RejserDen centrale og sydkroatiske kyststrækning byder på skønne øer, stemningsfyldte gamle byer og masser af natur lidt inde i landet. Balkankrigens gru synes lysår tilbage.
Det er næsten umuligt at forestille sig, at for bare 19 år siden herskede her ragnarok med en rædselsslagen befolkning, der vadede rundt i murbrokker, huse med dybe granathuller og sort røg, som stjal udsigten over det dybblå hav.
Byen er uovertruffen – intet mindre
I dag virker det som om, intet af den gru nogensinde har fundet sted, når man står oppe på borgmuren og nyder et 360-graders panorama over Dubrovniks middelalderlige skønhed.
Den mondæne havnepromenade i Hvar by er stedet, hvor man både betragter og betragtes.
Byen er uovertruffen – intet mindre. Alt er stort set restaureret og genopbygget efter Balkankrigens massive ødelæggelser. Som en gevinst er den skønne mosaik af tegltagene atter røde, sådan som de engang for lang tid siden var.
Læs også:
I baljen med delfiner
Tag bad i Bath
Mageløse Mauritius
Netop fra den vældige to kilometer lange borgmur, som stort set omkranser hele den inderste by, får vi det ultimative syn, fordi stien øverst på muren er så tilpas høj, at man kan se tingene i fugleperspektiv – og bl.a. beundre en lille ø lige uden for havnen, hvor der vokser pinjer og akacier.
I bybilledet rager enkelte elementer op over tagene: den store kuppel på byens barokkatedral, det bastante fæstningstårn, Minceta, og St. Blasius-kirkens spir. Vi kigger også nedad, og får øje på små spændende detaljer, hvor det myldrer med små, krogede gyder og stræder, som forsvinder i et virvar af labyrinter.
Pudset sandsten
Husfacaderne er nænsomt vedligeholdt i beige, pudset sandsten. Klemt inde mellem bymurene og franciskanerklostret ligger Frelserkirken, og facaden på denne kirke er et flot eksempel på fusionen af veneziansk og dalmatisk renæssance fra starten af 1500-tallet.
Dubrovnik er for længst optaget på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv
Den gamle bydel indenfor borgmuren er lille i udstrækning, men den føles uendeligt meget større, og denne vidunderlige følelse af at blive væk er så karakteristisk for Dubrovnik. Mange kælenavne har klistret sig på byen, hvis aner går tilbage til år 600. »Adriaterhavets Perle« er et af de mere banale – men pyt – byen er jo noget helt særligt. Dubrovnik er for længst optaget på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv.
Et par timers kørsel nordpå fra Dubrovnik ligger den lille havneflække Drevnik, hvorfra man sejler ud til Hvar – en af de mest fantastiske af de mange øer i den kroatiske skærgård.
Det tager såmænd ikke meget mere end en time, men hvert et minut er tiden og pengene værd. Som vi fjerner os fra de dalmatiske kystbjerge, bliver deres vælde større og mere imponerende. Som vi nærmer os Hvar bliver dens mystik endnu mere lokkende.
Mondæne Hvar
Vi triller i land på østsiden, og snirkler os langsomt i tredje gear op i højderne. Holder ind til siden nu og da, blot for at indsnuse duften af lavendel, rosmarin, koriander, timian og andre middelhavs-urter.
Byen rummer masser af skøn renæssancebyggeri, promenader, en rar marina, et hav af fortovscaféer samt ikke mindst en ubegribelig smuk beliggenhed
Vælger på må og få små sideveje, hvor to biler dårligt kan passere hinanden – for at nå ned til små laguner, hvor vi stort set har det hele for os selv. Varmen er anmassende, og en svalende dukkert er på sin plads. Drikker en sort kop kaffe i en lille fiskerflække, før vi atter sætter os i bilen for at drysse videre op og ned ad malerisk kønne landeveje.
Hvar er bare så indbydende. Aflang som en cigar, høj i sit indre og krydret med rustikt bondesamfund. Grøn og frodig – derfor er den i folkemunde døbt »Adriaterhavets Madeira«. Måske som Middelhavet omkring Italien, Spanien og Grækenland engang var det for 30-40 år siden.
Den lille flække Stiniva ligger kønt ved havet. Doven, klemt inde imellem to høje klippevægge, er den der bare. Gør ikke noget væsen af sig – det ville også være svært, for isoleret set er den ikke noget som helst. Bare en flok huse, nogle fiskerbåde, en enkelt café, hvor værten aldrig helt kommer i omdrejninger.
Tilbagelænet stemning
Men, det er som det skal være i sådan en varm, søvnig flække. Ungerne har til gengæld fuld fart på med bølgerne i den lille bugt, som omkranser Stiniva. Egentlige byer findes der ikke så mange af på Hvar.
