kreml, Den Røde Plads og St. Basil-katedralen, hvilket umiddelbart må bekymre såvel Barack Obama som spydspidsen af hotellets russiske målgruppe. For hvad nu hvis en modstander eller galning i en eller anden sammenhæng skulle finde på at sætte en helikopter ind i kampen og affyre en maskingeværsalve gennem disse store vinduer?


Blomsterdekorationer er som regel gode pejlemærker for ekstravagance, og det russiske superhotel holder sig bestemt ikke tilbage.

Men frygt ikke, der er naturligvis tale om skudsikkert panserglas, ganske som spisestuens skinnende mahognidøre har et tykt lag jern inderst, sådan at man kan anvende stuen som et håndgranatsikkert såkaldt panic room, hvis noget alligevel skulle gå galt.

Undertegnede boede i et værelse på samme etage som selve suiten – om end jeg ikke var forkælet med skudsikkert glas – hvilket dog ikke slog skår i glæden, for her på den såkaldte Club Floor er alle VIP. Her deler man en særlig lounge med beboerne i den nævnte suite, om end de nok ikke benytter privilegiet så ofte.

Check-in i højden

Jeg blev bekendt med loungen allerede ved indtjekningen, som ved ophold på Club Floor foregår heroppe frem for nede i receptionen. Der var ikke gået to minutter fra min ankomst, til en venlig tjener stod parat med et glas champagne, hvilket understreger den næstekærlige stemning, som gennemsyrer Ritz-Carlton, hvor medarbejderne jo er »ladies and gentlemen who serve ladies and gentlemen.«

Der var ikke gået to minutter fra min ankomst, til en venlig tjener stod parat med et glas champagne, hvilket understreger den næstekærlige stemning, som gennemsyrer Ritz-Carlton 



Loungen byder døgnet rundt på forfriskninger, organiseret i fem skiftende regi. Tidligst på dagen en let morgenmad, senere en fuld morgenmadsbuffet, fulgt af en righoldig frokostbanket, afternoon tea med en syndflod af kager fra hotellets fremragende konditori og sidenhen en aftenbuffet.


Værelserne udmærker sig bl.a. ved at tilbyde langt mere plads end Moskvas øvrige hoteller. Plads, der fyldes ud med luksus i overflod.

Ligesom man naturligvis altid kan få sandwich, kaffe, cocktails, eller hvad man nu har lyst til – altsammen indeholdt i prisen for et værelse på Club Floor-etagen.

Således er det nærmest at betegne som rettidig omhu at vælge Club Floor frem for et standardværelse, selv om det koster ca. 3000 kr. mere. Et beløb, der dog hurtigt kan tjenes hjem med en passende frokost, et velfortjent konditoribesøg om eftermiddagen, et aftensmåltid og en lille bid natmad.

Det russiske køkken

Hotellet har dog også andre fristelser på det kulinariske område, endda med en vis spredning. I lobbyniveauet kan man f.eks. opleve det russiske køkken, hvilket nogle pr. refleks vil opfatte som en advarsel, nemlig de, som har rejst i Rusland. De ved, at landets køkken som regel bør undgås, i hvert fald hvis det antager den form, som gennemsnitsrusseren oplever til daglig.

Her flokkes den type gæster, som ikke er modstandere af smart design, champagne og cocktails, men som værdsætter tonerne af celebre dj’s, som jævnligt er på spil 



Men i det rige Moskva findes der en sjælden repræsentation af restauranter, som serverer en udsøgt version af de klassiske, russiske retter. Bedst kendt er den nærved liggende Café Pushkin, som lever op til sit gode ry, og som man absolut bør besøge, hvis tiden tillader det.

En tilsvarende høj madkvalitet findes dog lige her i hotellets lobby, hvor restaurant Caviarterre ligger. Indretningen er betagende med mørke egetræsgulve og vægge i samme materiale, smykket med kunstfærdige udskæringer, som går igen på de magelige, polstrede stole.


Hotellets sushi er på et højt niveau. Ikke bare fordi sushibaren ligger øverst i bygningen, men også fordi den friske fisk flyves ind direkte fra Tokyos fiskemarked.

Bordene er halvanden gange større end sædvanlige restaurationsborde, og man kan således drømme sig lidt i retning af at være gæst hos en russisk greve i Tolstojs gamle Rusland, hvor de velstillede havde godt med albuerum, ganske som i dag.

Men hvis man foretrækker at opleve nutidens adel, altså pengefyrsterne, som den franske gastronom Brillat-Savarin kaldte dem, så bør man nok indfinde sig på toppen af hotellet, hvor den hypermoderne, meget smarte og modeprægede bar kaldet 02 Bar har til huse.


