RejserNormalt skriver vi ikke om lavprisprodukter her på pleasure.dk, men en gang i mellem må principperne vige for fornuften. Her er det nemlig ikke kvaliteten af produktet, men kun prisen, der er lav.
Prisen for en tur med Airbus 380 kommer ned på 697 kroner - retur
Drømmen om at sætte sig til rette i den enorme og nærmest naturstridige Airbus A380 bliver nemlig langt lettere at nå til sommer, hvor Air France vil sætte flyet ind på ruten London-Paris.
Læs også:
Femstjernet ferie til lavpris

Air France tilbyder som det første selskab billige billetter til det enorme A380
Flyet er ellers bygget til langdistanceruter, hvor op mod 800 passagerer deler pladsen på flyets to etager. Startprisen for en tur med Airbus 380 kommer ned på 697 kroner for en returrejse på økonomiklasse mellem metropolerne i perioden 12. juni til 30. august 2010 med én afgang dagligt.
Læs også:
Concordens fede halvfætter er klar
Kombineret med en lavprisbillet fra København til Paris, kan man altså komme til at opleve det op mod 560 tons tunge fly trodse tyngdekraften for en usædvanlig billig penge.
"For mange mennesker vil det være en sjælden mulighed for at prøve en tur med verdens største passagerfly, men nu er der chance for at prøve en kort og ikke mindst billig tur", fortæller Kenneth Karskov fra flybillet-søgemaskinen Viviro.com.

Stik til computeren, personlig tv-konsol med film og tv 'on demand' og en rigtig bar ombord. A380 går efter livsnyderne
Singapore Airlines var i oktober 2007 det første flyselskab til at byde velkommen ombord på verdens største passagerfly. Emirates, Qantas og Air France har fulgt efter og indlemmet det enorme fly i flåden. I øjeblikket gør Lufthansa de sidste forberedelser til at sætte deres første Airbus 380 i drift.
Air France har i alt 538 sæder på deres Airbus 380, og normalt bruger selskabet flyet på ruterne til Johannesburg og New York.
Læs også:
VM-Palads for FIFA-bosser
Hilton åbner ny undervandssuite
Daseferie i Mellemøstens Mallorca