Bortset fra to-tre byer på nordkysten, Jelsa, Vrboska og Stari Grad, som ikke rummer nævneværdige seværdigheder, men alene skal nydes for et syns skyld, så er det Hvar by helt ude på den vestligste spids, som er så interessant, at man bør vie mindst en dags besøg her. Gerne med en overnatning.
Dubrovnik er ikke ene om at være på UNESCO-listen
Byen rummer masser af skøn renæssancebyggeri, promenader, en rar marina, et hav af fortovscaféer samt ikke mindst en ubegribelig smuk beliggenhed. Der hviler noget ganske luksuriøst og rigt over byen. Måske det skyldes de mange superstore lystyachts, som ligger side og side i havnen.
Mange anser da også Hvar by for snart at nå på niveau med Cannes og Saint Tropez i mondænitet. Lykkeligvis har bystyret forbudt bilkørsel inde i den gamle bydel – nøjagtig som det i øvrigt gælder for de fleste af Kroatiens historiske byers gamle kvarterer.
Bevaringsværdige byer
Dubrovnik er ikke ene om at være på UNESCO-listen. Som perler på en snor ligger flere andre byer op ad Dalmatiner-kysten, som også er tildelt den prestigefyldte status. Det gælder Split, Trogir og Sibenik.
Split er faktisk en storby, som også har industri og ikke så kønne områder, men koncentrerer man sig om den gamle bydel, som når helt ned til den pragtfulde, brede havnepromenade Riva med sine sølvglinsende marmorfliser, kan man få timer til at gå her i selskab med masser andre.
At ligge i en af de naturlige pools og mærke de afkølende stænk fra et mindre vandfald er balsam for sjæl og krop
I sommervarmen giver det sig selv, at man nu og da slår sig ned på en café og nyder et køligt glas. Det forbipasserende slentrende liv betragtes tilbagelænet i ro og mag. Vi er i syden, og skik følge eller land fly: Vi tager den med megen ro og samler kræfter til at indtage nogle af denne gamle, venezianske bys seværdigheder.
Det gælder især Diocletians Palads, som er det eneste romerske palads, der blev centrum i en middelalderby. Inde i dette gamle områder bor faktisk nogle tusinder, og de bidrager alle til at levendegøre bydelen, så den ikke bare fremstår som et museum.
Fiskemarkedet i Ribarnica-gaden er en folkelig oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for. Talrige engagerede og højtråbende fiskehandlere kappes hver dag mellem kl. 7 og 14 om kundernes gunst. Trogir – små 30 kilometer længere op ad kysten – er endnu en af de historisk vigtige byer, man bør ofre nogle timer på.
Den bugner med fortovscaféer og restauranter, som ofte ligger lige op ad fredede gamle bygninger. Centrum for byen er torvet med katedralen Sv. Lovre, der opført i 1200-tallet i romansk og gotisk stil.
Stor natur inde i landet
Inden vi når til skønne Sibenik, endnu nogle kilometer længere mod nord langs kysten, drejer vi ind i landet. Nu er det tid til afveksling fra kystens og øernes sorgløse, behagelige luntetrav med fokus på at få rørt muskler og kælet for sanseindtrykkene fra Kroatiens vildnis lidt inde i landet.
Vores mål er Krka-nationalparken med masser af vandrestier blandt flotte bjerge, søer og vandfald. Vi sejler ud fra den lille by Skradin til nogle af vandfaldende i parken, som den er så kendt for.
Turen går ad en flod, hvor bjergvæggene rejser sig lodrette over vores lille båd. En stærk vind stryger ned igennem kløften og skaber en pludselig voldsom bølgegang, som gør flere af vores medpassagerer gule i ansigterne. Udsigten er der dog ingen, der kan tage fra selv de mest medtagne.
På en strækning over 50 km er der otte store vandfald, som vælter kaskader af vand ud over de bratte vægge. To af disse ser vi fra land, mens vi vandrer igennem nationalparken.
Det er Skradinski buk og Roski, hvor det første består af hele 17 lag med sit højeste fald i 45 meters højde, mens selve Roski blot er 25 meter højt, men til gengæld et vandfald, som kun Walt Disney kunne have udtænkt det. Inde i parken er der flere klostre og fæstninger.
Krka-parken er i øvrigt et af de steder i Europa, hvor der findes flest fredede fuglearter. At ligge i en af de naturlige pools og mærke de afkølende stænk fra et mindre vandfald er balsam for sjæl og krop. Når man så i tilgift er så heldig at kunne ligge og betragte nogle af de sjældne fuglearter oppe i træerne, så er det svært ikke at føle glæde.