Da Sovjethotellet Kosmopol lå her, osede Ladaer om kap med gamle Zil-limousiner. Nu har Audi og BMW taget over, og man bliver ikke skældt, men hjulpet ud.

Her ville Brillat-Savarin nok have nydt at betragte den japanske kok tilberede sushi af fisk fløjet ind fra Tokyo, ligesom han nok ville nappe en lille grillet bøf fra steakrestauranten deroppe.

Og mens man så spiser dette, kan man roligt nyde udsigten over Moskva, eller nøjes med at betragte de smukke omgivelser i den veldesignede bar. Her flokkes den type gæster, som ikke er modstandere af smart design, champagne og cocktails, men som værdsætter tonerne af celebre dj’s, som jævnligt er på spil. I denne flok er modefolk og deres følge lige så forventelige som duer ved en pølsevogn på Rådhuspladsen.

Rent tøj dagen derpå

Hvad enten man tiltrækkes af det ene eller det andet, så er serviceniveauet på hotellet højt, ikke mindst på selve værelserne, der generelt er meget store og veludstyrede.

Glem de sædvanlige minibarers fornærmende små flasker, her optræder spiritussen i helflaskestørrelse, ligesom de forskellige slags snacks er af udsøgt kvalitet. Roomservice-kortet er lige så imponerende, ligesom frekvensen af vasketøjsservicen.


VIP-afdelingens lounge er der døgnet rundt dækket op med lækkerier. Her er et indblik i udvalget en sen eftermiddagstime lige inden cocktail hour.

Hotellet tilbyder f.eks., at gæsterne kan aflevere deres vasketøj når som helst i løbet af dagen og få det tilbage næste morgen klokken 9.00 – uden at skulle betale ekspresgebyr.

Næste morgen klokken 9.03 savnede jeg dog min aftenen forinden indleverede skjorte, hvilket jeg gjorde receptionen opmærksom på. Med det resultat at der klokken 9.08 lød en sagte banken på døren, hvorefter den velpressede skjorte blev overrakt til mig.

På samme måde målte jeg tidsrummet fra bestillingen af en Club Sandwich, til den frisklavede, gode mellemmad var mig i hænde. Det tog 22 minutter.

Den sidste imponerende detalje var, da jeg ringede efter drageren og derefter forlod værelset for at tjekke ud. Da jeg senere kom ned til lobbyen, havde drageren selv fundet frem til, hvilken limousine der skulle køre mig til lufthavnen, og placeret kufferterne i bagagerummet.

Det er små detaljer som disse, der skiller almindelige hoteller fra hoteller i særklasse.

borsen statistik bnt
Land
Rusland
Region
Moskva
Se også
Polens smukkeste by
Legendarisk skib anløber Danmark
Singlerejse eller det totale egotrip?
Fakta
RITZY RITZ Det engelske udtryk »ritzy« stammer fra hotellet af samme navn, altså Ritz. Det blev grundlagt af schweizeren Cesar Ritz, der arbejdede sig op fra tjenerlærling til succesfuld hoteldirektør og i 1898 åbnede sit eget hotel, nemlig Hotel Ritz i Paris. Dengang var han 48 år og en kendt person i branchen, hvor han tilskrives æren af at have været den første, som fraveg den sædvane, at hotelgæster spiste ved fællesborde som på et pensionat. Han introducerede a la carte-restauranten til hotelverdenen, og til at lede køkkenet havde han ingen ringere end den allerede dengang verdensberømte kok Auguste Escoffier. Cesar Ritz drev også Hotel Carlton i London – heraf navnet på det første Ritz-Carlton-hotel, som åbnede i Boston 1927 og satte nye standarder for hotelluksus. Det oprindelige Hotel Ritz i Paris forblev i familiens eje frem til 1979, hvor Monique Ritz solgte det til den ægyptiske Al Fayed-famile. Mange udenforstående har anvendt navnet »Ritz,« uden at det har forbindelse til Ritz-Carlton, som er navnet på det verdensomspændende foretagende, som Cesar Ritz’ hotelvirksomhed – især takket være den amerikanske forretningsmand William Johnson – udviklede sig til. Han købte navnerettighederne i 1983 og solgte senere til Marriot International, som nu driver de 71 Ritz-Carlton-hoteller med 31.000 medarbejdere rundt om i verden. Medarbejderne opmuntres til at følge kædens mantra, som lyder: »We are ladies and gentlemen, serving ladies and gentlemen.«
Magasinet Pleasure
 
 
 

Seneste rejse artikler


 
 
 

Seneste